Det grå grydehår

Det grå grydehår skifter ofte vogn. Det grå grydehår har ikke en fast plads. Det grå grydehår er atypisk på det punkt. Og alligevel er Det grå grydehår en klassisk pendler med 20+ år på bagen.

Det grå grydehår er en ældre mand. 60+. Det grå grydehår har meget store briller. Det grå grydehår er meget tynd og ranglet og ser helt utrolig skrøbelig ud. Jeg overvejede at kalde Det grå grydehår for “Spindelvævet”. For det er hvad Det grå grydehår mest af alt minder om. Et støvet gammelt spindelvæv. Jeg har dog valgt at navngive Det grå grydehår efter Det grå grydehårs frisure. Det grå grydehår har en bar cirkel på toppen af hovedet. Resten af håret er redt lodret ned og klippet som havde Det grå grydehår haft en gryde eller en potte  på hovedet under klipningen. Længden varierer aldrig. Jeg tænker at Det grå grydehår må blive klippet rigtig tit.

Jeg har fundet en teknik hvorpå jeg kan tjekke Det grå grydehårs hårlænge. Når jeg sidder overfor Det grå grydehår sætter jeg mig helt tilbage i sædet. Det grå grydehår sidder også altid helt tilbage sædet. Det grå grydehårs hår når altid til et bestemt stykke mønster på togsædet når vi begge sidder helt tilbage i sædet.  Aldrig længere, aldrig kortere. Lige der hvor mønsteret bliver grønt går Det grå grydehårs hår til.

Det grå grydehår går altid i et gråt jakkesæt. I blazeren er der meget store skulderpuder. Det grå grydehår har ikke telefon, computer, iPad, Kindle eller lign. Det grå grydehår læser kun avis. Det grå grydehår læser kun Berlingske. I hver DSB 1′ kupé er der et eksemplar af hver af de større aviser. Det grå grydehår bliver vældig irriteret når Berlingske er “optaget”.  Så spørger Det grå grydehår ind til hvornår avisen er ledig. Ikke om Det grå grydehår må overtage avisen efter brug, men HVORNÅR avisen er ledig. Herefter kommer der små kommentarer fra Det grå grydehår. Ikke sådan direkte henvendt, men sagt højt nærmest henvendt til sig selv.

“Det er egentlig utroligt så længe nogle mennesker skal bruge med en avis.”
“I dette tempo når jeg jo ikke at læse noget som helst.”
“Man kunne jo give 1. sektion videre, når man nu læser Kultursektionen.”

Ovenstående er meget typisk for måden hvorpå Det grå grydehår tilgår hverdagens uretfærdigheder. Det grå grydehår kommenterer situationen uden at konfrontere. Det er egentlig en herlig egenskab. Jeg tror at Det grå grydehår sparer mange konflikter på denne måde.

Tirsdag havde en Engangspendler sat sig overfor Det grå grydehår. Engangspendleren havde sat sin taske på gulvet under bordet, så Det grå grydehår ikke rigtig kunne være der med benene. Det grå grydehår er tydeligvis irriteret, kigger ned i jorden og siger så:

“Ja, det havde jo været rart om man havde lagt den taske op på hattehylden, så vi alle kunne være her.”

Da Engangspendleren ikke reagere venter Det grå grydehår en 5 minutter og siger så:

“Ja, det er godt nok svært at være her med benene. Det havde været mere rart for alle hvis man brugte hattehylden til bagage,”

Engangspendleren hører det og flytter undskyldende tasken.  Det grå grydehår siger ikke tak, men strækker benene og ser tilfreds ud.

En anden ting som irriterer Det grå grydehår voldsomt er hvis nogen tager det sidste kaffe og derefter ikke går ud og fortæller personalet at der er brug for mere kaffe. Så er Det grå grydehår der hurtigt med et par hurtige kommentarer – igen ikke henvendt direkte til nogen.

“Nogle mennesker tænker åbenbart kun på sig selv.”
“Ja, men det var da godt at han lige fik det sidste kaffe.”
“Jeg kunne godt have brugt en kop kaffe til denne lange dag.”

Der er mange små ting, som kan genere Det grå grydehår. Blandt andet servicemeddelelserne i højtalerne. Især hvis Det grå grydehår rigtig har sat sig til rette med Berlingske, kaffe og et tilfreds blik og den klassiske “DING DING” lyder fra højtalerne. Så ser Det grå grydehår træt ud og siger ting som

“Det er utroligt at man aldrig kan være i fred.”
“Hvis jeg fik 5,- for hvert DING, ville jeg være rig.”

Jeg mindes engang hvor Det grå grydehår konfronterede Mennesket med de mange servicemeddelelser i toget. Dette er en af de få gange hvor Det grå grydehår henvender sig direkte. Mennesket ser allerede ophidset ud da Det grå grydehår stopper Mennesket. Det grå grydehår spørger Mennesket om det er muligt at skrue ned for de mange meddelelser, da disse er meget forstyrrende for Det grå grydehår. Dette falder bestemt ikke i god jord hos Mennesket. Mennesket bliver hidsig og nærmest råber til Det grå grydehår  “Ja, så skulle jeg løbe hurtigere for at svare på alle de spørgsmål, der så ville komme. Men du ville måske nyde at se mig løbe hurtigere end jeg gør nu!? Det ville du sikkert!”.

Det grå grydehår kigger igen ned i jorden. Da Mennesket er gået kommer Det grå grydehår med et par sætninger:

“Ja, man skal jo ikke hjælpe dem der betaler ens løn.”
“Nå, så blev service en by i Rusland.”

Det grå grydehår er altid et lyspunkt på min rejse.

Skriv et svar