Da sneen faldt i 2010

Sneen faldt tungt i januar 2010. Det giver jo altid en række store trafikale udfordringer. Mange aflysninger, mange forsinkelser, sporskifte fryser til is, døre i toge kan ikke lukke og mange andre udfordringer. Dette er et sne-trick, som jeg aldrig har delt med nogen før, så du, kære læser, er den første, som får dette trick serveret. Når sneen falder rammes området mellem Hovedbanegården og Østerport altid hårdt. Spørg mig ikke hvorfor, men den strækning er altid den første til at gå i sort. Derfor hopper jeg altid i en taxa ud til lufthavnen. Her starter et af de mange Jyllandstoge fra og Lufthavnen er ikke så hårdt ramt – åbenbart. Herfra kører toget indtil Hovedbanen – uden at skulle ind på Østerport strækningen – og kan fortsætte mod Jylland efter dette stop. Fordelen er en siddeplads, da der som regel ikke er så mange som står i Lufthavnen.

I januar 2010 tager jeg hjemmefra om morgenen og sneen daler let og smukt. I løbet af dagen tager sneen til og over middag er vi ude i en regulær snestorm og SMS’erne fra DSB står i kø for at komme ind i min telefon. “Mange aflysninger og forsinkelser” skriver DSB i deres SMS. Jeg hopper straks i en taxa til Lufthavnen, hvor der rent faktisk holder et tog og venter. Jeg finder en plads i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 og tænker at dette næsten er for godt til at være sandt. Det går dog næsten en time inden toget forlader Københavns Lufthavn. Toget er godt fyldt da vi forlader Lufthavnen og det meldes at alt hvad der hedder Pladsbillet og DSB 1′ er ophævet grundet det massive pres af mennesker på Københavns Hovedbanegård. Som jeg sidder der med min computer og mine høretelefoner priser jeg mig lykkelig for at kende til Lufthavns-tricket.

Da vi ruller ind på Københavns Hovedbanegård udspiller der sig kaotiske scener. Helt utrolig mange mennesker venter på Jyllandstoget. Folk løber, børn græder og voksne skælder ud. Pludselig ser jeg Det grå grydehår komme løbende nede på perronen. Blot et splitsekund efter glider Det grå grydehår på den efterhånden spejlglatte perron og falder lige ned på numsen. Ingen hjælper Det grå grydehår op som han ligger der og ømmer sig. Slet ikke Hjemmeværnsmanden som også kommer løbende  og nærmest hopper elegant over Det grå grydehår for at komme hen til dørene i Vogn 21. Inden Hjemmeværnsmanden gør sin entre i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 har Svovlmanden gjort sin entre. Og Svovlmanden vælger den eneste ledige plads. Hjemmeværnsmandens plads.

Hjemmeværnsmanden køber pladsbilletter til Plads 12 i Vogn 21 for en måned ad gangen og har dem i et fint lille bundt med en elastik om. Når der er optræk til at en Engangspendler ikke vil flytte sig fra Hjemmeværnsmandens plads, hiver Hjemmeværnsmanden blot bundet frem og bladrer frem til dags dato.

Hjemmeværnsmanden kommer endelig ind i DSB 1′ Stillezonen i Vogn 21 og ser Svovlmanden sidde på Plads 12. Hjemmeværnsmanden finder sit bundt af pladsbilletter frem og beder Svovlmanden om at flytte sig. Svovlmanden fortæller Hjemmeværnsmanden at alle reserverede pladser er inddraget, samt at der i dag ikke er noget der hedder DSB 1′. Hjemmeværnsmanden siger til Svovlmanden at Svovlmanden omgående skal fise af fra Hjemmeværnsmandens plads. Svovlmanden åbner i stedet sin Cola og kigger ud af vinduet. Her bliver Hjemmeværnsmanden tosset. Hjemmeværnsmanden farer ud af kupéen for at finde en kontrollør.

I mellemtiden har en venlig sjæl hjulpet Det grå grydehår op fra perronen og ind i toget. Det grå grydehår halter og ser ud til at have ondt. Her viser Svovlmanden storhed. Svovlmanden spørger Det grå gryde hår om Det grå grydehår vil sidde på Svovlmandens plads. Det grå grydehår takker ja og Svovlmanden rejser sig så Det grå grydehår kan komme til.

Efter lidt tid har Hjemmeværnsmanden kæmpet sig tilbage i kupéen og ser med det samme at Svovlmanden nu står op og Det grå grydehår sidder på Hjemmeværnsmandens plads, hvor Svovlmanden før sad. Hjemmeværnsmanden udbryder et “Hva saaaatan…” og bliver helt rød i hovedet. Med en skinger stemme spørger Hjemmeværnsmanden Svovlmanden “hvad fanden der foregår her!“. Svovlmanden fortæller kort at Det grå grydehår har slået sig og derfor har fået pladsen. Hjemmeværnsmanden  udbryder et “Det vil jeg da skide på! Det er min plads! Jeg har betalt for den!“. Hjemmeværnsmanden kigger på mig, peger på Det grå grydehår og ryster på hovedet. Jeg ryster også på hovedet. Da jeg har rystet på hovedet nikker Hjemmeværnsmanden til mig. Toget begynder endelig at køre. Det grå grydehår sidder og snakker lidt for sig selv: “Det havde jo været rart om folk var bedre til at hjælpe hinanden”. Det grå grydehår får et “SCHH” fra Hjemmeværnsmanden.

Næste stop er Høje Taastrup. Her fyldes toget til bristepunktet og alle står nu HELT klemt på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Mange er slet ikke DSB 1′ pendlere. Det irriterer Hjemmeværnsmanden. Det irriterer også mig. Nu ringer Svovlmandens telefon og Svovlmanden taler højt i telefonen. Hjemmeværnsmanden prøver med et “DET ER EN STILLEZONE” men ordene drukner i larmen og Hjemmeværnsmanden ser pludselig meget lille ud midt imellem alverdens rejsende.

Toget forlader Høje Taastrup, men glæden er kort. DSB meddeler at vi nu får et stop inden Roskilde og at DSB ikke kan sige hvor lang tid det vil tage, da et sporskifte er frosset til is og man venter på en varmekanon. Hjemmeværnsmanden bliver igen ophidset og kommer med et forslag, som jeg den dag i dag stadig tænker på når sneen falder:

Så må de sgu sætte nogle arbejdsløse mennesker ud ved hvert sporskifte med en flammekaster! Så skal den is nok komme på andre tanker tanker” siger Hjemmeværnsmanden højt.  Hjemmeværnsmanden bliver tydeligvis så glad for sit eget forslag at Hjemmeværnsmanden kommer med et lille “høhø” efterfølgende. Selv følger jeg op med et “hehe“.

Vi når Roskilde Station og der bliver mere plads i toget. Hjemmeværnsmanden får en plads lige overfor Det grå grydehår. Hjemmeværnsmanden er livet lidt op efter kommentaren om de arbejdsløse og fortsætter i det lidt muntre hjørne.

Det er godt at det ikke er DSB, der skal forsvare landet i en krig” siger Hjemmeværnsmanden. “Sådan en smule sne har sgu aldrig stoppet en soldat” slutter Hjemmeværnsmanden af inden Hjemmeværnsmanden dykker ned sine papirbunker.

Jeg nikker langsomt til Hjemmeværnsmanden og bliver helt glad ved tanken om at DSB ikke skal beskytte mig i en krig.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.