Hele sidste uge så jeg ikke noget til Vildmanden med skærmbrillen. Det har virkelig været skønt. Vildmanden med skærmbrillen stresser mig helt utrolig meget. Det er som om at kaos omgiver Vildmanden med skærmbrillen.
Men mandag sker det. Vildmanden med skærmbrillen er tilbage. Og Vildmanden med skærmbrillen har brækket benet. HELE Vildmanden med skærmbrillens højre ben er indbundet i gips og dertil har Vildmanden med skærmbrillen valgt at slæbe 2 kæmpe sportstasker med.
Det er sjovt som Vildmanden med skærmbrillen altid har helt utrolig meget bagage med på sin pendlerrejse. Altid meget store tasker, cykler, kufferter, cykelhjelme. Gad vide hvad Vildmanden med skærmbrillen egentlig arbejder med. Vildmanden med skærmbrillen rejser utrolig langt hver eneste dag. Måske er Vildmanden med skærmbrillen opfinder. Måske har Vildmanden med skærmbrillen opfundet et eller andet og er så blevet headhuntet til en større virksomhed i Storkøbenhavn. Der er Vildmanden med skærmbrillen sikkert gemt væk nede i en kælder. Dette skete sikkert efter adskillige medarbejderklager over Vildmanden med skærmbrillens adfærd.
Men i dag har Vildmanden med skærmbrillen altså brækket benet. Kaos udspiller sig da Vildmanden med skærmbrillen skal ind i toget, haltende og med 2 KÆMPE tasker. Vildmanden med skærmbrillen rammer rejsende med tasker og gips, rejsende brokker sig og Vildmanden med skærmbrillen stønner og pruster som en gal. Jeg går bagefter Vildmanden med skærmbrillen da jeg har pladsbillet i Vogn 21 DSB 1′ stillezone. Samme sted som Vildmanden med skærmbrillen skal sidde.
Da vi langt om længe kommer ind i Stillezonen sidder Hjemmeværnsmanden på sin vanlige plads. Hjemmeværnsmanden ryster på hovedet og sukker højt da Hjemmeværnsmanden ser Vildmanden med skærmbrillen. Vildmanden med skærmbrillen knokler for at få de 2 kæmpe tasker op på hattehylden. Jeg tilbyder min hjælp, men Vildmanden med skærmbrillen vil ikke have hjælp. Taskerne kommer med besvær op på hattehylden og Vildmanden med skærmbrillen sætter sig, tager høretelefoner på og finder computeren frem.
Hjemmeværnsmanden er tydeligvis irriteret over al den uro og sidder klar. Klar til at irettesætte Vildmanden med skærmbrillen. Det er meget tydeligt når Hjemmeværnsmanden afventer at kunne irettesætte andre rejsende. Så sætter Hjemmeværnsmanden sig helt ud på kanten af stolen, banker i gulvet med den ene fod og stirrer stift på urostifteren.
Toget sætter i gang, men bremser hurtigt op. Den ene af de to store tasker ryger ned fra hattehylden, ned over Vildmanden med skærmbrillens computer og videre ned over Vildmanden med skærmbrillens brækkede ben.
“AV FOR HEEEELVEDE!!” råber Vildmanden med skærmbrillen.
Hjemmeværnsmanden flyver op af stolen. “DETTE ER EN STILLEZONE!“. Hjemmeværnsmanden er helt rød i hovedet.
Jeg finder min bedste side frem, rejser mig og løfter tasken op på hattehylden igen. “Tak” siger Vildmanden med skærmbrillen. Hjemmeværnsmanden kigger vredt på Vildmanden med skærmbrillen.
Nu skal Vildmanden med skærmbrillen have kaffe. Og som altid bilder Vildmanden med skærmbrillen sig ind at høretelefonernes ledning er lang nok til at kunne nå over til kaffeserveringen og beholder derfor høretelefonerne på – mens de er forbundet med computeren. Med besvær kommer Vildmanden med skærmbrillen på benene. Vildmanden med skærmbrillen placerer knæet på det gode ben på gulvet og lader det brækkede ben være strakt ud henover gulvet. Sådan krabber Vildmanden med skærmbrillen sig hen til kaffeserveringen. Som altid er ledningen ikke lang nok og computeren falder til jorden, men rammer naturligvis det brækkede ben på vejen ned.
“AV FOR HEEEELVEDE!!” råber Vildmanden med skærmbrillen.
Nu bliver det for meget for Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden slår i bordet og rejser sig. Hjemmeværnsmanden åbner døren ind til resten af DSB 1′ i Vogn 21. “Så er det UD! Og det er NU!”. Hjemmeværnsmandens stemmer er skinger. “Jamen….” prøver Vildmanden med skærmbrillen, men Hjemmeværnsmanden afviser en dialog. “Du må sidde DERINDE. Der kan du larme og te dig tosset. UD!”. Hjemmeværnsmanden nikker til mig. Jeg nikker tilbage. Hvis bare jeg havde samme mod som Hjemmeværnsmanden. Vildmanden med skærmbrillen ser at slaget er tabt. Hjemmeværnsmanden har vundet og Vildmanden med skærmbrillen påbegynder turen ud af Stillezonen.
Da Vildmanden med skærmbrillen forlader stillezonen, kigger jeg på Vildmanden med skærmbrillens brækkede ben og tænker hvordan det mon er brækket. Vildmanden med skærmbrillen er universets mest klodsede menneske, men går op i ekstreme sportsgrene. Det har helt sikkert været på en sådan tur at Vildmanden med skærmbrillen er kommet galt af sted. Men så slår det mig. Vildmanden med skærmbrillen er sikkert kommet til skade allerede i lufthavnen inden afrejse til Alperne, hvor Vildmanden med skærmbrillen sikkert skulle kastes ud af en helikopter kun iført et snowboard. Ulykken i lufthavnen har sikkert været på et af de rullebånd, der findes rundt omkring i lufthavnen. Vildmanden med skærmbrillen er sikkert trådt ud på båndet og har undervurderet hastigheden. Dette har sikkert resulteret i at Vildmanden med skærmbrillen er stået på røven med et brøl.
Og resultatet: Det brækkede ben.
“Sådan skal det gøres” siger Hjemmeværnsmanden og kigger rundt i kupéen. Hjemmeværnsmanden ser tilfreds ud.
I guder hvor er Vildmanden med skærmbrillen dog et irriterende menneske. Men hvor er det godt at jeg har Hjemmeværnsmanden. Endnu en dag hvor jeg elsker Hjemmeværnsmanden mere end jeg elsker mig selv.