Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte – Part 3

Dag 1:

Jeg kan mærke det allerede da jeg ser toget komme mod perronen. Denne fornemmelse af at der er noget forkert i Vogn 11. I min Vogn. Denne følelser viser sig som regel at holde stik.

Og ganske rigtigt. Da toget ruller ind på perronen ser jeg det. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte sidder i Vogn 11. Og på Plads 26. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  er tilbage efter lang tids fravær.  Jeg rammes af en akut vrede. Jeg flår mobilen frem for at booke Plads 26 i Vogn 11 fra Slagelse station, så jeg efter Slagelse kan smide Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte væk fra Plads 26. Men ak nej. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte har naturligvis booket pladsen.

I dag er det en af de vogne, hvor der er 2 siddeplader med front mod Plads 26. Det varierer lidt om pladserne foran Plads 26 vender front eller bagende til Plads 26. Jeg sætter min lige overfor Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte. Jeg skuler til Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte . Jeg sørger for at fylde ekstra meget med mine ben og finder min computer frem. Irriteret spørger jeg Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte om der mon kan blive plads til min computer eller om Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  har eneret på bordet.

Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte kigger provokerende på mig og rykker sin 17″ store Dell computer 1 cm tilbage. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  kigger ud af vinduet i nogle sekunder. Jeg skynder min at skubbe den store Dell computer yderligere 10 cm, så den er ved at ryge ned i skødet på Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte. Denne gang smiler jeg triumferende til Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte.

Nu skal jeg have kaffe. Jeg kigger ned på Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjortes kæmpe skrummel af en computer og ser noget som får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte spiller ikke længere kun 7-kabale. Nej, Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte har foretaget en installering af et spil computeren. Nu spiller Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte også Skak.

Hvorfor har man partout brug for Plads 26, når man blot skal spille Skat eller 7-kabale. Jeg er vred og tosset. Det er ting man gør i standard-  eller familiekupéer. Ikke på Plads 26 i Vogn 11. Jeg overvejer et kort sekund at spilde et stort krus kaffe udover Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte men slår hurtig den tanke væk. I stedet tager jeg en svær beslutning. Jeg vil prøve at få det bedste ud af turen. Jeg vil forberede mig på det kursus jeg skal på. Jeg vil nyde min kaffe. Jeg vil nyde musik i mine høretelefoner. Dette projekt går godt i ca. 5 minutter. Så ringer Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjortes mobiltelefon.

Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte har en ringetone, som jeg ikke har hørt siden 2005. Det er noget fra et Anders Matthesen show hvor Matthesen med meget høj og skinger stemmer siger et eller andet, som hverken var sjovt i 2005 eller idag. Samtalen, som Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  fører, er åbenbart noget sjovere end ringetonen for Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  griner som en besat. Det er et højt og skingert grin. Et grin, som nærmest gør ondt i mine knogler.

Jeg kan ikke mere. Min tur er ødelagt. Min morgen er ødelagt. Min dag er ødelagt. Knust af Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte. Jeg tager mine høretelefoner på og lukker øjnene i afmagt.

Da jeg kommer hjem om aftenen skynder jeg mig at bestille en pladsbillet til næste morgen. En pladsbillet til Plads 26 i Vogn 11.

Dag 2:

Da toget ruller ind på perronen næste morgen sidder Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte på Plads 26 i Vogn 11. Men i dag kigger Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte nervøst ud af vinduet af da toget kører ind på perronen. Jeg smiler. Jeg forestiller mig at Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte har sovet godt og er i et strålende humør. Tidligere på morgenen har Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  skænket kaffe, smurt et rundstykke og gået til computeren for at købe en pladsbillet. Her erfarer Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte at Plads 26 i Vogn 11 er optaget. Da Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte lidt senere træder ind i Vogn 11 ser Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte at Plads 26 i Vogn 11 er optaget fra Korsør af. Men går den så går den. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  sætter sig alligevel.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme ind i toget og smide Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  væk fra Plads 26. Jeg har tænkt hele morgenen over hvilken sætning, som jeg vil benytte.

“Ja, så gik den ikke længere!”
“Så skal der spilles Skak fra Plads 32, kammerat!”
“Du skal stå op tidligere for at snyde mig! Kan du komme væk!”

Der er mange muligheder. Jeg går ind i DSB’1 og ser at Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte er den eneste i hele kupéen. Mit humør bliver endnu bedre. Det kan næsten ikke blive bedre.

“Ja, nu sidder du igen på min plads” siger jeg med et stort triumferende smil på læben. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte leger den gamle leg og spørger om jeg ikke kan sætte mig på en af de mange ledige pladser. Jeg holder mig telefon helt op til Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte s ansigt. 2 cm fra øjnene.

“Se, det er min plads. Jeg vil gerne have min plads nu” siger jeg højt og insisterende.

Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  rejser sig og begynder at pakke sine ting sammen. Jeg laver tramper utålmodigt i gulvet imens. Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte vil nu sætte sig overfor mig. Da Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte skal til at sætte sig siger jeg:

“Åh, kan du ikke tage en anden plads? Så er der bedre benplads.”

Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte  lusker over til Plads 22. Jeg læner mig tilbage og mærker roen og trygheden. Og sejren.

 

Skriv et svar