Den Blege Bankmand

Da kaffen blev udskiftet – Part 2

admin 0 Comments

Kære læser, det er en god idé at genopfriske Den nye kontrollør episode inden, du læser dette indlæg.

Først prøvede Statsbanerne at skifte den tunge og drøje kandekaffe ud med instantkaffe. Instantkaffen blev, men den tunge og drøje kandekaffe kom tilbage. Læs evt. dette indlæg for at få genopfrisket denne episode.

Så fjernede Statsbanerne snackkurven. Læs evt. dette indlæg for at genopfriske den episode.

Nu har DSB fjernet den tunge og drøje kandekaffe igen og erstattet denne med instantkaffe fra firmaet Starbucks. Den fine røde termokande pryder ikke længere kaffeserveringen.

Vi spoler tiden tilbage til den mandag for ikke så lang tid siden, hvor Statsbanerne udførte denne voldsomme handling UDEN at informere på forhånd. Flere vil nok huske at Statsbanerne forberedte os pendlere på skiftet til Instantkaffe i sin tid. Så klagede Hjemmeværnsmanden og retfærdigheden sejrede.

Der er en mærkelig stemning da jeg træder ind i Stillezonen på DSB 1′ i Vogn 21 på vejen hjem denne mandag morgen. Vogn 11 er låst af, så jeg er løbet op til Vogn 21. I stillezonen sidder Hjemmeværnsmanden, Den blege bankmand og Æggemanden.

Der er noget anderledes ved Den blege bankmand i dag. Den blege bankmand plejer at bære en lyseblå eller helt hvid skjorte. Men ikke i dag. Den blege bankmand har en lyserød skjorte på. Da Den blege bankmand ser at jeg stirrer på den lyserøde skjorte, bøjer Den blege bankmand hovedet i skam.

Jeg tror godt jeg ved hvad der er sket. Hjemme hos Den blege bankmand, har Den blege bankmands kone tænkt at det er på tide med noget nyt. Den blege bankmands kone har set nyheder på TV. Hun har set de unge nye bankmænd. I friske nye farver. Hun har set unge bankfolk med en gnist. Den gnist, som Den blege bankmand engang besad. Inden de flyttede i ud i det store hus i Roskilde. Dengang de havde den lille lejlighed i Hedehusene. Dengang var der gnist i Den blege bankmand. Ofte bankede det på døren. Det var et bud med blomster. Den blege bankmand kom engang imellem hjem i frokostpausen, drevet af kærlighed.

Men nu er det ikke det samme længere. Den blege bankmand elsker stadig penge, men gnisten mangler. Gnisten efter at nå til tops. Den blege bankmand har sikkert haft den samme stilling i mange år, og selvom det er en høj stilling, føler Den blege bankmands kone at Den blege bankmand burde stræbe efter noget højere. Og nu har de unge flotte og stræbende bankmænd fra TV altså fået Den blege bankmands kone til at tænke at nu skal Den blege bankmand altså piftes op. Med en lyserød skjorte.

Om morgenen har Den blege bankmands kone hængt den lyserøde skjorte op på badeværelset sammen med alt det andet tøj, som Den blege bankmand skal tage på den dag. Den blege bankmand har sikkert ikke orket skænderiet og de mange ord om situationen i det lille hjem. Så med sammenbidte læber og negle presset hårdt mod håndfladerne har Den blege bankmand kravlet i den lyserøde skjorte og nu sidder Den blege bankmand til spot og spe i Vogn 21. Jeg tør slet ikke tænke på dagen i banken. Især under frokosten i kantinen har det sikkert været hårdt for Den blege bankmand.

Tilbage til Vogn 21. Ikke kun Den blege bankmand ser anderledes ud denne morgen. Æggemanden sidder med et stort hvidt papkrus. Der står Starbucks på kaffekruset. Jeg tænker først at Æggemanden har været forbi en Starbucks og købe en god kop kaffe. Men Æggemanden ser ikke helt glad ud. Æggemanden ser aldrig helt glad ud, men her til morgen ser Æggemanden mindre glad ud end normalt.

Mit hoved drejer sig mod Hjemmeværnsmanden, men inden det rammer Hjemmeværnsmanden, ser jeg noget på gulvet. Et Starbucks krus revet i mange stykker på gulvet. Jeg tæller ikke stykker, men konstaterer at dette krus er revet i stykker med vilje og af et vredt menneske.

Mit blik glider nu over på Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden er helt rød i hovedet. Eller måske nærmere lilla. Hjemmeværnsmanden har ikke kaffe foran sig, hvilket er usædvanligt. Hjemmeværnsmanden ryster på hovedet da han ser mig. Jeg går til kaffeserveringen for at skænke kaffe. Ingen kaffe, kun kogende vand i den klassiske hvide kande, som ingen pendler nogensinde kunne drømme om at røre. Jeg sætter mig og Hjemmeværnsmanden kigger på mig.

“Det var så den kaffe” siger Hjemmeværnsmanden. Jeg spørger forsigtigt ind til hvad der er sket og Hjemmeværnsmanden fortæller mig at Den nye kontrollør har været forbi og fortælle at det er slut med den tunge og drøje kandekaffe og at Starbucks kaffen nu er hvad vi pendlere skal drikke. Hjemmeværnsmanden fortæller ligeledes at han ikke kan lide Den nye kontrollørs attitude. “Den unge lømmel!!” råber Hjemmeværnsmanden. Jeg sætter mig uden at tage kaffe og kigger ned på det iturevne krus.

“Hvad er der sket?” spørger jeg. Jeg frygter lidt at Hjemmeværnsmanden har været oppe at slås med Den nye kontrollør. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Hjemmeværnsmanden kigger alvorligt på mig. “Nogle gange er det nødvendigt at statuere et eksempel. At sige fra. At vise sin utilfredshed!“.  Jeg kigger igen ned på det iturevne krus. Det er alligevel revet i ret mange stykker. Jeg ville gerne have set Hjemmeværnsmanden flå kruset i stykker. I vrede.

Den blege bankmand bryder ind. “Det er nemlig rigtigt. De kan ikke blive ved med at lave tingene om“. Hjemmeværnsmanden kigger på Den blege bankmands lyserøde skjorte og Den blege bankmand bøjer igen hovedet i skam.

Døren går op og ind træder Den nye kontrollør. Inden Den nye kontrollør når at se mit kort, flyver Hjemmeværnsmanden op af sædet. “HVOR ER KAFFEN!?” råber Hjemmeværnsmanden. Den nye kontrollør ignorerer Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden stiller sig nu ind mellem mig og Den nye kontrollør og skriger nu. “SE SÅ AT SERVERE DEN SKIDE KAFFE!!“. Den nye kontrollør kigger Hjemmeværnsmanden dybt i øjnene.

“Hør nu her. Jeg har allerede fortalt dig hvordan kaffen fremover vil blive serveret. Fremover er det Starbucks Instantkaffe. Det er ikke noget jeg har besluttet, men jeg synes du skulle tage at prøve den. Den smager godt. Du kunne måske lære noget nyt i dag” siger Den nye kontrollør og smiler til Hjemmeværnsmanden. “Og så skal du lige samle dit rod op” siger Den nye kontrollør og peger ned på det iturevne krus.

“Du skal ikke belære mig om kaffe , jeg drak kaffe da du stadig gik med ble. Nu skal jeg…..” Hjemmeværnsmanden bliver afbrudt af Den nye kontrollør. “Hvis du ikke har andet vigtigt, som ikke er relateret kaffe, vil jeg passe mit arbejde“. Den nye kontrollør forsvinder ud af kupéen. Hjemmeværnsmanden står som en statue. Helt stille. Stadig med løftet pegefinger. Der går nogle sekunder. Hjemmeværnsmanden tramper hidsigt i det iturevne krus. Hjemmeværnsmanden sætter sig.

“Jeg betaler denne mands løn!” råber Hjemmeværnsmanden. Den blege bankmand bryder ind med en hurtig udregning, som påviser at Hjemmeværnsmanden kun betaler en brøkdel af Den nye kontrollørs løn. Hjemmeværnsmanden svarer ikke. Hjemmeværnsmanden kigger blot på den lyserøde skjorte og Den blege bankmand bøjer igen hovedet i skam.

Og så sker det, der plejer at ske. Hjemmeværnsmanden finder sin computer frem. Der skal klages. Jeg hjælper Hjemmeværnsmanden på nettet og Hjemmeværnsmanden begynder at taste løs. Den nye kontrollør træder igen ind i kupéen. Hjemmeværnsmanden knipser. Den nye kontrollør kigger på Hjemmeværnsmanden. “Så er vi nået til at jeg skal bruge dit fulde navn, unge mand. Jeg er nemlig ved at skrive en klage“. Den nye kontrollør smiler til Hjemmeværnsmanden og oplyser sit navn. “Held og lykke med klagen” slutter Den nye kontrollør af med at sige.

“Det er sidste gang vi får denne mand at se, mine herre” slutter Hjemmeværnsmanden af.  “Og vores kaffe er snart tilbage!“.

Den blege bankmand og de mange penge

admin 0 Comments

Vi slutter den lille Roskilde Festival triologi med et indlæg om Den blege bankmand. Det er lang tid siden at vi har haft Den blege bankmand på banen. Den blege bankmand hader Roskilde Festivallen og det kaos festivallen medfører for os rigtige pendlere. Men Den blege bankmand er delt. For der er mange penge i omløb på Roskilde Festival. Den blege bankmand elsker når pengene arbejder, og det gør de på Roskilde Festival.

Det er en fredag eftermiddag under Roskilde Festival. Det er varmt, og en del festivalgæster venter på IC 803, som jeg også gør.

“Nå, kan du holde varmen, unge mand” siger en stemme bag mig. Det er Den blege bankmand. Den blege bankmand har en god dag. Sejlersko og korte skjorteærmer hvor de 2 øverste knapper står åben, så man kan se Den blege bankmand fine guldkæde. Den blege bankmand er solbrun og nyklippet. Det er tydeligt at Den blege bankmand har en god dag.

Vi stiger på toget og går mod DSB 1′ i vogn 11. Plads 26 er ledig. Det gør mig glad. Den blege bankmand sætter sig på Plads 27 – skråt overfor mig. Vi får skænket kaffe og Den blege bankmand finder det store ringbind frem. Det med billedet af Den blege bankmand på. Vi sidder lidt og så begynder Den blege bankmand at tale til mig.

“Det er hårdt at bo i Roskilde under festivallen” siger Den blege bankmand. “De er overalt, det er ikke til at være nogle steder“. Jeg nikker. Selvfølgelig er det hårdt. Bare det at køre i tog under festivallen er hårdt. Den blege bankmand bladrer lidt i ringbindet og fortsætter. “Men der kommer penge til byen, pengene arbejder i Roskilde i disse dage”. Den blege bankmand finder et stykke papir frem fra ringbindet. “Så meget omsætter Føtex for HVER dag under festivallen“. På papiret har Den blege bankmand lavet en meget lang og kompliceret udregning, som jeg på ingen måde forstår. Jeg forstår heller ikke hvordan Den blege bankmand er kommet frem til de meget voldsomme tal. Den blege bankmand smiler ved tanken om de mange penge. Den blege bankmand finder nu et næste stykke papir frem. “Det her er omsætningen hos bageren“. Igen viser Den blege bankmand en lang og indviklet udregning, som jeg slet ikke kan overskue.

“Det er mange penge på så få dage” siger jeg. Den blege bankmand svarer mig “Det er det nemlig, unge mand. Det er mange penge”. Den blege bankmand ser helt saglig ud.

Men glasset er ikke kun fyldt med den bedste rødvin, sure rønnebær lurer i bunden af glasset og Den blege bankmand ser pludselig misfornøjet ud. Den blege bankmand finder et blankt stykke papir frem og skriver et stort tal på papiret. “12.000.000,-“ står der. “Ved du hvad det er?” spørger Den blege bankmand. Jeg ryster på hovedet. “Det er det beløb Roskilde Festivallen donerede til velgørenhed!“. Den blege bankmand er ophidset. “Non profit…” vrænger Den blege bankmand. “DE PENGE SKAL I EN BANK! DE PENGE SKAL ARBEJDE! DET BELØB SKAL VOKSE!”. Den blege bankmand er tydeligvis ophidset ved tanken om at penge foræres væk. “NON PROFIT I MIN BARE!“. Den blege bankmand slår i bordet.  Det er sjældent at Den blege bankmand bruger et sådan sprog.

Den blege bankmand synker tilbage i sædet. “Festivalgæsterne burde boykotte alt handel på festivallen. Pengene bør ligge hos de lokale erhvervsdrivene….“. Dette er åbenbart noget som ligger Den blege bankmand voldsomt på sinde. For nu åbner Den blege bankmand igen ringbindet og bladrer og finder den sidste Roskilde Festival årsrapport frem. Den blege bankmand bladrer irriteret i rapporten. “Non profit…..” sukker Den blege bankmand.

Vi er nået til Høje Taastrup og en del festivalgæster stiger på. 2 smukke unge piger med festivalarmbånd går igennem DSB 1′ i Vogn 11. Den blege bankmand kan godt lide unge piger. “Nå, så er det festivaltid“. Den blege bankmand smiler til de unge piger. De unge piger fortæller Den blege bankmand at det er deres 2. gang på festivallen. Den blege bankmand afbryder de 2 piger. “I skal huske at handle hos de lokale erhvervsdrivende i Roskilde. Roskilde Festival klatter jeres penge væk på velgørenhed. DE PENGE SKAL INVESTERES – IKKE KLATTES VÆK PÅ VELGØRENHED!” Den blege bankmand er igen ophidset og de 2 unge piger ser forskrækket ud og går videre.

“God festival og brug en masse penge! Lokalt!” råber Den blege bankmand efter de 2 unge piger.

Alt dette sætter tankerne i gang hos mig. Måske har Den blege bankmand været involveret i Festivallen. Måske har Den blege bankmand kæmpet sig op i rækkerne ved festivallen. Her har Den blege bankmand ladet som om at Den blege bankmand var tilfreds med at Festivallen var non-profit, men i virkeligheden har Den blege bankmand haft en plan. At komme til tops, få lukket ned for velgørenheden og få pengene til at arbejde for Festivallen – i en bank. Da dette er blevet opdaget har man truffet en tung ledelsesmæssig beslutning om at fyre Den blege bankmand. Dette har gjort Den blege bankmands had til Roskilde så massivt.

Jeg lægger tankerne fra mig og kigger over på Den blege bankmand, som er faldet i søvn. Det er hårdt at brænde for en sag.

Den nye køreplan

admin 0 Comments

“I skal være opmærksomme på at der er ændringer i køreplanen fra på mandag. God dag!” Mennesket forsøger at smile, forlader Vogn 11 og lader os pendlere sidde tilbage med usikkerheden omkring nye tider og hvordan dette påvirker vores daglige rutiner.

Som altid har DSB gjort lidt ekstra for os pendlere op til ændringerne. Et A4 papir er hængt op ved kaffeserveringen og med fonten comic sans står der at vi pendlere skal kigge på en hjemmeside for at få de nye tider. Men det er ligesom først da Mennesket gør os opmærksomme på det, at det egentlig går op for os. Vi kigger nervøst på hinanden, men tænker nok alle at det ikke vil blive så slemt.

I mine mange år på ruten, har der endnu ikke været ændret på afgangstiderne og på denne mandag morgen har jeg lykkelig glemt alt om ændringerne trods Menneskets forsøg op at yde en god service ugen forinden. Jeg står på stationen og kigger ud mod Storebæltsbroen. Jeg kigger efter mit tog. Jeg elsker når jeg kan se togets lygter i det fjerne. Det er så smukt. Jeg elsker ting som er smukke. Togets lygter er smukke i mørket.

Minutterne går og intet tog er at se. Jeg går hen til en informationsskærm og ser det der får det til at løbe koldt ned af min ryg. 7.19 står der på skærmen. Normalt står der 7.11. Og så kommer jeg i tanke om hvad Mennesket fortalte. Den nye køreplan. Den fordømte nye køreplan.

Da toget ruller ind på perronen ser jeg at et større selskab sidder i min elskede Vogn 11, så jeg tager en beslutning om at sætte mig i Vogn 21. Da jeg kommer ind i Vogn 21 ser jeg Det grydehår, Chefen og Damen med den hidsige sweater, som åbenbart også har valgt Vogn 11 fra grundet det større selskab. Det grå grydehår ser ud som om en læge netop har fortalt at Det grå grydehår lider af en dødelig sygdom og har få uger tilbage at leve i. Det grå grydehår kigger ned på sit armbåndsur, så rundt i kupéen, så ned på sit armbåndsur. Det grå grydehår sveder og har våde øjne. Engang satte Suzanne Bjerrehus sig ved siden af Det grå grydehår. Reaktionen på den nye køreplan, samt den fyldte Vogn 11, minder meget om reaktionen over Suzanne Bjerrehus. Svær angst og manglende tryghed.

Mennesket kommer ind i kupéen. Mennesket ser stresset ud. Mennesket har nok fået mange spørgsmål om de nye tider. Jeg forestiller mig at Mennesket også er påvirket af den nye køreplan. Mennesket deler rundstykker ud. Jeg får abrikosmarmelade og spørger pænt Mennesket og jeg kan få byttet marmeladen til en jordbær eller hindbær. Mennesket nikker. Mennesket ved det godt. Men på denne morgen er vi alle påvirket. Chefen får naturligvis også en abrikosmarmelade. Chefen spørger Mennesket om den også kan blive byttet. “Der er IKKE andet” svarer Mennesket vredt. Chefen skal til at spørge om hvordan Mennesket kan vide det, men Mennesket skriger skingert tilbage at Mennesket ikke vil høre mere om den nye køreplan. Det grå grydehår lukker øjnene og finder sit glade sted.

Toget når Sorø og Hjemmeværnsmanden træder ind i Vogn 21. Hjemmeværnsmanden ser vild ud i øjnene. Hjemmeværnsmanden flår sin jakke af og kaster den aggressivt op på hattehylden. Hjemmeværnsmanden kigger på mig. Hjemmeværnsmanden nikker ikke.

Hjemmeværnsmanden får skænket kaffe og sat sig. Hjemmeværnsmanden sukker. Minutterne går. Toget forlader ikke Sorø Station. Da vi har holdt på Sorø Station i en 5 minutter drøner et lyntog forbi os og kort tid efter begynder vores tog at køre. Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet da Hjemmeværnsmanden ser Mennesket.

“8 minutter på stationen, 6 minutter i toget. Til grin i 14 minutter! Nu kommer jeg for sent og hvad vil i gøre ved DET!”.

Hjemmeværnsmanden er vred. Mennesket venter nogle sekunder efter at Hjemmeværnsmanden er færdig med at råbe. “Er du færdig?” spørger Mennesket køligt. “Nye afgangstider og et længere ophold i Sorø, så lyntoget kan overhale. Dette er grundet den nye køreplan”. Hjemmeværnsmanden bliver rød i hovedet af raseri. “JEG SKAL FANDME IKKE VENTE PÅ ET LYN…”. Hjemmeværnsmanden når ikke længere da Mennesket afbryder. “Send en klage!” råber Mennesket.

Hjemmeværnsmanden prøver med en sidste sætning, men Mennesket råber “SLUT!”. Mennesket forsvinder ud af kupéen. Hjemmeværnsmanden kigger mig i øjnene. “Det er typisk. Lyntogspendlerne skal altid behandles bedre end os intercitypendlere. Sådan har det altid været”. Jeg tænker lidt over det og husker pludselig alle de gange hvor mit tog har skulle holde og vente på at et lyntog skulle passere. “De glemmer at det ikke er de rigtige pendlere som rejser i lyntog. Det er kun mennesker som skal på ferie”. Hjemmeværnsmanden har helt ret. Lyntoget er proppet med Engangspendlere. “Men nu skal det være slut. Jeg vil ikke længere finde mig i det. Jeg klager!”. Hjemmeværnsmanden slår i bordet mens Hjemmeværnsmanden siger ordet “klager”. Jeg spørger forsigtigt Hjemmeværnsmanden om Hjemmeværnsmanden klager meget. “Én gang om måneden. Mindst” Hjemmeværnsmanden ser meget alvorlig ud. “Ser du, det er vores pligt. Hvorfor tror du at vi har det så godt herinde? Det er ikke kommet ud af ingenting.”

Igen bliver jeg betaget af Hjemmeværnsmandens visdom. Selvfølgelig har livet ikke altid være så godt på DSB 1′. Hjemmeværnsmanden har kæmpet mange kampe for os DSB 1′ pendlere. Engang var der sikkert ikke vand. Så sendte Hjemmeværnsmanden en masse klager, så kom der vand. Engang var der sikkert ikke en snackkurv. Så sendte Hjemmeværnsmanden en masse klager, så kom der en snackkurv. Engang var der sikkert ikke aviser. Så sendte Hjemmeværnsmanden en masse klager, så kom der aviser. Jeg bliver lidt rørt over Hjemmeværnsmandens rolle i hvor godt vi har det på DSB 1′.  Hjemmeværnsmanden nikker til mig og finder sin computer frem. Jeg kan se det i Hjemmeværnsmandens øjne. Det er klagetid.

På Roskilde Station har Den blege bankmand også valgt Vogn 11 fra og kommer ind i Vogn 21. Den blege bankmand ser nervøs ud. “Jeg har ventet i 12 minutter, er det virkelig..”. Den blege bankmand bliver afbrudt af Hjemmeværnsmanden, som knipser for at få Den blege bankmands opmærksomhed. Den blege bankmand kigger på Hjemmeværnsmanden, som peger ned på sin computer og nikker. Den blege bankmand nikker forstående tilbage til Hjemmeværnsmanden. Den blege bankmand har forstået hvad der er i gang. Det forstår vi alle. Det gør os trygge denne mandag morgen.

Hjemmeværnsmanden gør os trygge.

Den nye kontrollør – utryghed og krig

admin 0 Comments

Dette indlæg er en fortsættelse af indlægget om Hjemmeværnsmanden, Vildmanden med skærmbrillen og foldecyklen.

Det er torsdag morgen. Jeg sidder i DSB 1′ Stillezonen i Vogn 21 og Den nye kontrollør er med i dag. Den nye kontrollør er en ung mand. Den nye kontrollør har kørt på strækningen i 5 måneder nu. Den nye kontrollør er korrekt påklædt. Den nye kontrollør billetterer venligt, dog bestemt. Den nye kontrollør går op sit job.  Så hvad er problemet?

Det er svært for os pendlere at tage en ny kontrollør ind. At acceptere en ny kontrollør. Det tager lang tid før en ny kontrollør forstår det stramme og uskrevne regelsæt på DSB 1′. Det tager lang tid før en ny kontrollør lærer os nøglependlere at kende. En del af de rutinerede kontrollører spørger mig ikke længere om kort eller billet. Mennesket gør selvfølgelig. Men de fleste andre nikker blot til mig. “Det er i orden, hr” siger de. Det kan jeg godt lide. Det tror jeg alle vi rigtige pendlere kan lide. Så føler vi os vigtige. Det kan vi godt lide. Vi kan godt lide at føle os vigtige.

Det grå grydehår er en af dem som har sværest ved at vænne sig til nye ting. Engangspendlere, nye kontrollører og især kvindelige personligheder skræmmer Det grå grydehår. Engang satte Suzanne Brøgger sig ved siden af Det grå grydehår. Der gik Det grå grydehår på ganske kort tid igennem en række følelser:

Frygt – Det grå grydehår lignede en der var ved at få et massivt angstanfald.
Sorg – Det grå grydehår fik våde øjne og, og tror jeg, var meget tæt på at græde.
Vrede – Det grå grydehår insisterede, på en meget ophidset og vred måde, på omgående at komme ud fra sin plads.

Her 5 måneder efter at Den nye kontrollør er begyndt at billetterer på vores rute udviser Det grå grydehår et lignende reaktionsmønster når Den nye kontrollør billetterer. Det grå grydehår har endnu ikke kigget Den nye kontrollør i øjnene og  er tydeligvis stadig stærkt påvirket af det nye element på rejsen.

Det grå grydehår er ikke den eneste, som har det svært ved nye ting. Den blege bankmand har flere gange udvist en stor angst overfor nye tiltag. Kaffen og Rejsekortet er gode eksempler. Bag det hårde forretningsmenneske gemmer der sig et  menneske, som frygter det nye. På den måde minder Den blege bankmand og jeg meget om hinanden. Den blege bankmand har svært ved at vænne sig til Den nye kontrollør. Den nye kontrollør billetterer altid når Den blege bankmand er ved at skænke kaffe. Det ved de rutinerede kontrollører at man ikke skal. Ingen billettering inden for de første 5 minutter efter at toget har forladt stationen. Der skænker vi kaffe. Finder vores ting frem. Sætter os til rette. Den blege bankmand reagerer meget voldsomt når billetteringen foretages så tidligt på rejsen. “Du kan vel vente et øjeblik” snerrer Den blege bankmand ofte og ryster på hovedet.

Der er dog en helt bestemt pendler, som Den nye kontrollør er kommet rigtig skævt ind på. Og det er ikke hvilken som helst pendler. Efter at Den nye kontrollør truede Hjemmeværnsmanden med en kontrolafgift for det ulæselige og kaffeødelagte pendlerkort har Hjemmeværnsmanden ført sin helt egen lille krig mod Den nye kontrollør.

Tilbage til toget denne torsdag morgen. Toget når Sorø og Hjemmeværnsmanden træder ind i kupéen. Hjemmeværnsmanden har lyse bukser på og en “Jeg elsker Himmelbjerget” t-shirt på. Hjemmeværnsmanden kigger intensivt efter hvilken kontrollør der er på rejsen i dag. Da Hjemmeværnsmanden ser Den nye kontrollør rynker Hjemmeværnsmanden brynene. Hjemmeværnsmanden flytter som det første alle vandflasker fra stillezonen til kaffeserveringen i den anden del af DSB 1′ kupéen. Det går helt utrolig hurtigt. Lynhurtigt er Hjemmeværnsmanden tilbage på sin plads. Hjemmeværnsmanden lægger sit spritnye blå pendlerkort frem på bordet og kigger stolt på det. Hjemmeværnsmanden nikker til mig. Jeg nikker tilbage. Jeg er med på hvad der nu skal ske. Nu mener Hjemmeværnsmanden business. Hjemmeværnsmanden er klar til kamp. Hjemmeværnsånden raser i Hjemmeværnsmandens årer.

Ind i stillezonen kommer Den nye kontrollør. Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet.

“Det er ikke for sjov at jeg betaler over 3000,- hver eneste måned for at køre i tog! Hvor er mit vand!”

Hjemmeværnsmanden smiler triumferende til mig mens Den nye kontrollør ser på. Den nye kontrollør forsvinder ud efter vand. Hjemmeværnsmanden sætter sig og kommer med et “høhø“.  Den nye kontrollør kommer tilbage med 5 flasker vand. “Det var bedre” grynter Hjemmeværnsmanden.

“Må jeg se kort eller billet?” spørger Den nye kontrollør. Jeg kan se på Hjemmeværnsmanden at Hjemmeværnsmanden har ventet på dette øjeblik. Hjemmeværnsmanden holder det spritnye pendlerkort helt op i ansigtet på Den nye kontrollør. “Kan du så læse teksten DENNE gang!?” råber Hjemmeværnsmanden. Den nye kontrollør svarer meget afdæmpet og roligt at Hjemmeværnsmanden jo havde vist et ugyldigt kort sidst og at Den nye kontrollør havde været large og ikke givet Hjemmeværnsmanden en kontrolafgift. Den nye kontrollør lader sig ikke provokere. Jeg kan se at det gør Hjemmeværnsmanden endnu mere ond i sulet.

“Nu skal jeg fortælle dig en ting, unge mand. Jeg har kørt på denne strækning i rigtig mange år. Helt tilbage fra tiden med Sølvpilen har jeg dagligt kørt på denne strækning. Og jeg har ALDRIG fået en kontrolafgift. Jeg ka…”

Hjemmeværnsmanden når ikke længere da Den nye kontrollør afbryder. “Så var det da godt at jeg var large. Og nu må jeg bede dig om at være stille herinde. Det er en stillezone”. Den nye kontrollør fortsætter videre gennem toget. Som om intet var sket.

Hjemmeværnsmanden går i stå. Hjemmeværnsmanden er chokeret. Jeg er chokeret. Hjemmeværnsmanden sætter sig og slår i bordet. “For saaatan”. Hjemmeværnsmanden tager sin computer op og hamrer løs i tastaturet. Sidste jeg så Hjemmeværnsmanden hamrer så hårdt i tastaturet var da kaffen blev skiftet.

Fortsættes…..

Ventetid i Trekroner – en romantisk historie

admin 0 Comments

Det er en skøn onsdag eftermiddag i sommeren 2012. Jeg sidder i Vogn 11 med Den blege bankmand,  Sixpence-Nazisten, Det grå grydehår og Damen med den hidsige sweater.

Allerede på Hovedbanegården ser Den blege bankmand ud til at have en særdeles god dag. Den blege bankmand er iført kortærmet hvid skjorte med brede og lodrette blå striber. Den blege bankmand er overraskende solbrun. Jeg tænker at Den blege bankmand har været på ferie. Måske rejser Den blege bankmand til det sydlige Frankrig. Jeg er sikker på at Den blege bankmand elsker det sydlige Frankrig.

“Kan du holde varmen, unge mand?” spørger Den blege bankmand da vi møder hinanden på perronen. Den blege bankmand tager solbrillerne af og hænger dem i skjortelommen. Den blege bankmand dufter af en dejlig barbersprit. Den blege bankmand smiler. “Hvem kommer først ind!?” siger Den blege bankmand da toget holder ved perronen. Den blege bankmand griner og vi går ind sammen.

Tilbage til toget. Den blege bankmand sidder overfor Damen med den hidsige sweater til venstre for mig på henholdsvis Plads 22 og Plads 28. Selv sidder jeg på Plads 26.

“Vi får et ophold i Trekroner. Dette vil vare ca. 10 minutter” siger en stemme ud af højtalerne.

“ØV!” råber Sixpence-Nazisten fra sin plads. Opholdet slår dog ikke Den blege bankmand  ud. Den blege bankmand kigger på Damen med den hidsige sweater. “Mange mener ikke at RUC er et rigtigt universitet” siger Den blege bankmand. “Legetøjsuniversitetet, kalder jeg det”. Den blege bankmand griner mens Den blege bankmand kigger på Damen med den hidsige sweater, som fniser. Den blege bankmand  læner sig frem mod Damen med den hidsige sweater. “Hvor har du selv gået i skole?“. Damen med den hidsige nævner en skole, som jeg ikke kender. “HERLIGT! DEJLIGT STED!” råber Den blege bankmand og blinker til Damen med den hidsige sweater.

Den blege bankmand finder det store ringbind frem. Damen med den hidsige kigger på billedet af Den blege bankmand på ringbindet og ser imponeret ud. Den blege bankmand bladrer lidt i ringbindet og kigger så på Damen med den hidsige sweater.

“Ved sidste ledermøde foreslog jeg en filial i Trekroner. Hvor der er mange unge mennesker, er der mange penge i omløb”. Den blege bankmand er i topform. “Ingen udvikling er afvikling”. Damen med den hidsige sweater smiler nu mere kærligt og kigger drømmende på Den blege bankmand. Den blege bankmand tager en lille bunke papirer ud af ringbindet og lægger på bordet. Den blege bankmand lader fingeren løbe ned over de mange 6-7-cifrede numre og griner undervejs. Men en sikker hånd sætter Den blege bankmand sit hår skyder brystet frem.

“Mere kaffe?” spørger Damen med den hidsige sweater Den blege bankmand. “Meget gerne.” svarer Den blege bankmand. Damen med den hidsige sweater skænker kaffe til Den blege bankmand. “Bruger du noget i kaffen?“. Den blege bankmand lægger sin hånd over Damen med den hidsige sweaters arm. “Ingenting i min kaffe, jeg kan lide kaffe”. Den blege bankmand ler højlydt. “Ha ha ha”. Den blege bankmand stopper med ét sit grin og kigger Damen med den hidsige sweater dybt i øjnene. Damen med den hidsige sweater udbyder et “iiiih, altså!“.

Sixpence-Nazisten brokker sig over manglende internet, livet pulserer på legetøjsuniversitetet, rejsende bevæger sig gennem toget og Det grå grydehår snakker med sig selv. Men mellem Den blege bankmand og Damen med den hidsige sweater står tiden stille de næste sekunder. Selv da Damen med den hidsige sweater vælter Den blege bankmands kaffekop med hånden står tiden stille. Der går sekunder før Den blege bankmand rejser sig. “Lad mig!” siger Den blege bankmand galant. Damen med den hidsige sweater kigger med længsel på Den blege bankmand mens Den blege bankmand tørrer kaffen op. Den blege bankmands papirer er sølet ind i kaffe, men Den blege bankmand er ikke sur. Tværtimod.

“Det gør ikke noget” siger Den blege bankmand. “De kan printes igen. Og igen. Og igen”. Damen med den hidsige får et mindre surt opstød og puster ud meget tæt på Den blege bankmands ansigt. Men Den blege bankmand smiler stadigvæk.

I en anden virkelighed ville denne lille flirt kunne have udviklet sig. Den blege bankmand ville have inviteret Damen med den hidsige sweater til det sydlige Frankrig. Og ikke 300 flasker væltet fransk rødvin ville kunne skade følelserne mellem det nyforelskede par. Den blege bankmand ville gå lange ture med Damen med den hidsige sweater på de flotte strande. Den blege bankmand ville snakke om investeringer og aktier i selskaber, som er tyndt finansieret. Damen med den hidsige sweater ville kigge forelsket på Den blege bankmand og give Den blege bankmand ret i at RUC er et legetøjsuniversitet. Så ville de begge grine mens solen bevægede sig ned bag havet. Om aftenen vil Den blege bankmand og Damen med den hidsige sweater spise delikatesser og danse til musik som hittede i 70’erne.

Men i den virkelige verden, på denne dejlige onsdag, kører toget videre og Den blege bankmand trækker sig tilbage til ringbindet. Damen med den hidsige sweater finder sin bog frem. En sådan kærlighed mellem 2 pendlere ville aldrig gå. Det ved alle pendlere.

Og som vi forlader Trekroner, dør den lille sommerromance.

Rejsekortet

admin 0 Comments

Jeg bryder mig ikke om nye ting. Om forandring. Om ting der ikke er som er de plejer. Det er der ingen pendlere der gør. I hvert fald ikke rigtige pendlere.

Selv har jeg ikke foretage skiftet til et Rejsekort. Jeg er glad for mit pendlerkort. Der er utrolig mange minder og tryghed forbundet med mit pendlerkort. Det er en af de ting, som jeg holder allermest af. Jeg aner ikke om jeg kan spare penge på et Rejsekort, og jeg er også ligeglad. Jeg beholder mit blå pendlerkort.

Den blege bankmand var den første som skiftede det gamle pendlerkort ud med et Rejsekort. Den blege bankmand var igennem en lang proces inden Den blege bankmand foretog skiftet. I en lang periode havde Den blege bankmand en Rejsekortet-brochure og prisliste liggende i det store ringbind. Den blege bankmand brugte rigtig meget tid på at læse om Rejsekortet. På et tidspunkt tog Den blege bankmand også lommeregneren i brug.

Forrest i Den blege bankmands ringbind sidder en notesblok og den tager Den blege bankmand vigtige notater på. En morgen skrev Den blege bankmand “REJSEKORT” øverst på en side. Den blege bankmand satte en streg under “REJSEKORT” og skrev en lang række udregninger nedenunder. Der indså jeg at Den blege bankmand mente business med Rejsekortet.

Dag 1:

Det er onsdag og Den blege bankmand stiger på toget. Der er noget anderledes ved Den blege bankmand denne morgen. Den blege bankmand virker nervøs. Den blege bankmand tager sig flere gange til inderlommen i den sorte blazer. Så sætter Den blege bankmand sig, finder sit ringbind frem og til sidst tager Den blege bankmand sin pung frem. Ud af pungen tager Den blege bankmand sit nye Rejsekort. På Rejsekortet har Den blege bankmand fået trykt et billede af sig selv. Samme billede som pryder Den blege bankmands ringbind. Den blege bankmand ryster en smule på hænderne da Den blege bankmand skænker kaffe.

Billetteringen. Den blege bankmand ser nu for alvor nervøs ud. Det grå grydehår udbryder et “så….“. Alle i Vogn 11  sidder klar med det blå pendlerkort og stirrer på Den blege bankmand. Den blege bankmand holder sit nye Rejsekort op. Kontrolløren kigger først på de blå pendlerkort og når så til Den blege bankmand. Kontrolløren finder en maskine som lyser blåt frem. Kontrolløren peger på Den blege bankmands Rejsekort.

“Har jeg gjort noget forkert?” spørger Den blege bankmand nervøst.  “Jeg har gjort som der stod!”

Kontrolløren beroliger Den blege bankmand. Alt er i orden.  Den blege bankmand synker tilbage i sædet. Lettet. Det grå grydehår kigger med ærefrygt på Den blege bankmand. Og i et kort sekund tror jeg at Det grå grydehår overvejer at foretage skiftet. Men kort tid efter er det tydeligt at Det grå grydehår har opgivet den tanke. Smilet og det kortvarige overskud er væk. Det grå grydehår kigger trist ned i bordet.

Jeg beundrer virkelig Den blege bankmands mod. Hvis jeg havde foretaget skiftet havde jeg ikke luftet mit Rejsekort på den måde. Så havde jeg gemt det væk. Måske havde jeg stillet mig i mellemgangen, ventet på billetteringen og så sat mig ind i på Plads 26.

Dag 2:

Det er torsdag. Den blege bankmand stiger på toget og ligner en tordensky. Den blege bankmand flår ringbindet op af tasken og bladrer aggressivt i det. Den blege bankmand sidder uroligt i sædet. Den blege bankmand tager sig til hovedet. Jeg fornemmer at Den blege bankmand gerne vil fortælle noget. Det kan være meget svært at starte en samtale med en anden pendler. Ingen ønsker at tale med hinanden, men det kan være nødvendigt. Jeg fornemmer at det er nødvendigt. “Mere kaffe?” siger jeg og kigger på Den blege bankmand.

“50,- kroner!” snerrer Den blege bankmand og skuler til sit Rejsekort, som ligger ved siden af ringbindet. Jeg forstår nu hvad der er sket. Den blege bankmand har glemt at tjekke ud og har fået et gebyr på 50,-. Det gebyr  har jeg læst om.  Jeg skænker kaffe til Den blege bankmand. “Mælk eller sukker?” spørger jeg Den blege bankmand. Jeg ved at Den blege bankmand ikke bruger nogle af delene, men Den blege bankmand har brug for at fortælle mere.

“Jeg havde travlt og løb til ud til min bil. Det skal man straffes for. DET ER URETFÆRDIGT!“. Den blege bankmand slår i bordet.  Det giver et sæt i Det grå grydehår, som efterfølgende lukker øjnene. Det gør Det grå grydehår når tingene bliver en tand for intenst. Jeg tror at Det grå grydehår går ind sig selv og finder sit glade sted. Engang gik Mennesket amok på en Engangspendler. Efterfølgende havde Det grå grydehår lukket øjne i præcis 16 minutter.

Dag 6:

Det er mandag. Min rejse går uden stor drama. Det tætteste på drama er da Damen med den hidsige sweater vælter en halv liter vand ud over et bord.

På Roskilde Station stiger Den blege bankmand ind i toget. Den blege bankmand var ikke med toget fredag. Måske har Den blege bankmand holdt en fridag. Jeg tror at Den blege bankmand har evalueret oplevelserne med Rejsekortet.

Den blege bankmand ser glad ud. Den blege bankmand er blevet klippet. Den blege bankmand har en blå/hvid stribet skjorte på. Normalt er Den blege bankmand iført hvid skjorte. Der er med andre ord en helt særlig gnist at spore i Den blege bankmand i dag.
Den blege bankmand finder ringbindet frem. Den blege bankmand finder sin pung frem. Og så sker det. Den blege bankmand kigger mig i øjnene og finder det blå pendlerkort frem. Den blege bankmand lægger stolt det blå pendlerkort ved siden af ringbindet. Jeg fornemmer at Den blege bankmand gerne vil fortælle noget.

“Man kan virkelig mærke at det bliver lysere dag for dag” siger jeg til Den blege bankmand.

“Det var en fejl” siger Den blege bankmand. Der bliver stille. Jeg fornemmer at Den blege bankmand ikke er færdig. “Snart er det også lyst når vi tager hjem” fortsætter jeg.

“Det duer ikke at pendle med et Rejsekort. Risikoen for selvforskyldte fejl er simpelthen for stor” siger Den blege bankmand. Mennesket kommer ind for at foretage en billettering. Den blege bankmand holder lettet og lykkelig det blå pendlerkort op. Mennesket nikker. Mennesket hader Rejsekortet. Mennesket er ekstra ond ved rejsende med et Rejsekort. Jeg tror i virkeligheden at det har været Den blege bankmands største frygt. At Mennesket skulle se Den blege bankmands Rejsekort. Den blege bankmand smiler. Jeg smiler. Der bliver stille igen. Den stilhed som alle pendlere holder så meget af.

Dag 10:

Det er torsdag. Jeg skal hjem fra arbejde. Jeg sætter mig i Vogn 21 i håb om at Hjemmeværnsmanden er med. Det gør jeg nogle gange. Nogle gange trænger jeg til at sidde med Hjemmeværnsmanden.  Hjemmeværnsmanden sidder på sin vanlige plads i Vogn 21. Hjemmeværnsmanden er i et særdeles højt humør og nynner en smule da papirerne bliver bladret igennem.

På Ringsted Station holder vi længere end normalt. En ældre herre forsøger forgæves at tjekke ud med sit Rejsekort nede på perronen men maskinen vil ikke. Hjemmeværnsmanden iagttager manden.

“Det er hvad der sker når computere skal gøre arbejdet” siger Hjemmeværnsmanden. “Så bliver vi mennesker gjort til grin“. Hjemmeværnsmanden kigger mig i øjnene.

“Det er dankortet om igen“.

Mennesket og hedebølgen

admin 0 Comments

(Det er en fordel at kende til historien om Den blege bankmand og Roskilde tillægget inden man læser dette indlæg)

I sommeren 2011 havde vi nogle rigtig varme dage. Dage man ønskede ville ende. Dage med over 30 grader. Klimaanlægget i et IC3 tog har en fantastisk evne til at sætte ud når det er så varmt. Dette gør at togene er helt ufattelig varme. Varmere end udenfor. Så er det hårdt at pendle.

De fleste pendlere klæder sig på til hedebølgen. Den blege bankmand tager en skjorte med korte ærmer på. Svovlmanden har t-shirt på og Damen med den hidsige sweater skifter den hidsige sweater ud med en hidsig undertrøje. Den mest fornuftige er Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden tager et par meget korte – man kan argumentere for at de er en tand for korte – shorts på. Hjemmeværnsmanden tager et par sportssandaler på – og hvis det er tidligt om morgenen, vælger Hjemmeværnsmanden engang imellem hvide tennissokker under sportssandalen. Ellers er Hjemmeværnsmanden iført en af de mange ferie t-shirts. Denne dag bærer Hjemmeværnsmanden sin “CLUB LA SANTA SPORT  LANZAROTE” t-shirt. Hjemmeværnsmanden kan godt lide varme.

Den der lider mest i varmen er Mennesket. Mennesket er kontrollør af den gamle skole. Jeg har ALDRIG set Mennesket gøre en undtagelse i påklædningen. Det er ALTID i fuld uniform. Jakke, kasket, slips og skjorte knappet helt op.

Denne dag må alle vi Vogn 11 pendlere rykke til Vogn 21, da Vogn 11, 12, 13 og 14 er låst. Dette sker typisk hvis strømmen går i vognsættene og dette giver altid en række udfordringer da rejsende med pladsbilletter IKKE kan sidde på deres betalte pladser. Ydermere er toget 45 minutter forsinket.

Jeg hører allerede Mennesket råbe da jeg kommer ned på perronen. Mennesket råber til folk at bagerste togsæt er spærret og Mennesket råber op om hvorfor det dog er så svært at forstå. Jeg husker at Mennesket på et tidspunkt råber “Hvorfor er der ingen som forstår noget?!”. Sveden hagler ned af Menneskets ansigt da jeg passerer Mennesket og Menneskets jakke er våd af af sved. Mennesket ser helt vild ud i øjnene.

Jeg får plads på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Både Svovlmanden og Den blege bankmand er gået i hælene på mig og sidder nu også på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Hjemmeværnsmanden sidder naturligvis også på sin plads. Hjemmeværnsmanden kigger på Mennesket og smiler. Mennesket står og skriger nede på perronen. Det er ingen tvivl om at Hjemmeværnsmanden nyder synet. Hjemmeværnsmanden smiler og ryster på hovedet. Jeg er sikker på at Hjemmeværnsmanden tænker at Hjemmeværnet kunne klare denne opgave væsentlig bedre end Mennesket.

Mennesket har fået alle rejsende i toget og rejsen begynder. Med undtagelse af DSB 1′ er toget helt proppet. Klimaanlægget virker naturligvis ikke, så der er kogende varmt i toget. En yngre mand kommer gående meget hurtigt gennem kupéen og ind på toilettet som ligger lige efter DSB 1′. Mennesket kommer farende efter den unge mand. Den blege bankmand når at stoppe Mennesket på vejen. Den blege bankmand vil gerne have refunderet de 5,- for den pladsbillet, som Den blege bankmand har købt. Mennesket, som nu sveder så voldsomt at jeg frygter for Menneskets helbred, laver en afvisende gestilkulering med hånden og fortæller Den blege bankmand at det må vente, da Mennesket er travlt optaget.

Mennesket nærmest løber ud mod toilettet. Mennesket banker hårdt på døren til toilettet og råber at alle, som befinder sig på toilettet, omgående skal komme ud. Intet sker. Mennesket banker hårdere. Intet sker. Så gør Mennesket det eneste rigtige. Mennesket sparker til døren og flår derefter så hårdt i døren at den går i stykker. Da Mennesket har ødelagt toiletdøren kan Mennesket konstatere at den yngre mand ikke længere var toilettet og dette er tomt.

Mennesket kommer gennem vores kupé en gang til. Den blege bankmand prøver igen at stoppe Mennesket og kræve en refundering. Mennesket nærmest skriger til Den blege bankmand at det må vente, da Mennesket jagter en rejsende uden gyldig rejsehjemmel. Hjemmeværnsmanden rejser sig op og ser pludselig meget alvorlig ud. Hjemmeværnsmanden spørger om Mennesket skal have hjælp til den rejsende uden gyldig rejsehjemmel.

Jeg kan huske at jeg tænkte: “Sig nu ja! Sig nu for pokker ja! Det vil overgå min søns fødsel! Det vil overgå den første forelskelse! Det vil overgå første gang jeg smagte bacon! Det vil overgå ALT!”.

Mennesket smiler og fortæller Hjemmeværnsmanden at det er pænt af Hjemmeværnsmanden, men at Mennesket sagtens kan klare sådanne lømler selv. Hjemmeværnsmanden nikker. Så løfter Hjemmeværnsmanden sin pegefinger og peger ned på sædet. “Du ved hvor du kan finde mig” siger Hjemmeværnsmanden. Mennesket nikker og løber videre. Den blege bankmand prøver en sidste gang da Mennesket er på vej ud af kupéen…..“Min refundering” siger Den blege bankmand – nu mere bestemt.

“IKKE NU!!!” råber Mennesket og forsvinder. Mennesket løber frem og tilbage. Sveder. Bander. Slår i døre. Jeg sidder og får lidt ondt af Mennesket. En så voldsom dedikation til Statsbanerne kan ikke altid være nemt.

Mennesket kommer endnu engang tilbage. Mennesket er rasende. Mennesket tramper. Mennesket sveder. Mennesket slår i væggen. Menneskets ansigtskulør er nu lilla.

Idet Mennesket passerer Den blege bankmand, råber Den blege bankmand til Mennesket: “MIN REFUNDERING!”. Mennesket stopper. Bliver stående med ryggen til Den blege bankmand i nogle sekunder. Mennesket trækker vejret dybt. Mennesket vender sig mod Den blege bankmand. Og her siger Mennesket noget som jeg aldrig vil glemme:

“Skal jeg trække de 5,- fra dit 20,- Roskilde-tillæg”.

Da kaffen blev udskiftet

admin 0 Comments

Tilbage i foråret 2011 skete der noget dramatisk for os pendlere. DSB havde forberedt os på ændringerne i et stykke tid op til selve dagen.

“NU SKIFTER VI KAFFEN” havde DSB skrevet ved kaffeserveringen. Med så store bogstaver (og Comic Sans font) at vi ikke kunne undgå at se det. For første og eneste gang blev der snakket mellem os pendlere i Vogn 11. Ikke sådan lange samtaler. En typisk dialog om kaffen gik sådan her:

Den Blege Bankmand: “Nåda. Så skifter de kaffen ud.”
Mig: “Ja, det gør de da også.”
Den Blege Bankmand: “Ja, man må da håbe at det bliver bedre.”
Mig: “Ja, det må mand da godt nok”.

Sådan lød det ofte mellem os pendlere i ugerne op til Skiftet. Især Den Blege Bankmand var meget optaget af Skiftet. En dag hørte jeg en stemme bag mig på rulletrappen på Hovedbanegården.

“Ja, spændende bliver det…”

Det var Den Blege Bankmand. Den Blege Bankmand fortalte også en historie om da kaffen var blevet skiftet på Den Blege Bankmands arbejde. Det havde skabt en rigtig skidt stemning, og jeg tænkte at Den Blege Bankmand frygtede at der ville opstå ubehagelige situationer i Vogn 11. Nu begyndte frygten også at røre på sig i mig. Jeg tænkte på al den uro, som potentielt kunne opstå. Alt for lange samtaler i Vogn 11. At man pludselig havde noget sammen. Et fællesskab.

DSB havde lagt Skiftet en fredag. Og det skulle blive værre end frygtet.

Da jeg den fredag træder ind i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 ser Kaffeserveringen helt forkert ud. Der står 3 forskellige papkrus. Alle har Nescafé logoet påtrykt. På den ene står der “Cappuccino”. På den næste står der “Espresso”. Og på den sidste står der bare “Kaffe”. Nede i koppen er der et stykke folie, som skal trækkes af. Og herunder ligger det brune pulver, som på magisk vis skal blive til kaffe, når man hælder kogende vand på. På nederste hylde i Kaffeserveringen er den røde og sorte klassiske termokande fjernet og tilbage står kun den hvide termokande – indeholdende kogende vand. Altså det man bruger til te. Hvor der før hang et “NU SKIFTER VI KAFFEN” skilt, hænger nu et “HER ER DEN NYE KAFFE” skilt. Stadig med meget store bogstaver (og Comic Sans font ).

Jeg prøver den almindelige “kaffe” og smagen er helt ved siden af. Det er ikke den tunge og drøje kaffe, som jeg er vant til i Vogn 11.

Jeg sidder og surmuler i noget tid og pludselig sker det. Toget kører ind på Sorø Station og Hjemmeværnsmanden træder ind i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Da Hjemmeværnsmanden har smidt en Engangspendler væk fra sin plads, taget overtøjet af og fundet alle sine papirer frem, skal Hjemmeværnsmanden have kaffe. Hjemmeværnsmanden ser de 3 forskellige papkrus og udbryder et “Hvad satan…”.  Præcis på samme måde som da Damen med den hidsige sweater spidlte kaffe på Hjemmeværnsmandens papirer.  Hjemmeværnsmanden  roder lidt rundt med foliet nede i papkruset men ender med at knuse kruset i hænderne i arrigskab,  så der står kaffepulver ud over det hele. Hjemmeværnsmanden sætter sig tilbage på sin plads, stirrer ud af vinduet og ryster på hovedet.

Jeg ser at Mennesket billetterer i den resterende del af DSB 1′ kupéen i Vogn 21 og at flere pendlere taler meget vredt til Mennesket. Jeg kan se at Mennesket afviser enhver form for brok, som kun Mennesket kan gøre. Det sker med en rysten på hovedet og en afvisende gestikuleren med højre hånd. Hjemmeværnsmanden ser kort tid efter Mennesket. Hjemmeværnsmanden rejser sig og står afventende i midtergangen. Hjemmeværnsmanden ligner mest af alt en aggressiv gorilla, som venter på sin modstander. Mennesket træder ind i Stillezonen. Det er tydeligt at Mennesket er forberedt på Hjemmeværnsmandens angreb. Hjemmeværnsmanden når næsten ikke at sige noget før Mennesket afbryder  med et “Jeg har intet med kaffen at gøre! Du må klage til DSB! Slut!”. Mennesket går hurtigt videre. Hjemmeværnsmanden bliver helt rød i hovedet og sætter sig på sin plads. Hjemmeværnsmanden flår sin PC op af tasken og tæsker løs i tastaturet. Klagen skriver jo ikke sig selv.

I de følgende uger brokkede vi os alle. Der var uro på DSB 1′. Svovlmanden begyndte at tage sin egen termokande med. Den Blege Bankmand drak kun vand. Damen med den hidsige sweater prøvede med Cappuccino, men hendes sure opstød blev forstærket og Damen med den hidsige sweater gav op. I halvanden uge var Hjemmeværnsmanden slet ikke med toget. Jeg tænkte  at Hjemmeværnsmanden tog bilen i protest.

Jeg ved ikke hvad der gjorde udslaget. Men pludselig en morgen var den gamle kaffe tilbage. Nescafé krusene var der stadig, men den gamle kaffe var tilbage. Jeg husker at solen skinnede og duften af den tunge og drøje kaffe aldrig har lugtet bedre. Skæbnen ville det at jeg den dag rejste i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Da Hjemmeværnsmanden træder ind i kupéen, kigger han på den røde termokanden og smiler. Et lille smil, men dog et smil. Mennesket kommer ind i kupéen efter Ringsted Station for at foretage en billettering. Hjemmeværnsmanden kigger  triumferende på Mennesket og nærmest skåler med den gamle kaffe til Mennesket. Hjemmeværnsmanden ser næsten lykkelig ud da Mennesket forlader kupéen.

Den dag i dag er jeg stadig overbevist om at Hjemmeværnsmand skrev en klage i toget og at lige netop denne klage fik vores kaffe tilbage. Her år efter episoden er der stadig dage hvor jeg elsker Hjemmeværnsmanden mere end jeg elsker mig selv.

Den Blege Bankmand, Mennesket og Roskilde-tillægget

admin 0 Comments

Hvis man vælger at benytte et IC3 tog mellem Roskilde og København har DSB valgt at pålægge den rejsende et gebyr på 20,-. På denne måde mener DSB at de kan få en del af kortdestinationspendlerne til at benytte Regionaltoget. Vælger man at benytte DSB 1′ er der dog ikke kaffe, snacks, vand mm., hvorfor mange kortdestinationspendlere vælger at benytte IC3 toget. De fleste togkontrollører vælger at se igennem fingrene med dette gebyr, men der er dog nogle kortdestinationspendlerne, som tager diskussionen hver gang.

Jeg har før skrevet om pendlertypen “Bankmanden”.

Læs om pendlertypen Bankmanden her.

Der er naturligvis undtagelser. Den Blege Bankmand er en af dem. Den Blege Bankmand er meget høj, tynd og ranglet. Den Blege Bankmand går altid i det klassiske jakkesæt med en hvidskjorter under samt de obligatoriske sorte businessmand sko. Den Blege Bankmand er tyndhåret og i omegnen af 45, vil jeg skyde på. Jeg tror at Den Blege Bankmand har en høj stilling i en bank. Den Blege Bankmand taler nemlig meget i telefon og gerne om vigtige ting. Den Blege Bankmand bruger ord som “afkast”, “risiko”, “investering” og “milliarder” når han telefonere. Og pludselig – ud af den blå luft – kan Den Blege Bankmand blive frygtelig vred. Så råber Den Blege Bankmand og laver fagter med armene. En gang knyttede Den Blege Bankmand næven og truede mod himlen. Den Blege Bankmand har nogle gange et ringbind med, som Den Blege Bankmand tager op af sin sorte lædermappe. På ringbindet er der et billede af Den Blege Bankmand selv. Sådan et ringbind har man kun hvis man er vigtig. Jeg har aldrig arbejdet et sted hvor jeg fik et sådant ringbind.

Den Blege Bankmand pendler fra Roskilde Station til Københavns Hovedbanegård. Den Blege Bankmand har sine helt egne spilleregler. Når Den Blege Bankmand kommer ind i DSB 1′ kupéen i Vogn 11 stiller Den Blege Bankmand sig først hen til en ledig plads. Den Blege Bankmand kigger på pladsen for at signalere at denne plads nu er optaget. Herefter går Den Blege Bankmand hen til kaffeserveringen og skænker kaffe.  Det sker at en anden pendler, som også steget på i Roskilde, i mellemtiden tager Den Blege Bankmand’ plads. Når Den Blege Bankmand så vender tilbage til den nu optaget plads, bliver Den Blege Bankmand meget vred. Og så får Den Blege Bankmand den helt skingre stemme og skælder ud til den anden pendler finder en anden plads. For denne plads tilhørte jo Den Blege Bankmand, selvom det ikke nødvendigvis var tydeligt for den anden pendler.

Min favoritkontrollør er en ældre og pensionsmoden mand.  Jeg har døbt ham Mennesket (på den vej hvor min far bor, bor en mand, som min far engang så tæske sin hund med en gren. Min far døbte ham Mennesket og dette inspirerede mig til at døbe denne kontrollør “Mennesket”).

Mennesket har briller og et stort hvidt skæg. Mennesket bærer altid DSB uniformen korrekt. Skjorte knappet HELT op. Alle knapper lukket i vesten – selv i hedebølge. Og vigtigst af alt. Mennesket bærer altid togkasketten.  Mennesket fastholder alle regler. Absolut ingen regler bøjes. Nogle gange stiller Mennesket sig i en Stillezone og, tror jeg, venter på at nogle snakker. Her reagerer Mennesket hurtigt og fortælle de støjende elementer om reglerne. Mennesket og Hjemmeværnsmanden kommer rigtig godt ud af det med hinanden. Hjemmeværnsmanden ser altid mere afslappet ud når Mennesket foretager billetteringen.

Tilbage til Den Blege Bankmand. Den Blege Bankmand kender godt til Roskilde-tillægget. Stort set alle de kontrollører, som håndhæver Roskilde-tillægget, vælger at se igennem fingrene med det overfor Den Blege Bankmand. Dog ikke Mennesket. Jeg tror faktisk at Mennesket håber at Den Blege Bankmand er med. Mennesket lysner helt op når han ser at Den Blege Bankmand er steget på. Og her, kære læser, her kommer noget, som jeg holder frygtelig meget af. Skænderiet mellem Den Blege Bankmand og Mennesket om Roskilde-tillægget. Det ender på samme måde hver gang. Men det gør det ikke mindre godt.

Mennesket går hen til Den Blege Bankmand og siger de sædvanlige ord:  “Ja, så skal jeg bede om 20 kroner i tillæg for rejse i IC3 tog mellem Roskilde og København”.  Som regel eksplodere Den Blege Bankmand lige på stedet. Og med den skingre stemme hyler Den Blege Bankmand op om retfærdighed, uretfærdighed og at andre kontrollører ser igennem fingrene med dette. Mennesket er helt kølig og nede på jorden. Mennesket læser op fra reglerne, fra den lille bog i Menneskets inderlomme og holde fast i kravet om de 20,- . Når Den Blege Bankmand hyler endnu højere , ryster Mennesket bare på hovedet og fortæller Den Blege Bankmand at reglerne er ens for alle. Når Den Blege Bankmand har hylet i nogle minutter finder Mennesket bødeblokken frem og beder om legitimation. Her bliver Den Blege Bankmand stille og betaler de 20,-.  Hvis Den Bleget Bankmand har en sekretær, tror jeg ikke det er sjovt at være ham/hende den pågældende dag.

Jeg har rigtig mange gode minder om Mennesket og Den Blege Bankmand. Dem vil i komme til at høre mere om.