Svovlmanden

Svovlmanden er nogenlunde på min højde (197 cm). Mit bedste bud er at Svovlmanden vejer et sted mellem 170-190 kg. Svovlmanden har et stort hvidt skæg.  Svovlmanden er et voldsomt stort menneske. Det er tydeligt at Svovlmanden har svært ved at finde tøj i sin størrelse. Det ses ved at Svovlmanden altid har det samme tøj på. Et par mørkeblå joggingbukser og en lyseblå sweater. Jeg har aldrig set Svovlmanden i andet tøj. Jeg er i tvivl om Svovlmanden har flere blå joggingbusker af den slags eller om det er det samme par hver gang. På lugten kan det tyde på at det er det samme par. Svovlmandens sved lugter nemlig meget af svovl og Svovlmanden sveder altid. Selv i frostvejr sveder Svovlmanden. Svovllugten er meget gennemtrængende og ikke særlig behagelig.

Svovlmanden bærer altid en lille brun håndtaske i læder. Sådan en med en rem i. Det ser helt forkert ud til Svovlmanden . Jeg ved ikke hvordan Svovlmanden er kommet på den idé. Jeg har aldrig set Svovlmanden  åbne den lille taske. Jeg tænker ofte på hvad Svovlmanden mon har i den lille taske.

Der går måneder mellem at jeg ser Svovlmanden.  Men i går skete det. Svovlmanden træder ind i toget på Roskilde Station. Jeg skal kun til Høje Taastrup, så jeg har kun 8 minutter med Svovlmanden. Alligevel når der at ske meget på de 8 minutter. Svovlmanden  sveder allerede meget da han kanter sig igennem Stillezonen, som er placeret lige inden man træder ind i min kupé. Da jeg lige kigger på Svovlmanden observerer jeg at han sveder en smule mere end normalt og han er forpustet. Jeg tænker at Svovlmanden  har skulle gå hurtigt for at nå toget. Det må heller ikke være nemt når man er så stor. Idet jeg sidder og får lidt ondt af Svovlmanden  går det op for mig at gangpladsen til venstre for mig er ledig og at Svovlmanden rent faktisk bevæger sig hen mod netop denne plads. Som altid lader jeg min taske stå på det tomme sæde, skruer HELT op for musikken i høretelefonerne og lader som om at jeg sover. Ofte vælger andre rejsende at kigge efter en anden plads for ikke at skulle vække mig. En taktik jeg ofte benytter.

Men Svovlmanden prikker mig på skulderen og beder mig fjerne min taske. Svovlmanden slår armlænet op og sætter sig. Jeg bliver presset op af væggen og ruden. Svovlmanden fylder vel 1/5 af mit sæde. Da jeg ikke selv er helt lille sidder jeg mildest talt ikke særlig behageligt. Jeg er stadig i en tilstand af at have lidt ondt af Svovlmanden og jeg ved at jeg kun skal sidde klemt i 8 minutter. Jeg udviser overskud og smiler. Et lidt anstrengt smil grundet lugten, men dog et smil.

Men pludselig, mens jeg sidder klemt der ved siden af Svovlmanden, slår en forfærdelig tanke mig. Den er så forfærdelig at jeg skammer mig over den bagefter. Jeg tænker “Er Svovlmanden med vilje blevet så tyk, så han kan genere os faste pendlere på denne måde? Er det hele bare en leg fra Svovlmandens side. Han kommer bare her i mit tog og maser og lugter som det passer ham…“. Inden jeg indser at den tanke er helt vanvittig, når der at ske noget. Svovlmanden åbner en cola og manden overfor Svovlmanden brokker sig over at Svovlmanden hele tiden sparker til ham. Her fodres mine tanker yderligere. “Ja, selvfølgelig. Hån blot din medpendler ved at sparke ham mens du drikker cola! Det hele er jo bare sjov og ballade for dig, Svovlmand!“. Nu ringer Svovlmandens telefon pludselig og Svovlmanden taler helt utrolig højt ind i den meget lille telefon. Svovlmanden  taler så højt at jeg tænker at dette må være en yderligere provokation fra Svovlmandens side. Jeg mærker afmagten i mig selv og spørger vredt Svovlmanden om der mon er en mulighed for at jeg kan komme ud fra min plads. Svovlmanden kommer på benene og jeg pakker vredt mine ting sammen og forlader min plads. Mens jeg pakker mine ting tramper jeg demonstrativt i gulvet.

Da jeg stiger ud af toget rammes jeg af dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over de forfærdelige tanker, som jeg har haft om Svovlmanden i toget. Da jeg var barn stak jeg engang min mor i hånden med en gaffel. Hun blødte. Jeg var vred over et eller andet. Jeg blev sendt op på mit værelse. Der sad jeg så alene, ked af det og med dårlig samvittighed. Kl 08.06 mandag morgen på Høje Taastrup Station belv jeg ført tilbage til  barneværelset og ensomheden.

Livet som pendler går op og ned.

Skriv et svar