Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte – Part 2

Jeg skrev sidst om manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte. Efter jeg havde skrevet det indlæg spekulerede jeg som en gal på hvordan jeg skulle gribe situationen an. Det er jo ikke sådan at pendlere snakker sammen, så at tale med ham om sagen er HELT udelukket.

Jeg vågnede ved 05-tiden med den stærkeste idé nogensinde:

“Hvad om jeg bestiller en pladsbillet fra Odense til København – LIGE nu. Kl. 05! Måske har manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte ikke endnu bestilt sin pladsbillet. Jeg arbejder med IT. Min økonomi kan bære de 30 kroner.”

Og ganske rigtigt, det havde han ikke. Jeg kunne vælge min plads. Plads 26 i vogn 11. På internettet!

Det næste jeg nu vil skrive giver måske ikke dig, kære læser, den samme varme følelse af glæde som den jeg fik da situationen udspillede sig i IC 803 kl. 07.14 på Korsør Station, men jeg håber at du alligevel, kan sætte dig ind i min glæde.

Jeg ser ham allerede da toget kører ind på perronen. Der i vinduet.  Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte sidder på plads 26 i vogn 11. Jeg kan straks kende ham på den forvaskede lilla skjorte og den sparsommelig hårvækst. Da jeg bevæger mig gennem stillezonen i toget, mod min kupé, er forventningen til det næste der nu skal ske helt i top. Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte kigger nervøst på mig da jeg stiller mig foran plads 26. Jeg hiver min telefon frem fra lommen, finder pladsbiletten i min mail og siger med en høj og meget demonstrativ stemme: “Ja, det ser sørme ud til at du sidder på min plads”.

Det skal her siges at der sidder i alt, inklusiv manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte, 3 mennesker i kupéen i vogn 11, hvilket giver i alt 24 ledige plader. Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte spørger om jeg ikke blot kan tage en af de andre ledige pladser. Jeg svarer selvfølgelig nej. Vredt og irriteret.

Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte må flytte sig. Det gør han mens han sukker og pruster. Det er tydeligt at se at han prøver at se om der er en “Gem” funktion i 7-kabale før han lukker sin PC i. Havde han rykket til plads 22, ville jeg have grædt af glæde, men det gjorde han ikke. Han tog plads 28.

Dette er en af de bedste pendleroplevelser nogensinde. En sejr. En rus. En følelse af lykke. Et af de meget få øjeblikke hvor livet ikke føltes uretfærdigt!

Allerede i aften vil jeg bruge 30,- på at booke min plads i morgen tidlig. Og så håber jeg at jeg kan gennemleve det hele igen!

Skriv et svar