Den nye køreplan

“I skal være opmærksomme på at der er ændringer i køreplanen fra på mandag. God dag!” Mennesket forsøger at smile, forlader Vogn 11 og lader os pendlere sidde tilbage med usikkerheden omkring nye tider og hvordan dette påvirker vores daglige rutiner.

Som altid har DSB gjort lidt ekstra for os pendlere op til ændringerne. Et A4 papir er hængt op ved kaffeserveringen og med fonten comic sans står der at vi pendlere skal kigge på en hjemmeside for at få de nye tider. Men det er ligesom først da Mennesket gør os opmærksomme på det, at det egentlig går op for os. Vi kigger nervøst på hinanden, men tænker nok alle at det ikke vil blive så slemt.

I mine mange år på ruten, har der endnu ikke været ændret på afgangstiderne og på denne mandag morgen har jeg lykkelig glemt alt om ændringerne trods Menneskets forsøg op at yde en god service ugen forinden. Jeg står på stationen og kigger ud mod Storebæltsbroen. Jeg kigger efter mit tog. Jeg elsker når jeg kan se togets lygter i det fjerne. Det er så smukt. Jeg elsker ting som er smukke. Togets lygter er smukke i mørket.

Minutterne går og intet tog er at se. Jeg går hen til en informationsskærm og ser det der får det til at løbe koldt ned af min ryg. 7.19 står der på skærmen. Normalt står der 7.11. Og så kommer jeg i tanke om hvad Mennesket fortalte. Den nye køreplan. Den fordømte nye køreplan.

Da toget ruller ind på perronen ser jeg at et større selskab sidder i min elskede Vogn 11, så jeg tager en beslutning om at sætte mig i Vogn 21. Da jeg kommer ind i Vogn 21 ser jeg Det grydehår, Chefen og Damen med den hidsige sweater, som åbenbart også har valgt Vogn 11 fra grundet det større selskab. Det grå grydehår ser ud som om en læge netop har fortalt at Det grå grydehår lider af en dødelig sygdom og har få uger tilbage at leve i. Det grå grydehår kigger ned på sit armbåndsur, så rundt i kupéen, så ned på sit armbåndsur. Det grå grydehår sveder og har våde øjne. Engang satte Suzanne Bjerrehus sig ved siden af Det grå grydehår. Reaktionen på den nye køreplan, samt den fyldte Vogn 11, minder meget om reaktionen over Suzanne Bjerrehus. Svær angst og manglende tryghed.

Mennesket kommer ind i kupéen. Mennesket ser stresset ud. Mennesket har nok fået mange spørgsmål om de nye tider. Jeg forestiller mig at Mennesket også er påvirket af den nye køreplan. Mennesket deler rundstykker ud. Jeg får abrikosmarmelade og spørger pænt Mennesket og jeg kan få byttet marmeladen til en jordbær eller hindbær. Mennesket nikker. Mennesket ved det godt. Men på denne morgen er vi alle påvirket. Chefen får naturligvis også en abrikosmarmelade. Chefen spørger Mennesket om den også kan blive byttet. “Der er IKKE andet” svarer Mennesket vredt. Chefen skal til at spørge om hvordan Mennesket kan vide det, men Mennesket skriger skingert tilbage at Mennesket ikke vil høre mere om den nye køreplan. Det grå grydehår lukker øjnene og finder sit glade sted.

Toget når Sorø og Hjemmeværnsmanden træder ind i Vogn 21. Hjemmeværnsmanden ser vild ud i øjnene. Hjemmeværnsmanden flår sin jakke af og kaster den aggressivt op på hattehylden. Hjemmeværnsmanden kigger på mig. Hjemmeværnsmanden nikker ikke.

Hjemmeværnsmanden får skænket kaffe og sat sig. Hjemmeværnsmanden sukker. Minutterne går. Toget forlader ikke Sorø Station. Da vi har holdt på Sorø Station i en 5 minutter drøner et lyntog forbi os og kort tid efter begynder vores tog at køre. Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet da Hjemmeværnsmanden ser Mennesket.

“8 minutter på stationen, 6 minutter i toget. Til grin i 14 minutter! Nu kommer jeg for sent og hvad vil i gøre ved DET!”.

Hjemmeværnsmanden er vred. Mennesket venter nogle sekunder efter at Hjemmeværnsmanden er færdig med at råbe. “Er du færdig?” spørger Mennesket køligt. “Nye afgangstider og et længere ophold i Sorø, så lyntoget kan overhale. Dette er grundet den nye køreplan”. Hjemmeværnsmanden bliver rød i hovedet af raseri. “JEG SKAL FANDME IKKE VENTE PÅ ET LYN…”. Hjemmeværnsmanden når ikke længere da Mennesket afbryder. “Send en klage!” råber Mennesket.

Hjemmeværnsmanden prøver med en sidste sætning, men Mennesket råber “SLUT!”. Mennesket forsvinder ud af kupéen. Hjemmeværnsmanden kigger mig i øjnene. “Det er typisk. Lyntogspendlerne skal altid behandles bedre end os intercitypendlere. Sådan har det altid været”. Jeg tænker lidt over det og husker pludselig alle de gange hvor mit tog har skulle holde og vente på at et lyntog skulle passere. “De glemmer at det ikke er de rigtige pendlere som rejser i lyntog. Det er kun mennesker som skal på ferie”. Hjemmeværnsmanden har helt ret. Lyntoget er proppet med Engangspendlere. “Men nu skal det være slut. Jeg vil ikke længere finde mig i det. Jeg klager!”. Hjemmeværnsmanden slår i bordet mens Hjemmeværnsmanden siger ordet “klager”. Jeg spørger forsigtigt Hjemmeværnsmanden om Hjemmeværnsmanden klager meget. “Én gang om måneden. Mindst” Hjemmeværnsmanden ser meget alvorlig ud. “Ser du, det er vores pligt. Hvorfor tror du at vi har det så godt herinde? Det er ikke kommet ud af ingenting.”

Igen bliver jeg betaget af Hjemmeværnsmandens visdom. Selvfølgelig har livet ikke altid være så godt på DSB 1′. Hjemmeværnsmanden har kæmpet mange kampe for os DSB 1′ pendlere. Engang var der sikkert ikke vand. Så sendte Hjemmeværnsmanden en masse klager, så kom der vand. Engang var der sikkert ikke en snackkurv. Så sendte Hjemmeværnsmanden en masse klager, så kom der en snackkurv. Engang var der sikkert ikke aviser. Så sendte Hjemmeværnsmanden en masse klager, så kom der aviser. Jeg bliver lidt rørt over Hjemmeværnsmandens rolle i hvor godt vi har det på DSB 1′.  Hjemmeværnsmanden nikker til mig og finder sin computer frem. Jeg kan se det i Hjemmeværnsmandens øjne. Det er klagetid.

På Roskilde Station har Den blege bankmand også valgt Vogn 11 fra og kommer ind i Vogn 21. Den blege bankmand ser nervøs ud. “Jeg har ventet i 12 minutter, er det virkelig..”. Den blege bankmand bliver afbrudt af Hjemmeværnsmanden, som knipser for at få Den blege bankmands opmærksomhed. Den blege bankmand kigger på Hjemmeværnsmanden, som peger ned på sin computer og nikker. Den blege bankmand nikker forstående tilbage til Hjemmeværnsmanden. Den blege bankmand har forstået hvad der er i gang. Det forstår vi alle. Det gør os trygge denne mandag morgen.

Hjemmeværnsmanden gør os trygge.

Æggemanden og den gennemsigtige skjorte

Kære læser, det er vigtigt at du har læst min præsentation af Æggemanden, før du læser dette indlæg.

Det er februar. Det har været gråvejr i 5 måneder. Det er tirsdag – ugens værste dag – og det regner. Det skal vise sig at blive den hårdeste dag meget længe.

Jeg kommer ind i Vogn 11 og indtager Plads 26 som altid. I kupéen sidder Chefen, Æggemanden og 2 Engangspendlere. Æggemanden sidder ved siden af mig på den anden side af midtergangen på Plads 28 og Chefen sidder skråt over for mig på Plads 27. Chefen er i et meget blandet humør. Chefen skal til lufthavnen og flyve til London. Jeg har på fornemmelsen at Chefen skal fremlægge noget for Chefens chef i London og at det der skal fremlægges ikke er noget Chefen er tilfreds med. Chefen taler højt i telefon.

“THEN YOU MUST DO IT ALL OVER!  OPTIMIZE, OPTIMIZE, OPTIMIZE! SALE, SALE, SALE!” råber Chefen pludselig. Chefen lægger røret på, slår i bordet og laver Smilet til mig. Jeg har øvet mig længe på et retur-smil og jeg er næsten ved at være der. Det starter med at smiler så meget jeg kan. Normalt er jeg typen som smiler med lukket mund, men når jeg returnerer Chefens Smil, så lader jeg min overlæbe trække ca. 2 cm op, så mine fortænder kommer til syne. Det er som at det med overlæben også får Chefens overlæbe til at gå 2 cm op. Hvis jeg så virkelig strammer mig an, kan jeg få min overlæbe til at komme et lille stykke længere op. Dette returnerer Chefen ved også at trække overlæben højere op. Chefens overlæbe kan dog trækkes højere op end min. Den kan faktisk næsten blive et med næsen.

Toget er nået til Slagelse og Æggemanden begynder at sidde uroligt. Æggemanden er rygetrængende og sidder allerede klar med en lighter og en pakke grønne Look. Æggemanden ser træt ud. Meget træt. Æggemandens skjorte er våd af sved under armene og Æggemanden har dybe sorte render under øjnene. På Sorø Station løber Æggemanden ud af toget og ned på perronen i den silende regn. Toget holder på Sorø i 6 minutter hvilket er nok til at Æggemanden kan nå at ryge 2 cigaretter.

Jeg ser ned på perronen og der står Æggemanden og ryger. I et massivt regnvejr. Æggemanden har ikke taget jakke på og den hvide skjorte er ikke længere kun våd under armene. Æggemanden kommer tilbage til sin plads. Æggemandens hvide skjorte er helt gennemsigtig og jeg kan se Æggemandens brystvorter gennem den hvide skjorte. Ydmygelserne vil ingen ende tage for Æggemanden. Chefen kigger med væmmelse på Æggemanden og ryster på hovedet. Æggemanden havde ikke overlevet længe i Chefens organisation. Chefen laver hurtigt Smilet da Æggemanden vender hovedet mod Chefen.

Æggemandens bord roder. Æggemanden taster løs på en gammel computer. Æggemanden sukker. Æggemanden taster videre. Æggemanden bladrer i papirer. Æggemanden holder hænderne op foran sine øjne og læner sig tilbage. Æggemandens telefon ringer. Æggemanden kigger nervøst på telefonen. Måske er det opkald grunden til at Æggemanden har virket ekstra nervøs.

Æggemanden besvarer opkaldet og taler med lav og ydmyg stemme. “Ja. Ja. Det ved jeg godt. Undskyld. Det gør jeg om lidt. Undskyld. Ja. Nej, selvfølgelig ikke.”

Det er helt tydeligt at Æggemanden får skæld ud af sin chef. Æggemanden har sikkert ikke nået hvad Æggemanden skulle. I Æggemandens firma kommer alle sikkert til Æggemanden.  “Hey, Æggemand. Har du ikke tid til det her?” spørger Æggemandens kollegaer sikkert. Og Æggemanden kan ikke sige nej. Og nu her, tirsdag morgen, er Æggemanden bagud og får skæld ud. Under samtalen finder Æggemanden nogle papirer med krusseduller, som ligner notater, frem. Æggemanden læser højt fra disse papirer og jeg forestiller mig at det var noget Æggemanden skulle have skrevet rent og sendt til sin chef. Måske var der faktisk deadline igår. Da Æggemanden er færdig med samtalen lægger Æggemanden papirerne med notaterne ved siden af sin computer og går over til kaffeserveringen for at skænke kaffe. Man kan stadig se Æggemandens brystvorter gennem den våde hvide skjorte. Da Æggemanden kommer tilbage til sin plads stiller Æggemanden kaffen fra sig men får stillet den på hjørnet af en brugt morgenmadsbakke. Dette resulterer i at kaffen vælter ud over Æggemandens notater.

Æggemanden venter nogle sekunder imens Æggemanden kigger på de gennemblødte papirer. I de sekunder ser Æggemanden helt fortabt ud. Jeg tænker at disse notater har indeholdt noget som Æggemanden har brugt det meste af natten på. Alene i det store hus. Det store hus som engang rummede et lykkeligt ægteskab.  Alene i det store hus med lidt for meget rødvin. Alene i den stue hvor børnene engang legede. Dengang før Æggemandens liv gik i tomgang i virksomhedens hamsterhjul.

Æggemanden tørrer kaffen op. Æggemanden prøver at tyde hvad der står på papirerne uden held. Og det ender med at Æggemanden smider de mange papirer ud. Chefen fniser. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Æggemandens elastik er helt slap og Æggemanden synker helt sammen i sædet. Æggemandens telefon ringer igen. Det går hurtigt op for mig at det er en af Æggemandens børn. Først ser Æggemanden opløftet ud, men det skal hurtigt vende. For under samtalen siger Æggemanden pludselig “Så i kommer ikke på lørdag alligevel?”. Den glæde der var at spore i Æggemandens ansigt forsvinder.

Jeg er sikker på at afbuddet skyldes den bitre kamp mellem Æggemanden og Æggemandens eks-kone. Æggemandens eks-kone har sikkert sagt til børnene at Æggemanden har været utro og generelt er et dårligt menneske. Det har fået Æggemandens børn til at aflyse lørdagens middag. En middag Æggemanden sikkert har glædet sig til i månedsvis. I de søvnløse nætter har lige netop denne middag været det eneste som har kunne frembringe et lille smil på Æggemandens læber. Nu skal Æggemanden sidde alene lørdag aften. Alene med den store sammenkogte ret, som Æggemanden havde planlagt at lave. Æggemanden havde sikkert allerede købt kød, bacon, champignon, cocktailpølser og rødvin. Jeg tager mig selv i at få våde øjne, men lader naturligvis som om at jeg har fået noget i øjet.

Kort tid efter kommer Mennesket gennem kupéen og ser Æggemandens kaotiske bord. “Sikke en svinesti!” udbryder Mennesket. “Havde du tænkt dig at jeg skulle rydde alt dit skrald op!”. Mennesket ryster på hovedet og fortsætter videre gennem toget. Her kan jeg ikke mere. Det er simpelthen for synd for Æggemanden. Jeg tager to skraldeposer og går hen til Æggemanden. Foran Æggemanden åbner jeg den ene pose, så Æggemanden kan putte sit skrald ned i den. Æggemanden smiler til mig. Jeg smiler igen med et “Der er lys for enden af enhver tunnel” smil.

“NO DISCOUNTS! NO MERCY!!” råber Chefen ind i sin telefon og slår i bordet.

Ikke alle dage er gode i Vogn 11.

10847412_10206315522153584_5251728202565783620_o

Tak til Anna Mie Hansen for hendes fortolkning af Æggemanden

 

 

Den nye kontrollør – utryghed og krig

Dette indlæg er en fortsættelse af indlægget om Hjemmeværnsmanden, Vildmanden med skærmbrillen og foldecyklen.

Det er torsdag morgen. Jeg sidder i DSB 1′ Stillezonen i Vogn 21 og Den nye kontrollør er med i dag. Den nye kontrollør er en ung mand. Den nye kontrollør har kørt på strækningen i 5 måneder nu. Den nye kontrollør er korrekt påklædt. Den nye kontrollør billetterer venligt, dog bestemt. Den nye kontrollør går op sit job.  Så hvad er problemet?

Det er svært for os pendlere at tage en ny kontrollør ind. At acceptere en ny kontrollør. Det tager lang tid før en ny kontrollør forstår det stramme og uskrevne regelsæt på DSB 1′. Det tager lang tid før en ny kontrollør lærer os nøglependlere at kende. En del af de rutinerede kontrollører spørger mig ikke længere om kort eller billet. Mennesket gør selvfølgelig. Men de fleste andre nikker blot til mig. “Det er i orden, hr” siger de. Det kan jeg godt lide. Det tror jeg alle vi rigtige pendlere kan lide. Så føler vi os vigtige. Det kan vi godt lide. Vi kan godt lide at føle os vigtige.

Det grå grydehår er en af dem som har sværest ved at vænne sig til nye ting. Engangspendlere, nye kontrollører og især kvindelige personligheder skræmmer Det grå grydehår. Engang satte Suzanne Brøgger sig ved siden af Det grå grydehår. Der gik Det grå grydehår på ganske kort tid igennem en række følelser:

Frygt – Det grå grydehår lignede en der var ved at få et massivt angstanfald.
Sorg – Det grå grydehår fik våde øjne og, og tror jeg, var meget tæt på at græde.
Vrede – Det grå grydehår insisterede, på en meget ophidset og vred måde, på omgående at komme ud fra sin plads.

Her 5 måneder efter at Den nye kontrollør er begyndt at billetterer på vores rute udviser Det grå grydehår et lignende reaktionsmønster når Den nye kontrollør billetterer. Det grå grydehår har endnu ikke kigget Den nye kontrollør i øjnene og  er tydeligvis stadig stærkt påvirket af det nye element på rejsen.

Det grå grydehår er ikke den eneste, som har det svært ved nye ting. Den blege bankmand har flere gange udvist en stor angst overfor nye tiltag. Kaffen og Rejsekortet er gode eksempler. Bag det hårde forretningsmenneske gemmer der sig et  menneske, som frygter det nye. På den måde minder Den blege bankmand og jeg meget om hinanden. Den blege bankmand har svært ved at vænne sig til Den nye kontrollør. Den nye kontrollør billetterer altid når Den blege bankmand er ved at skænke kaffe. Det ved de rutinerede kontrollører at man ikke skal. Ingen billettering inden for de første 5 minutter efter at toget har forladt stationen. Der skænker vi kaffe. Finder vores ting frem. Sætter os til rette. Den blege bankmand reagerer meget voldsomt når billetteringen foretages så tidligt på rejsen. “Du kan vel vente et øjeblik” snerrer Den blege bankmand ofte og ryster på hovedet.

Der er dog en helt bestemt pendler, som Den nye kontrollør er kommet rigtig skævt ind på. Og det er ikke hvilken som helst pendler. Efter at Den nye kontrollør truede Hjemmeværnsmanden med en kontrolafgift for det ulæselige og kaffeødelagte pendlerkort har Hjemmeværnsmanden ført sin helt egen lille krig mod Den nye kontrollør.

Tilbage til toget denne torsdag morgen. Toget når Sorø og Hjemmeværnsmanden træder ind i kupéen. Hjemmeværnsmanden har lyse bukser på og en “Jeg elsker Himmelbjerget” t-shirt på. Hjemmeværnsmanden kigger intensivt efter hvilken kontrollør der er på rejsen i dag. Da Hjemmeværnsmanden ser Den nye kontrollør rynker Hjemmeværnsmanden brynene. Hjemmeværnsmanden flytter som det første alle vandflasker fra stillezonen til kaffeserveringen i den anden del af DSB 1′ kupéen. Det går helt utrolig hurtigt. Lynhurtigt er Hjemmeværnsmanden tilbage på sin plads. Hjemmeværnsmanden lægger sit spritnye blå pendlerkort frem på bordet og kigger stolt på det. Hjemmeværnsmanden nikker til mig. Jeg nikker tilbage. Jeg er med på hvad der nu skal ske. Nu mener Hjemmeværnsmanden business. Hjemmeværnsmanden er klar til kamp. Hjemmeværnsånden raser i Hjemmeværnsmandens årer.

Ind i stillezonen kommer Den nye kontrollør. Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet.

“Det er ikke for sjov at jeg betaler over 3000,- hver eneste måned for at køre i tog! Hvor er mit vand!”

Hjemmeværnsmanden smiler triumferende til mig mens Den nye kontrollør ser på. Den nye kontrollør forsvinder ud efter vand. Hjemmeværnsmanden sætter sig og kommer med et “høhø“.  Den nye kontrollør kommer tilbage med 5 flasker vand. “Det var bedre” grynter Hjemmeværnsmanden.

Må jeg se kort eller billet?” spørger Den nye kontrollør. Jeg kan se på Hjemmeværnsmanden at Hjemmeværnsmanden har ventet på dette øjeblik. Hjemmeværnsmanden holder det spritnye pendlerkort helt op i ansigtet på Den nye kontrollør. “Kan du så læse teksten DENNE gang!?” råber Hjemmeværnsmanden. Den nye kontrollør svarer meget afdæmpet og roligt at Hjemmeværnsmanden jo havde vist et ugyldigt kort sidst og at Den nye kontrollør havde været large og ikke givet Hjemmeværnsmanden en kontrolafgift. Den nye kontrollør lader sig ikke provokere. Jeg kan se at det gør Hjemmeværnsmanden endnu mere ond i sulet.

“Nu skal jeg fortælle dig en ting, unge mand. Jeg har kørt på denne strækning i rigtig mange år. Helt tilbage fra tiden med Sølvpilen har jeg dagligt kørt på denne strækning. Og jeg har ALDRIG fået en kontrolafgift. Jeg ka…”

Hjemmeværnsmanden når ikke længere da Den nye kontrollør afbryder. “Så var det da godt at jeg var large. Og nu må jeg bede dig om at være stille herinde. Det er en stillezone”. Den nye kontrollør fortsætter videre gennem toget. Som om intet var sket.

Hjemmeværnsmanden går i stå. Hjemmeværnsmanden er chokeret. Jeg er chokeret. Hjemmeværnsmanden sætter sig og slår i bordet. “For saaatan”. Hjemmeværnsmanden tager sin computer op og hamrer løs i tastaturet. Sidste jeg så Hjemmeværnsmanden hamrer så hårdt i tastaturet var da kaffen blev skiftet.

Fortsættes…..

Æggemanden

Nogle rejsende går mit øje og sind forbi i mange år. Lige indtil den dag hvor jeg indser at vedkommende har gået mig på i lang tid. Jeg undskylder dette med at meget går mig på under min daglige rejse. Men for en måneds tid siden indså jeg det. Æggemanden er et irritationsmoment. Jeg kører med Æggemanden hver morgen. Jeg tror at Æggemanden stiger på toget på Fyn.

Æggemanden er i slut 40’erne. Æggemanden er helt skaldet og Æggemandens hoved har form som et æg. Men det er ikke kun Æggemandens hoved, som er æggeformet. Hele Æggemandens krop er formet som et æg. Æggemanden består af 2 æg. Et lille og et stort.

Æggemanden er ryger. Hver morgen gør mit tog et ophold på Sorø Station, så et lyntog kan passere. Dette ophold tager ca. 6 minutter. Allerede et par minutter inden Sorø Station gør Æggemanden sig klar. Æggemanden tager en lighter frem og flår 2 stk. grønne Look ud af cigaretpakken. Når toget holder løber Æggemanden med voldsom hastighed ud af toget og begynder en så voldsom rygning nede på perronen at Æggemanden bliver helt gas-blå i ansigtet. Æggemanden ryger så voldsomt at Æggemanden er forpustet da Æggemanden kommer tilbage ind i kupéen.

Æggemanden roder helt enormt meget på sin rejse. Æggemanden har computer, papirblok, briller, cigaretter, servietter og skrald liggende og flyde ud over det hele. Det værste er skraldet. Æggemanden nægter konsekvent at smide morgenmadsbakken ud. Æggemanden insisterer på at den skal stå og fylde på de i forvejen små borde.

Når Æggemanden pudser næse lader Æggemanden også de brugte servietter liggende på bordet. Æggemanden når at drikke en 4-5 kopper kaffe på rejsen og skifter kop hver gang. Dette betyder at der står mange brugte kopper og fylder på bordet  Det er som om at Æggemanden kører en daglig konkurrence med sig selv. At producere så meget skrald som overhovedet muligt. Hvis de 4 pladser om bordet er fyldt op, tænker Æggemanden ikke på at rydde op efter sig. Næh nej, Æggemanden virker derimod irriteret over at blive forstyrret midt i sin skraldeproduktion.

Det er som at noget dør i mig for hver et stykke skrald Æggemanden producerer.

Æggemanden er helt utrolig usund. Æggemanden drikker Cola, kaffe eller energidrikke som en gal abe. Æggemanden spiser wienerbrød i store mængder. Æggemanden spiser slik. Æggemanden spiser chips. Og lad mig minde jer om at alt dette sker om morgenen. Æggemandens tænder har en sælsom gul/brun nuance. Æggemandens hud er fedtet og uren. På Æggemandens isse konkurrerer i tusindvis af skæl om bedst at ramme bordet foran Æggemanden.

Jeg har drømt om at mange slemme ting skulle ske for Æggemanden. Jeg elsker lister. Her en liste over ting som jeg har ønsket skulle ske for Æggemanden:

At Mennesket tvinger Æggemanden til at rydde op
At Mennesket håner Æggemanden, mens Æggemanden rydder op
At Æggemanden bliver fyret og ikke længere skal pendle
At Æggemanden efterfølgende får job på en genbrugscentral
At genbrugscentralen fyrer Æggemanden grundet mangel på forståelse for sortering af affald
At kommunen derefter sender Æggemanden i aktivering på en losseplads

Som altid rammes jeg af dårlig samvittighed når jeg har tænkt grimt om et andet menneske. Og i dag er ingen undtagelse. For pludselig ser jeg det. Noget som jeg burde have set for længst.

Æggemanden er presset. Æggemanden er simpelthen et menneske som hænger på det yderste af livets planke med fingerspidserne. Æggemanden tager sig ofte til hovedet og siger “Nej, nej, nej!”.  Æggemanden kaster sig tilbage i sædet.  Æggemandens hænder ryster. Æggemanden sveder. Æggemanden flår indpakningen til vådservietten op og tørrer sig i hele ansigtet.  Når Æggemandens telefon ringer er det tydeligt at Æggemanden får skæld ud af en vred chef. Der er deadlines og jeg tror simpelthen ikke at Æggemanden kan levere! Stakkels Æggemanden.

Æggemanden er helt sikkert ikke et lykkeligt menneske. Engang havde  Æggemanden sikkert et godt liv. Var en pæn mand.  Levede et liv i harmoni og fremgang. Så meldte chancen sig. Et bedre job. I en stor virksomhed. Personaleansvar. Målsætninger. Møder. Fremlæggelser. Og langsomt begyndte Æggemandens nedtur. Æggemanden gabte for højt. De mange krav og forventninger blev langsomt for meget for Æggemanden.

Først gik det udover sexlivet med konen. Æggemanden kunne simpelthen ikke længere. Så begyndte de søvnløse nætter med flødeis og Cola. Men intet af dette fik Æggemanden til at ændre sit arbejdsliv. Æggemanden sagde ja til alt og alle. Nedturen satte nu for alvor ind. Skilsmisse. En bitter kamp om børnene. En stigende vægt. For meget rødvin. Et overbelånt hus efterladt til Æggemanden. Æggemanden tog mere arbejde. Regninger uden ende. Mere arbejde. Flere regninger.

Jeg åbner øjnene kigger på Æggemanden, som sidder bag et bjerg af skrald. Og jeg får ondt af Æggemanden. Rigtig ondt. Jeg får lyst til at give Æggemanden et kram og fortælle at alt nok skal gå. Men jeg nøjes med at nikke til Æggemanden på vej ud af toget. Æggemanden nikker igen. Jeg smiler. Jeg bilder mig ind at Æggemanden får våde øjne. Men det er måske mit dramatiske sind, som tager over.

Selvfølgelig skal Æggemanden ikke bekymre sig om det skrald. Det tager jeg for Æggemanden næste gang.

Ventetid i Trekroner – en romantisk historie

Det er en skøn onsdag eftermiddag i sommeren 2012. Jeg sidder i Vogn 11 med Den blege bankmand,  Sixpence-Nazisten, Det grå grydehår og Damen med den hidsige sweater.

Allerede på Hovedbanegården ser Den blege bankmand ud til at have en særdeles god dag. Den blege bankmand er iført kortærmet hvid skjorte med brede og lodrette blå striber. Den blege bankmand er overraskende solbrun. Jeg tænker at Den blege bankmand har været på ferie. Måske rejser Den blege bankmand til det sydlige Frankrig. Jeg er sikker på at Den blege bankmand elsker det sydlige Frankrig.

Kan du holde varmen, unge mand?” spørger Den blege bankmand da vi møder hinanden på perronen. Den blege bankmand tager solbrillerne af og hænger dem i skjortelommen. Den blege bankmand dufter af en dejlig barbersprit. Den blege bankmand smiler. “Hvem kommer først ind!?” siger Den blege bankmand da toget holder ved perronen. Den blege bankmand griner og vi går ind sammen.

Tilbage til toget. Den blege bankmand sidder overfor Damen med den hidsige sweater til venstre for mig på henholdsvis Plads 22 og Plads 28. Selv sidder jeg på Plads 26.

“Vi får et ophold i Trekroner. Dette vil vare ca. 10 minutter” siger en stemme ud af højtalerne.

“ØV!” råber Sixpence-Nazisten fra sin plads. Opholdet slår dog ikke Den blege bankmand  ud. Den blege bankmand kigger på Damen med den hidsige sweater. “Mange mener ikke at RUC er et rigtigt universitet” siger Den blege bankmand. “Legetøjsuniversitetet, kalder jeg det”. Den blege bankmand griner mens Den blege bankmand kigger på Damen med den hidsige sweater, som fniser. Den blege bankmand  læner sig frem mod Damen med den hidsige sweater. “Hvor har du selv gået i skole?“. Damen med den hidsige nævner en skole, som jeg ikke kender. “HERLIGT! DEJLIGT STED!” råber Den blege bankmand og blinker til Damen med den hidsige sweater.

Den blege bankmand finder det store ringbind frem. Damen med den hidsige kigger på billedet af Den blege bankmand på ringbindet og ser imponeret ud. Den blege bankmand bladrer lidt i ringbindet og kigger så på Damen med den hidsige sweater.

“Ved sidste ledermøde foreslog jeg en filial i Trekroner. Hvor der er mange unge mennesker, er der mange penge i omløb”. Den blege bankmand er i topform. “Ingen udvikling er afvikling”. Damen med den hidsige sweater smiler nu mere kærligt og kigger drømmende på Den blege bankmand. Den blege bankmand tager en lille bunke papirer ud af ringbindet og lægger på bordet. Den blege bankmand lader fingeren løbe ned over de mange 6-7-cifrede numre og griner undervejs. Men en sikker hånd sætter Den blege bankmand sit hår skyder brystet frem.

Mere kaffe?” spørger Damen med den hidsige sweater Den blege bankmand. “Meget gerne.” svarer Den blege bankmand. Damen med den hidsige sweater skænker kaffe til Den blege bankmand. “Bruger du noget i kaffen?“. Den blege bankmand lægger sin hånd over Damen med den hidsige sweaters arm. “Ingenting i min kaffe, jeg kan lide kaffe”. Den blege bankmand ler højlydt. “Ha ha ha”. Den blege bankmand stopper med ét sit grin og kigger Damen med den hidsige sweater dybt i øjnene. Damen med den hidsige sweater udbyder et “iiiih, altså!“.

Sixpence-Nazisten brokker sig over manglende internet, livet pulserer på legetøjsuniversitetet, rejsende bevæger sig gennem toget og Det grå grydehår snakker med sig selv. Men mellem Den blege bankmand og Damen med den hidsige sweater står tiden stille de næste sekunder. Selv da Damen med den hidsige sweater vælter Den blege bankmands kaffekop med hånden står tiden stille. Der går sekunder før Den blege bankmand rejser sig. “Lad mig!” siger Den blege bankmand galant. Damen med den hidsige sweater kigger med længsel på Den blege bankmand mens Den blege bankmand tørrer kaffen op. Den blege bankmands papirer er sølet ind i kaffe, men Den blege bankmand er ikke sur. Tværtimod.

“Det gør ikke noget” siger Den blege bankmand. “De kan printes igen. Og igen. Og igen”. Damen med den hidsige får et mindre surt opstød og puster ud meget tæt på Den blege bankmands ansigt. Men Den blege bankmand smiler stadigvæk.

I en anden virkelighed ville denne lille flirt kunne have udviklet sig. Den blege bankmand ville have inviteret Damen med den hidsige sweater til det sydlige Frankrig. Og ikke 300 flasker væltet fransk rødvin ville kunne skade følelserne mellem det nyforelskede par. Den blege bankmand ville gå lange ture med Damen med den hidsige sweater på de flotte strande. Den blege bankmand ville snakke om investeringer og aktier i selskaber, som er tyndt finansieret. Damen med den hidsige sweater ville kigge forelsket på Den blege bankmand og give Den blege bankmand ret i at RUC er et legetøjsuniversitet. Så ville de begge grine mens solen bevægede sig ned bag havet. Om aftenen vil Den blege bankmand og Damen med den hidsige sweater spise delikatesser og danse til musik som hittede i 70’erne.

Men i den virkelige verden, på denne dejlige onsdag, kører toget videre og Den blege bankmand trækker sig tilbage til ringbindet. Damen med den hidsige sweater finder sin bog frem. En sådan kærlighed mellem 2 pendlere ville aldrig gå. Det ved alle pendlere.

Og som vi forlader Trekroner, dør den lille sommerromance.

Hjemmeværnsmanden, Vildmanden med skærmbrillen og foldecyklen

Det er en god idé at kende til Vildmanden med skærmbrillen inden man læser dette indlæg.

Det er mandag eftermiddag og jeg står på Høje Taastrup Station og venter på toget.

Jeg står i mine egne tanker. Ofte tænker jeg på tog når jeg står i mine egne tanker, men lige den dag tænker jeg på færger. Jeg tænker på Storebæltsfærgerne. Jeg dagdrømmer om at Storebæltsfærgerne stadig sejler og at Storebæltsbroen ikke er bygget. Mine tanker er ved at blive rigtige gode. Jeg ser for mig at jeg skal til Fyn. Jeg sidder på Plads 26 i Vogn 11. Jeg har kaffe i mit krus. Mit tog ruller ind på den prægtige færge. Jeg mærker de her dejlige kuldegysninger ned af ryggen. Dem får jeg når jeg har rigtig gode tanker.

Idet jeg forestiller mig at jeg skal op på færgens dæk, bliver jeg forstyrret af en stor mand med en foldecykel – altså sådan en cykel, som kan klappes sammen. Det er mørkt så jeg ser ikke først hvem det er, men da de 2 cykelhjelme kommer til syne kan jeg se hvem det er. Det er Vildmanden med skærmbrillen. Selvfølgelig er det Vildmanden med skærmbrillen, som skal flå mig ud af mine tanker om færger. Vildmanden med skærmbrillen kæmper med foldecyklen og får undervejs sin finger i klemme.

“AV FOR HELVEDE” brøler Vildmanden med skærmbrillen. Mine tanker om færger er knust.  I stedet skal jeg nu se på Vildmanden med skærmbrillen kæmpe med en foldecykel. Der er ikke langt fra toppen til bunden.

Vildmanden med skærmbrillen har udover foldecykel og 2 cykelhjelme en kæmpe rygsæk og en kæmpe kuffert med. Tog kører ind til perronen og Vildmanden med skærmbrillen kæmper for at få alt bagagen op i toget. Jeg har bestilt en pladsbillet til DSB 1′ Stillezone i Vogn 21, da alle pladser på DSB 1′ i Vogn 11 er udsolgt. Til min rædsel går Vildmanden med skærmbrillen også ind på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21.

På sin vanlige plads sidder Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden virker irriteret. Hjemmeværnsmanden har en gul Malta t-shirt på. Måske er det grunden til at Hjemmeværnsmanden er irriteret. Normalt er Hjemmeværnsmanden iført en hvid ferie t-shirt. Jeg tænker at alle i ledelsen hos Hjemmeværnet har kommenteret den gule t-shirt. Til møder, til frokost, til flere møder. Hjemmeværnsmanden har sikkert fortrudt sit valg af t-shirt og Hjemmeværnsmandens dag er ødelagt grundet det.

Vildmanden med skærmbrillen starter kampen for at få al bagagen op på hattehylden. “Opsedasse” siger Vildmanden med skærmbrillen da kæmpekufferten er ved at være på plads på hattehylden. Hjemmeværnsmanden kigger vredt på Vildmanden med skærmbrillen.

“Oooooopsedasse” siger Vildmanden med skærmbrillen da foldecyklen også er på plads på hattehylden.

“DETTE ER EN STILLEZONE! STILLEZONE!” Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet og peger på “Stillezone” skiltet.

Vildmanden med skærmbrillen kigger forskrækket på Hjemmeværnsmanden og sætter sig. Men Vildmanden med skærmbrillen sidder som altid uroligt. Vildmanden med skærmbrillen er som altid ved at vælte computer da Vildmanden med skærmbrillen skal skænke kaffe iført høretelefoner. Hjemmeværnsmanden er nu rigtig irriteret. Jeg laver et blik til Hjemmeværnsmanden. Et blik som signalerer at dette på ingen måde afviger fra den vanlige opførsel fra Vildmanden med skærmbrillens side. Hjemmeværnsmanden fanger mit blik og nikker. Jeg nikker tilbage.

En ny togkontrollør kommer ind med snackkurven før billetteringen. “Hvordan i helvede kan du være sikker på at alle har gyldig billet til DSB 1′?” Hjemmeværnsmanden stirrer den nye og nu meget nervøse kontrollør dybt i øjnene. “Du kunne potentielt give DSB 1′ snacks til rejsende UDEN DSB 1′ billet” fortsætter Hjemmeværnsmanden. “Du er sgu nødt til at foretage billetteringen først. Og så dele snacks ud!” Den nye kontrollør undskylder og vender snackkurven mod Vildmanden med skærmbrillen. “ORV! KNÆKBRØD MED HUMUS!” nærmest råber Vildmanden med skærmbrillen ud i rummet da han, trods det samme udvalg i snart en måned, ser indholdet i snackkurven.

“UHHHHM” råber Vildmanden med skærmbrillen igen. Og her får Hjemmeværnsmanden nok. Hjemmeværnsmanden rejser sig. Farer hen foran “Stillezone” skiltet. “ER DET UMULIGT FOR DIG AT FORSTÅ DETTE SKILT!!!” skriger Hjemmeværnsmanden. Vildmanden med skærmbrillen svarer tilbage at Hjemmeværnsmanden jo nu selv står og råber og at der åbenbart er flere, som ikke forstår skiltet. Vildmanden med skærmbrillen griner af sin egen vittighed.

Hjemmeværnsmanden træder et skridt tilbage og ser helt svimmel ud. Hjemmeværnsmanden  sætter sig. “For saaaaatan” mumler Hjemmeværnsmanden.

Yderligere 10 minutter går. Efter Ringsted bremser toget hårdt op. Jeg når lige at tage fat i min kaffekop så den ikke vælter. Desværre er der ingen til at holde Vildmanden med skærmbrillens foldecykel. Foldecyklen ryger ned, rammer kanten af Vildmanden med skærmbrillens bord og falder der efter ned over Hjemmeværnsmandens taske, som vælter. En del papirer ryger ud af tasken. Hjemmeværnsmanden vender sig og ser det kaos, som udspiller sig på gulvet. Hjemmeværnsmanden kaster sig ned på gulvet, smider foldecyklen hen af gulvet og samler de vigtige papirer op. Jeg tænker at der er så vigtige informationer i de papirer at nationens sikkerhed potentielt kunne være i fare.

Da Hjemmeværnsmanden har samlet papirerne op skal Hjemmeværnsmanden rejse sig men får banket sit hoved op i sit bord med det resultat at koppen med kaffe vælter.

“SE HVAD DU HAR GJORT!!” råber Hjemmeværnsmanden til Vildmanden med skærmbrillen. Hjemmeværnsmanden henter servietter og opdager det så. Hjemmeværnsmandens blå pendlerkort ligger på bordet og svømmer i kaffe. Hjemmeværnsmanden går i stå. Hjemmeværnsmanden kigger på det blå pendlerkort. Hjemmeværnsmanden løfter det blå pendlerkort op af kaffen og stirrer på det, mens det drypper af. Hjemmeværnsmanden lægger det blå pendlerkort på pladsen overfor og tørrer kaffen op. Hjemmeværnsmanden kigger hele tiden på det blå pendlerkort mens Hjemmeværnsmanden tørrer løs. Herefter tager Hjemmeværnsmanden pendlerkortet op og kigger bedrøvet på det.

Vildmanden med skærmbrillen har under hele forløbet forsøgt at folde foldecyklen sammen igen. Det er som noget driller Vildmanden med skærmbrillen for Vildmanden med skærmbrillen bander og svovler over foldecyklen.

Hjemmeværnsmanden går hen imod Vildmanden med skærmbrillen og skal til at skælde ud, men inden da når Hjemmeværnsmanden  at åbne det blå pendlerkort. Hjemmeværnsmanden  sænker hovedet og sætter sig. Hjemmeværnsmanden må støtte sig armlænet. Og nu ser jeg det. Alt trykken i Hjemmeværnsmandens blå pendlerkort er tværet ud og det er ikke til at se hvad der står i det. Hjemmeværnsmanden lukker øjnene og ryster på hovedet. Hjemmeværnsmanden er tydeligvis rystet ovenpå ødelæggelsen af det blå pendlerkort. Hjemmeværnsmanden slår øjnene op og stirrer direkte ned på Vildmanden med skærmbrillen. Hjemmeværnsmanden sætter sig op i sædet. “Din forb….”. Hjemmeværnsmanden når ikke længere for så går døren op og ind kommer den nye kontrollør.

“Må jeg have lov at se kort eller billet?” siger den nye kontrollør. Hjemmeværnsmanden synker tilbage i sædet og viser skamfuldt det ødelagte blå pendlerkort.

“Du skal have lavet dit periodekort” siger den nye kontrollør. “Jeg kunne faktisk give dig en kontrolafgift grundet dette. “

Hjemmeværnsmanden sænker hovedet. Jeg får sådan lyst til at give Hjemmeværnsmanden et kram. Men jeg nikker i stedet for til Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden tøver men nikker efter lidt tid igen.

Fortsættelse følger…..

PS. Til dem som ikke ved hvad en foldecykel er:
0148534_foldecykel-barracuda

Rejsekortet

Jeg bryder mig ikke om nye ting. Om forandring. Om ting der ikke er som er de plejer. Det er der ingen pendlere der gør. I hvert fald ikke rigtige pendlere.

Selv har jeg ikke foretage skiftet til et Rejsekort. Jeg er glad for mit pendlerkort. Der er utrolig mange minder og tryghed forbundet med mit pendlerkort. Det er en af de ting, som jeg holder allermest af. Jeg aner ikke om jeg kan spare penge på et Rejsekort, og jeg er også ligeglad. Jeg beholder mit blå pendlerkort.

Den blege bankmand var den første som skiftede det gamle pendlerkort ud med et Rejsekort. Den blege bankmand var igennem en lang proces inden Den blege bankmand foretog skiftet. I en lang periode havde Den blege bankmand en Rejsekortet-brochure og prisliste liggende i det store ringbind. Den blege bankmand brugte rigtig meget tid på at læse om Rejsekortet. På et tidspunkt tog Den blege bankmand også lommeregneren i brug.

Forrest i Den blege bankmands ringbind sidder en notesblok og den tager Den blege bankmand vigtige notater på. En morgen skrev Den blege bankmand “REJSEKORT” øverst på en side. Den blege bankmand satte en streg under “REJSEKORT” og skrev en lang række udregninger nedenunder. Der indså jeg at Den blege bankmand mente business med Rejsekortet.

Dag 1:

Det er onsdag og Den blege bankmand stiger på toget. Der er noget anderledes ved Den blege bankmand denne morgen. Den blege bankmand virker nervøs. Den blege bankmand tager sig flere gange til inderlommen i den sorte blazer. Så sætter Den blege bankmand sig, finder sit ringbind frem og til sidst tager Den blege bankmand sin pung frem. Ud af pungen tager Den blege bankmand sit nye Rejsekort. På Rejsekortet har Den blege bankmand fået trykt et billede af sig selv. Samme billede som pryder Den blege bankmands ringbind. Den blege bankmand ryster en smule på hænderne da Den blege bankmand skænker kaffe.

Billetteringen. Den blege bankmand ser nu for alvor nervøs ud. Det grå grydehår udbryder et “så….“. Alle i Vogn 11  sidder klar med det blå pendlerkort og stirrer på Den blege bankmand. Den blege bankmand holder sit nye Rejsekort op. Kontrolløren kigger først på de blå pendlerkort og når så til Den blege bankmand. Kontrolløren finder en maskine som lyser blåt frem. Kontrolløren peger på Den blege bankmands Rejsekort.

Har jeg gjort noget forkert?” spørger Den blege bankmand nervøst.  “Jeg har gjort som der stod!

Kontrolløren beroliger Den blege bankmand. Alt er i orden.  Den blege bankmand synker tilbage i sædet. Lettet. Det grå grydehår kigger med ærefrygt på Den blege bankmand. Og i et kort sekund tror jeg at Det grå grydehår overvejer at foretage skiftet. Men kort tid efter er det tydeligt at Det grå grydehår har opgivet den tanke. Smilet og det kortvarige overskud er væk. Det grå grydehår kigger trist ned i bordet.

Jeg beundrer virkelig Den blege bankmands mod. Hvis jeg havde foretaget skiftet havde jeg ikke luftet mit Rejsekort på den måde. Så havde jeg gemt det væk. Måske havde jeg stillet mig i mellemgangen, ventet på billetteringen og så sat mig ind i på Plads 26.

Dag 2:

Det er torsdag. Den blege bankmand stiger på toget og ligner en tordensky. Den blege bankmand flår ringbindet op af tasken og bladrer aggressivt i det. Den blege bankmand sidder uroligt i sædet. Den blege bankmand tager sig til hovedet. Jeg fornemmer at Den blege bankmand gerne vil fortælle noget. Det kan være meget svært at starte en samtale med en anden pendler. Ingen ønsker at tale med hinanden, men det kan være nødvendigt. Jeg fornemmer at det er nødvendigt. “Mere kaffe?” siger jeg og kigger på Den blege bankmand.

50,- kroner!” snerrer Den blege bankmand og skuler til sit Rejsekort, som ligger ved siden af ringbindet. Jeg forstår nu hvad der er sket. Den blege bankmand har glemt at tjekke ud og har fået et gebyr på 50,-. Det gebyr  har jeg læst om.  Jeg skænker kaffe til Den blege bankmand. “Mælk eller sukker?” spørger jeg Den blege bankmand. Jeg ved at Den blege bankmand ikke bruger nogle af delene, men Den blege bankmand har brug for at fortælle mere.

Jeg havde travlt og løb til ud til min bil. Det skal man straffes for. DET ER URETFÆRDIGT!“. Den blege bankmand slår i bordet.  Det giver et sæt i Det grå grydehår, som efterfølgende lukker øjnene. Det gør Det grå grydehår når tingene bliver en tand for intenst. Jeg tror at Det grå grydehår går ind sig selv og finder sit glade sted. Engang gik Mennesket amok på en Engangspendler. Efterfølgende havde Det grå grydehår lukket øjne i præcis 16 minutter.

Dag 6:

Det er mandag. Min rejse går uden stor drama. Det tætteste på drama er da Damen med den hidsige sweater vælter en halv liter vand ud over et bord.

På Roskilde Station stiger Den blege bankmand ind i toget. Den blege bankmand var ikke med toget fredag. Måske har Den blege bankmand holdt en fridag. Jeg tror at Den blege bankmand har evalueret oplevelserne med Rejsekortet.

Den blege bankmand ser glad ud. Den blege bankmand er blevet klippet. Den blege bankmand har en blå/hvid stribet skjorte på. Normalt er Den blege bankmand iført hvid skjorte. Der er med andre ord en helt særlig gnist at spore i Den blege bankmand i dag.
Den blege bankmand finder ringbindet frem. Den blege bankmand finder sin pung frem. Og så sker det. Den blege bankmand kigger mig i øjnene og finder det blå pendlerkort frem. Den blege bankmand lægger stolt det blå pendlerkort ved siden af ringbindet. Jeg fornemmer at Den blege bankmand gerne vil fortælle noget.

“Man kan virkelig mærke at det bliver lysere dag for dag” siger jeg til Den blege bankmand.

Det var en fejl” siger Den blege bankmand. Der bliver stille. Jeg fornemmer at Den blege bankmand ikke er færdig. “Snart er det også lyst når vi tager hjem” fortsætter jeg.

Det duer ikke at pendle med et Rejsekort. Risikoen for selvforskyldte fejl er simpelthen for stor” siger Den blege bankmand. Mennesket kommer ind for at foretage en billettering. Den blege bankmand holder lettet og lykkelig det blå pendlerkort op. Mennesket nikker. Mennesket hader Rejsekortet. Mennesket er ekstra ond ved rejsende med et Rejsekort. Jeg tror i virkeligheden at det har været Den blege bankmands største frygt. At Mennesket skulle se Den blege bankmands Rejsekort. Den blege bankmand smiler. Jeg smiler. Der bliver stille igen. Den stilhed som alle pendlere holder så meget af.

Dag 10:

Det er torsdag. Jeg skal hjem fra arbejde. Jeg sætter mig i Vogn 21 i håb om at Hjemmeværnsmanden er med. Det gør jeg nogle gange. Nogle gange trænger jeg til at sidde med Hjemmeværnsmanden.  Hjemmeværnsmanden sidder på sin vanlige plads i Vogn 21. Hjemmeværnsmanden er i et særdeles højt humør og nynner en smule da papirerne bliver bladret igennem.

På Ringsted Station holder vi længere end normalt. En ældre herre forsøger forgæves at tjekke ud med sit Rejsekort nede på perronen men maskinen vil ikke. Hjemmeværnsmanden iagttager manden.

Det er hvad der sker når computere skal gøre arbejdet” siger Hjemmeværnsmanden. “Så bliver vi mennesker gjort til grin“. Hjemmeværnsmanden kigger mig i øjnene.

Det er dankortet om igen“.

Hjemmeværnsmanden Part 3 – den aflåste Vogn 21

Det er tirsdag morgen. Jeg lægger mærke til det da toget kører ind på Korsør Station. Vogn 21 til 24 er aflåst. Den er sikkert galt med strømmen eller toiletterne i de vogne. Jeg priser mig lykkelig for at det ikke er Vogn 11 der er ramt. Det har været en lortemorgen. Jeg har sovet elendigt og har en travl dag forude.

Jeg går ind i Vogn 11 og ser til min glæde at Chefen er den eneste i Vogn 11. Chefen sidder på Plads 22, så Plads 26 er ledig. Min morgen bliver langsomt bedre. Chefen har en god dag. En rigtig god dag. Chefen er solariebrun som aldrig før og Chefen taler om sig selv i 3. person i sin iPhone. Chefens skjorte er mintgrøn. Det er en god dag for Chefen.

Mennesket kommer med morgenmad. Mennesket har husket hindbærmarmelade til mig. Da Mennesket stiller morgenmadsbakken foran mig, peger Mennesket på marmeladen og nikker til mig. Jeg nikker igen til Mennesket. Mennesket kigger vredt på Chefen og stiller en morgenmadsbakke med abrikosmarmelade foran Chefen. Mennesket peger på Chefens marmelade og nikker til mig. Jeg nikker tilbage til Mennesket.

Jeg læner mig tilbage og nyder morgenen som gradvist bliver bedre. Toget når til Sorø og der sker nu noget….

Ind i DSB 1′ kupéen i Vogn 11 kommer Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden er forpustet og ser meget oprørt ud. Hjemmeværnsmanden sætter sig på Plads 28 – skråt overfor Chefen. Det er lang tid siden at Hjemmeværnsmanden har set så vred ud. Hjemmeværnsmanden nikker dog til mig.

Jeg tænker over Hjemmeværnsmanden morgener. Jeg tror at alt er planlagt. Foran Hjemmeværnsmandens seng har Hjemmeværnsmandens kone stillet Hjemmeværnsmandens sutsko, så Hjemmeværnsmanden træder direkte ned i dem når Hjemmeværnsmanden står op. Herefter har Hjemmeværnsmandens kone lavet kaffe og smurt et styke brød til Hjemmeværnsmanden. Altid den samme kop. Altid den samme tallerken (måske en af hærens jubilæumstallerkner). Måske spiser Hjemmeværnsmanden rugbrød om morgenen. Med kødpålæg.  Aftenen forinden har Hjemmeværnsmanden lagt næste dages tøj frem. Måske  er Hjemmeværnsmanden blevet irriteret, hvis den rigtige ferie t-shirt ikke er ren.

Hvor er Tunesien-trøjen” spørger Hjemmeværnsmanden nok sin kone.
Den havde du jo på i søndags…” svarer konen.
For saaatan….” svarer Hjemmeværnsmanden vredt.

Jeg tænker også at Hjemmeværnsmanden har en meget fast rutine med transporten til Sorø Station. Måske hører Hjemmeværnsmanden det samme stykke musik i bilen hver morgen. Måske er er det marchmusik? Måske er det noget gammel dansk musik. Det er svært at sige. Jeg er ihvertald sikker på at Hjemmeværnsmanden går efter den samme parkeringsplads hver dag og at Hjemmeværnsmanden går langt for at få denne plads.

I dag har Hjemmeværnsmanden en “London” t-shirt på. Der er et billede af Big Ben på den. Mennesket kommer ind i Vogn 11 for at billettere og Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet.

HVORFOR FANDEN ER VOGN 21 LÅST AF!?” råber Hjemmeværnsmanden. “JEG HÅBER FANDME AT I HAR EN GOD GRUND!“.

Mennesket svarer at dele af togets klimaanlæget er gået i stykker og at togets personale er blevet pålagt at lukke de berørte vogne. Hjemmeværnsmanden kommer med et “For saaaatan…” og sætter sig. Chefen har en del gadgets liggende på bordet, hvilket tydeligvis irriterer Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden tager sin computer frem og stiller på bordet. Hjemmeværnsmanden skubber så til Chefens iPad indtil den ryger ned på sædet ved siden af Chefen. Hjemmeværnsmanden kigger på mig og nikker. Chefen bliver irriteret og udbryder: “Du kunne jo spørge om du kunne få mere plads!“. Hjemmeværnsmanden deler bordet i 2 dele med armen og siger uden at kigge på Chefen. “Min halvdel”  og peger på den ene halvdel af bordet. “Din halvdel” fortsætter Hjemmeværnsmanden og peger på den anden halvdel af bordet. Jeg tænker at det er ret logisk, men at Chefen nok ikke er vant til den slags. Chefen ryster på hovedet af Hjemmeværnsmanden og laver smilet til mig. Jeg ignorerer Chefens smil. Jeg har valgt side.

Chefens telefon ringer. Chefen kaster sig tilbage i sædet og griner højlydt. Det er en af Chefens venner. For der snakkes om en bytur og nogle damer. Hjemmeværnsmanden skal lige til at flyve op af sædet for at skælde ud, men indser at det er jo ikke er en Stillezone. Hjemmeværnsmanden kigger sørgmodigt ned i bordet. Jeg får ondt af Hjemmeværnsmanden. Hver gang Chefen hæver stemmen i sin telefonsamtale lægger jeg mærke til en ting på Hjemmeværnsmanden. Det er måske et tick. Måske en stressreaktion. Hjemmeværnsmandens venstre øre bevæger sig hver gang Chefen hæver stemmen. En centimeter op og så ned igen.

Chefen rejser sig og går mod toilettet. Hjemmeværnsmanden kigger på mig. “Det er som regel de vigtige mennesker, som man er nødsaget til at sætte på plads” siger Hjemmeværnsmanden. “Det oplever jeg overalt hvor jeg er!” fortsætter Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden kigger ud af vinduet. Jeg kan se at Hjemmeværnsmanden tænker. Hjemmeværnsmanden tænker sikkert på alle de gange Hjemmeværnsmanden har måtte sætte vigtige mennesker på plads. “Fandens!!” slutter Hjemmeværnsmanden af og kigger ned i sine papirer. Irritationen over den aflåste Vogn 21 er stadig at spore.

Chefen er kommet tilbage og vi er nået Ringsted Station. Ind på DSB 1′ træder 2 yngre mennesker. Jeg genkender den ene unge mand. Den unge mand er en relativt kendt hip hopper. De 2 unge mennesker sætter sig. Hjemmeværnsmanden rejser sig og går hen til de 2 unge mennesker for at foretage den civile billettering.

“I er klar over at dette er DSB 1′ ?” spørger Hjemmeværnsmanden. De 2 unge mennesker ignorerer Hjemmeværnsmanden. “Her skal man have en gyldig DSB 1′ billet“. Hjemmeværnsmanden ryster på hovedet og går tilbage til sin plads. “Det må kontrolløren klare!” siger Hjemmeværnsmanden og kigger på mig. Havde det været Vogn 21 havde Hjemmeværnsmanden helt sikkert klaret det. Men det er tydeligt at Hjemmeværnsmanden ikke føler sig hjemme i Vogn 11. Hjemmeværnsmanden  kigger igen på mig. “Det er den typiske holdning hos ungdommen idag. Da jeg….

Hjemmeværnsmanden når ikke videre i sætningen for nu træder Mennesket ind af døren. Mennesket kigger sultent på de 2 unge mennesker. Hjemmeværnsmanden smiler. Mennesket forbereder sig på at smide de unge mennesker væk. “Så skal jeg bede d’herre om at trække et andet sted hen end på DSB 1′, hvor man jo skal have en dyr billet” siger Mennesket og ser lykkelig ud.

Den kendte unge mand viser en DSB ‘1 billet til Mennesket. Mennesket stivner. Hjemmeværnsmanden rejser sig op for at se hvad der sker. Hjemmeværnsmanden ser billetten og stivner. Jeg kigger på Hjemmeværnsmandens øre. Det bevæger sig nu op og ned i en rask fart. Hjemmeværnsmanden synker sammen i sædet. Hjemmeværnsmanden ryster på hovedet. Det er som om at det hele er blevet for meget for Hjemmeværnsmanden. Aflåst Vogn 21, Chefen, de unge mennesker. Hjemmeværnsmanden lukker øjnene. Chefens telefon ringer. Chefen ser med det samme vred ud.

“YOU NEED TO BE AGGRESSIVE! NO BACKING OUT!!” råber Chefen pludselig. “CLOSE CLOSE CLOSE!”.

Hjemmeværnsmandens øre bliver nu oppe. Det falder ikke ned igen. Hjemmeværnsmanden kigger sørgmodigt på mig. Et blik der fortæller at denne morgen er ødelagt for Hjemmeværnsmanden.

Da jeg skal til at stå af toget, prøver jeg med et “hehe” til Hjemmeværnsmanden på vej ud. Men Hjemmeværnsmanden gengælder ikke mit “hehe” med sit “høhø”.

 

Vildmanden med skærmbrillen

Vildmanden med skærmbrillen er ikke en ny pendler, men Vildmanden med skærmbrillen er først begyndt at chikanere mig de sidste par uger. Vildmanden med skærmbrillen er med på min hjemtur og Vildmanden med skærmbrillerne skal til Jylland.

Vildmanden med skærmbrillen er stor, men ikke tyk. Vildmanden med skærmbrillen har en voldsom kraftig knoglebygning. Vildmanden med skærmbrillens hænder er på størrelse med min brystkasse. Vildmanden med skærmbrillen har et stort og ulækkert skæg. Den type skæg som madrester kan gemme sig for omverden i. Den type skæg som har rigtig mange farvenuancer og hvor dele af disse nuancer potentielt kan være snavs. Jeg har set mange ting i Vildmanden med skærmbrillens skæg. Madrester, blade, sne og jord.

Vildmanden med skærmbrillen går i store strikkede sweatre. Gerne med et eller andet motiv. Den anden dag var der et stort grantræ på Vildmanden med skærmbrillens strikkede sweater. En anden dag var der en snemand på Vildmanden med skærmbrillens strikkede sweater. Men det flotteste motiv var et bjerg med sne på toppen. Der var også en masse træer på bjerget. Jeg tror at Vildmanden med skærmbrillen har en strikkeglad kone, som forsyner Vildmanden med skærmbrillen med de fine strikkede sweatre.

Vildmanden med skærmbrillen er helt urolig klodset. Når Vildmanden med skærmbrillen har sat sig på sin plads tager Vildmanden med skærmbrillen en computer og et par høretelefoner frem. Vildmanden med skærmbrillen skal nemlig se noget, som vi vender tilbage til. Vildmanden med skærmbrillen tager høretelefonerne på og slutter dem til computeren. Høretelefonerne har en ret kort ledning. Men alligevel skal Vildmanden med skærmbrillen altid prøve at nå kaffeserveringen MED høretelefonerne på. Det er himmelråbende indlysende at ledningen er for kort. Men alligevel prøver Vildmanden med skærmbrillen at nå kaffeserveringen. Vildmanden med skærmbrillen strækker armene alt hvad Vildmanden med skærmbrillen kan for at nå kaffen. Med ledningen ER for kort. Dette resulterer i at Vildmanden med skærmbrillens computer bliver trukket ud over bordets kant og ryger på gulvet. Dette gentager Vildmanden med skærmbrillen hver evig eneste dag.

Når Vildmanden med skærmbrillen skal se på sin computer tager Vildmanden med skærmbrillen en skærmbrille anno 2002 på. I dag findes der smarte og diskrete skærmbriller. Dem undgår Vildmanden med skærmbrillen. I stedet tager Vildmanden med skærmbrillen en KÆMPE skærmbrille på. Jeg har aldrig set så store skærmbriller før. De er fedtede og enorme. Jeg har forsøgt at finde et billede af denne type skærmbrille, men det har desværre ikke været muligt. Skærmbrillen får Vildmanden med skærmbrillen til at se helt vanvittig ud.

Vildmanden med skærmbrillen har altid 2 cykelhjelme med sig. De 2 cykelhjelme er identiske. Altså HELT identiske. Hvis Vildmanden med skærmbrillen ikke skal se programmer på sin computer, tager Vildmanden med skærmbrillen ikke den ene cykelhjelm af. Den beholder Vildmanden med skærmbrillen på under rejsen. Dette er enormt generende for Vildmanden med skærmbrillen sidder jo ikke godt med cykelhjelmen på og er urolig i sædet. Jeg tænker om den ene cykelhjelm er til brug på Sjælland og den anden i Jylland. Måske har Vildmanden med skærmbrillen en eller anden form for OCD på det punkt.

For tiden byder snackkurven på en pakke med knækbrød og en lille glasbeholder med humus. De små stykker knækbrød er lige præcis for store til at komme ned i glasbeholderen. Hjørnet af knækbrødet kan lige snitte fyldet, men heller ikke mere. De fleste pendlere har regnet ud at skeen, som egentlig er til at røre i kaffen med, passer ned i glasbeholderen og kan bruges til at smøre fyldet på knækbrødet. Så langt er Vildmanden med skærmbrillen ikke nået. Vildmanden med skærmbrillen bruger gerne et kvartes tid på at prøve at få knækbrødet til at nå fyldet. Efterfølgende prøver Vildmanden med skærmbrillen at knække knækbrødet i mindre stykker, så det passer ned i den lille glasbeholder. Dette resulterer i en sky af krummer ud over det hele. Dette gentager Vildmanden med skærmbrillen også hver evig eneste dag!

En sidebemærkning om snackkurven og Vildmanden med skærmbrillen. Selvom snackkurven byder på det samme udvalg hver dag i en måned ad gangen, bliver Vildmanden med skærmbrillen lige glædelig overrasket hver dag.

“NØJ! Hvor SER det lækkert ud!” nærmest råber Vildmanden med skærmbrillen. Og Vildmanden med skærmbrillen kommer med en masse “MUMS!” og “UHM!” og “FOR POKKER DET ER LÆKKERT I DAG!” undervejs.

Men nu kommer det mest vanvittige. Jeg havde svært ved at tro det de første gange jeg så det. Jeg tænkte først  at det måtte være et tilfælde. Men nej, det er Vildmanden med skærmbrillens store interesse.

Bjergbestigning!

Vildmanden med skærmbrillen kigger på Youtube film om bjergbestigning. Vildmanden med skærmbrillen læser rejsekataloger, bøger, brochurer og alt hvad der har med bjergbestigning at gøre. Men det er ikke bare almindelig bjergbestigning. Nej, Vildmanden med skærmbrillen har en bog ved navn “Ekstrem bjergbestigning”. Og jeg kan se at Vildmanden med skærmbrillen søger på “Ekstrem bjergbestigning” på Youtube. Og det ser voldsomt ud, gør det. Ja, det ser faktisk ret farligt ud.

Jeg tænker først at dette nok bare er noget som Vildmanden med skærmbrillen  kan lide at kigge på og læse om. Men nej, en telefonsamtale afslører at Vildmanden med skærmbrillen skal til Alperne og klatrer, ligge i telte, tage stilling til ting som sikkerhed, iltforbrug og klatrefærdigheder.

Verdens største og mest klodsede menneske skal simpelthen hænge i et reb på et bjerg i Frankrig.

Den kendte sanger

Den kendte sanger er en meget kendt og folkekær sanger. Den kendte sanger rejser med tog fra tid til anden og således er jeg stødt på Den kendte sanger en hel del gange. Den kendte sanger kan godt lide at være kendt. Ja, Den kendte sanger holder faktisk utrolig meget af at være kendt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om Den kendte sanger. Den kendte sanger er egentlig bare en Engangspendler. Men Den kendte sanger vil meget gerne have status af en rigtig pendler.

Det er en sen tirsdag eftermiddag og jeg sidder på Plads 26 i Vogn 11 mens toget holder på Københavns Hovedbanegård. Jeg ser Den kendte sanger gå forvirret rundt i cirkler nede på perronen. Den kendte sanger er iført et hvidt jakkesæt i hør. Den kendte sange går længe rundt på perronen. Og Den kendte sanger slingrer en anelse.

Den kendte sanger kommer langt om længe ind i Vogn 11 og sætte sig skråt overfor mig. Den kendte sangers hvide hør jakkesæt er krøllet, der er pletter på Den kendte sangers skjorte, Den kendte sangers hår er pjusket. Den kendte sanger er tydeligvis temmelig beruset. “Hvor fanden bliver den serveringsvogn af!!” råber Den kendte sanger. Den kendte sanger placerer fødderne på sædet overfor uden at tage skoene af. Toget forlader perronen og Den kendte sanger falder omgående i søvn. Der går ikke mange minutter, så begynder der at løbe en fin bane af savl ud af Den kendte sangers mund og ned på den hvide blazer af hør.

Jeg tænker at Den kendte sanger må have haft et hårdt program. Måske er en længere periode med koncerter slut og Den kendte sanger har holdt en brag af en efterfest. Ellers har Den kendte sanger en off-dag. Det kan vi jo alle have. Min sidste tanke er at Den kendte sanger måske har holdt et massivt alkoholmisbrug skjult fra offentligheden. Måske lurer skilsmisse og hussalg lige om hjørnet for Den kendte sanger. Jeg tager mig selv i at ønske Den kendte sanger modgang. Der skal altid være problemer med Den kendte sanger i toget, når Den kendte sanger endelig er med.

Omkring Høje Taastrup kommer Mennesket ind i Vogn 11 og er klar til at foretage en billettering. Mennesket kigger på Den kendte sanger og det er tydeligt at Mennesket deler min holdning om Den kendte sanger.  Mennesket kigger på Den kendte sangers fødder på sædet overfor og så tilbage  på Den kendte sanger. Mennesket bliver helt rød i hovedet og rusker hårdt i Den kendte sanger.

“FÅ SÅ DE FØDDER NED!” råber Mennesket ind i hovedet på Den kendte sanger. Den kendte sanger vågner forvirret op. Det er som om at det går op for Mennesket at Den kendte sanger er beruset. Mennesket er nu helt rød i hovedet. “KORT ELLER BILLET!” råber Mennesket til Den kendte sanger. Den kendte sanger begynder irriteret at lede alle lommer igennem, men finder ikke en billet. Den kendte sanger kigger ned i gulvet, det ser ud som om at Den kendte sanger prøver at sunde sig. Så kigger Den kendte sanger op på Mennesket, forsøger at smile og siger så: “Ved du ikke hvem jeg er? Jeg kan ikke finde min billet, kan vi finde ud af noget?”.

Menneskets ansigtskulør skifter fra rød til lilla. Mennesket råber ind i hovedet på Den kendte sanger:

“VI KAN FINDE UD AF EN KONTROLAFGIFT PÅ 750,- !”

Mennesket finder bødeblokken frem. Men i det samme kommer en af Menneskets yngre kvindelige kollegaer gennem kupéen. Hun ser Den kendte sanger og stopper op. Hun smiler forelsket  til Den kendte sanger og spørger om der er nogle problemer. Mennesket svarer ikke men peger på bødeblokken. Kollegaen lægger hånden hen over Menneskets bødeblok og siger “Måske vi kan hjælpe Hr. Xxxxx i dagens anledning”. Den kendte sanger lægger sin hånd på kvindens hånd og siger tak. Den kendte sanger følger op med at invitere kvinden til en koncert. Mennesket lægger bødeblokken tilbage i lommen og kigger med et dræbende blik på den kvindelige kollega.

De 2 kontrollører forlader Vogn 11 og Den kendte sanger ser tilfreds ud. Men Den kendte sanger ser hurtigt efter sur ud igen. “Hvor fanden bliver den serveringsvogn af!!” udbryder Den kendte sanger og sidder uroligt på sit sæde. Mellem Roskilde og Ringsted kommer serveringsvognen endelig til Vogn 11. Den kendte sanger køber 4 kvarte flasker vin. Den første hvidvin åbnes under betalingen. Den kendte sanger tømmer halvdelen af flasken i en tår. Den kendte sanger er tørstig. Nu liver Den kendte sanger op. Den kendte sanger finder en MacBook frem og skriver løs. Til tider udbryder Den kendte sanger “NEJ!” eller “SÅ for fanden!”. Denne tilstand varer dog kun en små 10 minutter. Herefter falder Den kendte sanger igen i søvn. Og igen savler Den kendte sanger.

Det er tid til servering af snacks. Mennesket kommer tilbage til Vogn 11 med snackkurven. Mennesket ser at Den kendte sanger har stillet sin brune lædertaske på gulvet – ved sædet – i midtergangen. Mennesket rynker brynene og sparker til Den kendte sangers taske, så denne flyver et meters penge ned af midtergangen. Efterfølgende rusker Mennesket i Den kendte sanger.

“DER MÅ IKKE STÅ BAGAGE I MIDTERGANGEN, JEG VAR VED AT FALDE OVER DIN BAGAGE!”

Den kendte sanger kigger ned af mellemgangen og ser sin taske ligge et par meter længere nede. Den kendte sanger lunter ned efter sin taske og Mennesket kigger på mig. Mennesket smiler og nikker. Ingen sanger skal komme i Menneskets tog og diktere en dagsorden. Jeg nikker tilbage. Jeg smiler. Mennesket smiler. Jeg smiler igen. Ingen kendt sanger skal diktere noget som helst i vores vogn.

Mennesket serverer ikke snacks til Den kendte sanger.