Svovlmanden

Da sneen faldt i 2010

admindecember 11, 2014 0 Comments

Sneen faldt tungt i januar 2010. Det giver jo altid en række store trafikale udfordringer. Mange aflysninger, mange forsinkelser, sporskifte fryser til is, døre i toge kan ikke lukke og mange andre udfordringer. Dette er et sne-trick, som jeg aldrig har delt med nogen før, så du, kære læser, er den første, som får dette trick serveret. Når sneen falder rammes området mellem Hovedbanegården og Østerport altid hårdt. Spørg mig ikke hvorfor, men den strækning er altid den første til at gå i sort. Derfor hopper jeg altid i en taxa ud til lufthavnen. Her starter et af de mange Jyllandstoge fra og Lufthavnen er ikke så hårdt ramt – åbenbart. Herfra kører toget indtil Hovedbanen – uden at skulle ind på Østerport strækningen – og kan fortsætte mod Jylland efter dette stop. Fordelen er en siddeplads, da der som regel ikke er så mange som står i Lufthavnen.

I januar 2010 tager jeg hjemmefra om morgenen og sneen daler let og smukt. I løbet af dagen tager sneen til og over middag er vi ude i en regulær snestorm og SMS’erne fra DSB står i kø for at komme ind i min telefon. “Mange aflysninger og forsinkelser” skriver DSB i deres SMS. Jeg hopper straks i en taxa til Lufthavnen, hvor der rent faktisk holder et tog og venter. Jeg finder en plads i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 og tænker at dette næsten er for godt til at være sandt. Det går dog næsten en time inden toget forlader Københavns Lufthavn. Toget er godt fyldt da vi forlader Lufthavnen og det meldes at alt hvad der hedder Pladsbillet og DSB 1′ er ophævet grundet det massive pres af mennesker på Københavns Hovedbanegård. Som jeg sidder der med min computer og mine høretelefoner priser jeg mig lykkelig for at kende til Lufthavns-tricket.

Da vi ruller ind på Københavns Hovedbanegård udspiller der sig kaotiske scener. Helt utrolig mange mennesker venter på Jyllandstoget. Folk løber, børn græder og voksne skælder ud. Pludselig ser jeg Det grå grydehår komme løbende nede på perronen. Blot et splitsekund efter glider Det grå grydehår på den efterhånden spejlglatte perron og falder lige ned på numsen. Ingen hjælper Det grå grydehår op som han ligger der og ømmer sig. Slet ikke Hjemmeværnsmanden som også kommer løbende og nærmest hopper elegant over Det grå grydehår for at komme hen til dørene i Vogn 21. Inden Hjemmeværnsmanden gør sin entre i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 har Svovlmanden gjort sin entre. Og Svovlmanden vælger den eneste ledige plads. Hjemmeværnsmandens plads.

Hjemmeværnsmanden køber pladsbilletter til Plads 12 i Vogn 21 for en måned ad gangen og har dem i et fint lille bundt med en elastik om. Når der er optræk til at en Engangspendler ikke vil flytte sig fra Hjemmeværnsmandens plads, hiver Hjemmeværnsmanden blot bundet frem og bladrer frem til dags dato.

Hjemmeværnsmanden kommer endelig ind i DSB 1′ Stillezonen i Vogn 21 og ser Svovlmanden sidde på Plads 12. Hjemmeværnsmanden finder sit bundt af pladsbilletter frem og beder Svovlmanden om at flytte sig. Svovlmanden fortæller Hjemmeværnsmanden at alle reserverede pladser er inddraget, samt at der i dag ikke er noget der hedder DSB 1′. Hjemmeværnsmanden siger til Svovlmanden at Svovlmanden omgående skal fise af fra Hjemmeværnsmandens plads. Svovlmanden åbner i stedet sin Cola og kigger ud af vinduet. Her bliver Hjemmeværnsmanden tosset. Hjemmeværnsmanden farer ud af kupéen for at finde en kontrollør.

I mellemtiden har en venlig sjæl hjulpet Det grå grydehår op fra perronen og ind i toget. Det grå grydehår halter og ser ud til at have ondt. Her viser Svovlmanden storhed. Svovlmanden spørger Det grå gryde hår om Det grå grydehår vil sidde på Svovlmandens plads. Det grå grydehår takker ja og Svovlmanden rejser sig så Det grå grydehår kan komme til.

Efter lidt tid har Hjemmeværnsmanden kæmpet sig tilbage i kupéen og ser med det samme at Svovlmanden nu står op og Det grå grydehår sidder på Hjemmeværnsmandens plads, hvor Svovlmanden før sad. Hjemmeværnsmanden udbryder et “Hva saaaatan…” og bliver helt rød i hovedet. Med en skinger stemme spørger Hjemmeværnsmanden Svovlmanden “hvad fanden der foregår her!“. Svovlmanden fortæller kort at Det grå grydehår har slået sig og derfor har fået pladsen. Hjemmeværnsmanden udbryder et “Det vil jeg da skide på! Det er min plads! Jeg har betalt for den!“. Hjemmeværnsmanden kigger på mig, peger på Det grå grydehår og ryster på hovedet. Jeg ryster også på hovedet. Da jeg har rystet på hovedet nikker Hjemmeværnsmanden til mig. Toget begynder endelig at køre. Det grå grydehår sidder og snakker lidt for sig selv: “Det havde jo været rart om folk var bedre til at hjælpe hinanden”. Det grå grydehår får et “SCHH” fra Hjemmeværnsmanden.

Næste stop er Høje Taastrup. Her fyldes toget til bristepunktet og alle står nu HELT klemt på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Mange er slet ikke DSB 1′ pendlere. Det irriterer Hjemmeværnsmanden. Det irriterer også mig. Nu ringer Svovlmandens telefon og Svovlmanden taler højt i telefonen. Hjemmeværnsmanden prøver med et “DET ER EN STILLEZONE” men ordene drukner i larmen og Hjemmeværnsmanden ser pludselig meget lille ud midt imellem alverdens rejsende.

Toget forlader Høje Taastrup, men glæden er kort. DSB meddeler at vi nu får et stop inden Roskilde og at DSB ikke kan sige hvor lang tid det vil tage, da et sporskifte er frosset til is og man venter på en varmekanon. Hjemmeværnsmanden bliver igen ophidset og kommer med et forslag, som jeg den dag i dag stadig tænker på når sneen falder:

“Så må de sgu sætte nogle arbejdsløse mennesker ud ved hvert sporskifte med en flammekaster! Så skal den is nok komme på andre tanker tanker” siger Hjemmeværnsmanden højt. Hjemmeværnsmanden bliver tydeligvis så glad for sit eget forslag at Hjemmeværnsmanden kommer med et lille “høhø” efterfølgende. Selv følger jeg op med et “hehe“.

Vi når Roskilde Station og der bliver mere plads i toget. Hjemmeværnsmanden får en plads lige overfor Det grå grydehår. Hjemmeværnsmanden er livet lidt op efter kommentaren om de arbejdsløse og fortsætter i det lidt muntre hjørne.

“Det er godt at det ikke er DSB, der skal forsvare landet i en krig” siger Hjemmeværnsmanden. “Sådan en smule sne har sgu aldrig stoppet en soldat” slutter Hjemmeværnsmanden af inden Hjemmeværnsmanden dykker ned sine papirbunker.

Jeg nikker langsomt til Hjemmeværnsmanden og bliver helt glad ved tanken om at DSB ikke skal beskytte mig i en krig.

Da kaffen blev udskiftet

admindecember 2, 2014 0 Comments

Tilbage i foråret 2011 skete der noget dramatisk for os pendlere. DSB havde forberedt os på ændringerne i et stykke tid op til selve dagen.

“NU SKIFTER VI KAFFEN” havde DSB skrevet ved kaffeserveringen. Med så store bogstaver (og Comic Sans font) at vi ikke kunne undgå at se det. For første og eneste gang blev der snakket mellem os pendlere i Vogn 11. Ikke sådan lange samtaler. En typisk dialog om kaffen gik sådan her:

Den Blege Bankmand: “Nåda. Så skifter de kaffen ud.”
Mig: “Ja, det gør de da også.”
Den Blege Bankmand: “Ja, man må da håbe at det bliver bedre.”
Mig: “Ja, det må mand da godt nok”.

Sådan lød det ofte mellem os pendlere i ugerne op til Skiftet. Især Den Blege Bankmand var meget optaget af Skiftet. En dag hørte jeg en stemme bag mig på rulletrappen på Hovedbanegården.

“Ja, spændende bliver det…”

Det var Den Blege Bankmand. Den Blege Bankmand fortalte også en historie om da kaffen var blevet skiftet på Den Blege Bankmands arbejde. Det havde skabt en rigtig skidt stemning, og jeg tænkte at Den Blege Bankmand frygtede at der ville opstå ubehagelige situationer i Vogn 11. Nu begyndte frygten også at røre på sig i mig. Jeg tænkte på al den uro, som potentielt kunne opstå. Alt for lange samtaler i Vogn 11. At man pludselig havde noget sammen. Et fællesskab.

DSB havde lagt Skiftet en fredag. Og det skulle blive værre end frygtet.

Da jeg den fredag træder ind i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 ser Kaffeserveringen helt forkert ud. Der står 3 forskellige papkrus. Alle har Nescafé logoet påtrykt. På den ene står der “Cappuccino”. På den næste står der “Espresso”. Og på den sidste står der bare “Kaffe”. Nede i koppen er der et stykke folie, som skal trækkes af. Og herunder ligger det brune pulver, som på magisk vis skal blive til kaffe, når man hælder kogende vand på. På nederste hylde i Kaffeserveringen er den røde og sorte klassiske termokande fjernet og tilbage står kun den hvide termokande – indeholdende kogende vand. Altså det man bruger til te. Hvor der før hang et “NU SKIFTER VI KAFFEN” skilt, hænger nu et “HER ER DEN NYE KAFFE” skilt. Stadig med meget store bogstaver (og Comic Sans font ).

Jeg prøver den almindelige “kaffe” og smagen er helt ved siden af. Det er ikke den tunge og drøje kaffe, som jeg er vant til i Vogn 11.

Jeg sidder og surmuler i noget tid og pludselig sker det. Toget kører ind på Sorø Station og Hjemmeværnsmanden træder ind i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Da Hjemmeværnsmanden har smidt en Engangspendler væk fra sin plads, taget overtøjet af og fundet alle sine papirer frem, skal Hjemmeværnsmanden have kaffe. Hjemmeværnsmanden ser de 3 forskellige papkrus og udbryder et “Hvad satan…”. Præcis på samme måde som da Damen med den hidsige sweater spidlte kaffe på Hjemmeværnsmandens papirer. Hjemmeværnsmanden roder lidt rundt med foliet nede i papkruset men ender med at knuse kruset i hænderne i arrigskab, så der står kaffepulver ud over det hele. Hjemmeværnsmanden sætter sig tilbage på sin plads, stirrer ud af vinduet og ryster på hovedet.

Jeg ser at Mennesket billetterer i den resterende del af DSB 1′ kupéen i Vogn 21 og at flere pendlere taler meget vredt til Mennesket. Jeg kan se at Mennesket afviser enhver form for brok, som kun Mennesket kan gøre. Det sker med en rysten på hovedet og en afvisende gestikuleren med højre hånd. Hjemmeværnsmanden ser kort tid efter Mennesket. Hjemmeværnsmanden rejser sig og står afventende i midtergangen. Hjemmeværnsmanden ligner mest af alt en aggressiv gorilla, som venter på sin modstander. Mennesket træder ind i Stillezonen. Det er tydeligt at Mennesket er forberedt på Hjemmeværnsmandens angreb. Hjemmeværnsmanden når næsten ikke at sige noget før Mennesket afbryder med et “Jeg har intet med kaffen at gøre! Du må klage til DSB! Slut!”. Mennesket går hurtigt videre. Hjemmeværnsmanden bliver helt rød i hovedet og sætter sig på sin plads. Hjemmeværnsmanden flår sin PC op af tasken og tæsker løs i tastaturet. Klagen skriver jo ikke sig selv.

I de følgende uger brokkede vi os alle. Der var uro på DSB 1′. Svovlmanden begyndte at tage sin egen termokande med. Den Blege Bankmand drak kun vand. Damen med den hidsige sweater prøvede med Cappuccino, men hendes sure opstød blev forstærket og Damen med den hidsige sweater gav op. I halvanden uge var Hjemmeværnsmanden slet ikke med toget. Jeg tænkte at Hjemmeværnsmanden tog bilen i protest.

Jeg ved ikke hvad der gjorde udslaget. Men pludselig en morgen var den gamle kaffe tilbage. Nescafé krusene var der stadig, men den gamle kaffe var tilbage. Jeg husker at solen skinnede og duften af den tunge og drøje kaffe aldrig har lugtet bedre. Skæbnen ville det at jeg den dag rejste i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Da Hjemmeværnsmanden træder ind i kupéen, kigger han på den røde termokanden og smiler. Et lille smil, men dog et smil. Mennesket kommer ind i kupéen efter Ringsted Station for at foretage en billettering. Hjemmeværnsmanden kigger triumferende på Mennesket og nærmest skåler med den gamle kaffe til Mennesket. Hjemmeværnsmanden ser næsten lykkelig ud da Mennesket forlader kupéen.

Den dag i dag er jeg stadig overbevist om at Hjemmeværnsmand skrev en klage i toget og at lige netop denne klage fik vores kaffe tilbage. Her år efter episoden er der stadig dage hvor jeg elsker Hjemmeværnsmanden mere end jeg elsker mig selv.

adminnovember 25, 2014 0 Comments

Svovlmanden er nogenlunde på min højde (197 cm). Mit bedste bud er at Svovlmanden vejer et sted mellem 170-190 kg. Svovlmanden har et stort hvidt skæg. Svovlmanden er et voldsomt stort menneske. Det er tydeligt at Svovlmanden har svært ved at finde tøj i sin størrelse. Det ses ved at Svovlmanden altid har det samme tøj på. Et par mørkeblå joggingbukser og en lyseblå sweater. Jeg har aldrig set Svovlmanden i andet tøj. Jeg er i tvivl om Svovlmanden har flere blå joggingbusker af den slags eller om det er det samme par hver gang. På lugten kan det tyde på at det er det samme par. Svovlmandens sved lugter nemlig meget af svovl og Svovlmanden sveder altid. Selv i frostvejr sveder Svovlmanden. Svovllugten er meget gennemtrængende og ikke særlig behagelig.

Svovlmanden bærer altid en lille brun håndtaske i læder. Sådan en med en rem i. Det ser helt forkert ud til Svovlmanden . Jeg ved ikke hvordan Svovlmanden er kommet på den idé. Jeg har aldrig set Svovlmanden åbne den lille taske. Jeg tænker ofte på hvad Svovlmanden mon har i den lille taske.

Der går måneder mellem at jeg ser Svovlmanden. Men i går skete det. Svovlmanden træder ind i toget på Roskilde Station. Jeg skal kun til Høje Taastrup, så jeg har kun 8 minutter med Svovlmanden. Alligevel når der at ske meget på de 8 minutter. Svovlmanden sveder allerede meget da han kanter sig igennem Stillezonen, som er placeret lige inden man træder ind i min kupé. Da jeg lige kigger på Svovlmanden observerer jeg at han sveder en smule mere end normalt og han er forpustet. Jeg tænker at Svovlmanden har skulle gå hurtigt for at nå toget. Det må heller ikke være nemt når man er så stor. Idet jeg sidder og får lidt ondt af Svovlmanden går det op for mig at gangpladsen til venstre for mig er ledig og at Svovlmanden rent faktisk bevæger sig hen mod netop denne plads. Som altid lader jeg min taske stå på det tomme sæde, skruer HELT op for musikken i høretelefonerne og lader som om at jeg sover. Ofte vælger andre rejsende at kigge efter en anden plads for ikke at skulle vække mig. En taktik jeg ofte benytter.

Men Svovlmanden prikker mig på skulderen og beder mig fjerne min taske. Svovlmanden slår armlænet op og sætter sig. Jeg bliver presset op af væggen og ruden. Svovlmanden fylder vel 1/5 af mit sæde. Da jeg ikke selv er helt lille sidder jeg mildest talt ikke særlig behageligt. Jeg er stadig i en tilstand af at have lidt ondt af Svovlmanden og jeg ved at jeg kun skal sidde klemt i 8 minutter. Jeg udviser overskud og smiler. Et lidt anstrengt smil grundet lugten, men dog et smil.

Men pludselig, mens jeg sidder klemt der ved siden af Svovlmanden, slår en forfærdelig tanke mig. Den er så forfærdelig at jeg skammer mig over den bagefter. Jeg tænker “Er Svovlmanden med vilje blevet så tyk, så han kan genere os faste pendlere på denne måde? Er det hele bare en leg fra Svovlmandens side. Han kommer bare her i mit tog og maser og lugter som det passer ham…“. Inden jeg indser at den tanke er helt vanvittig, når der at ske noget. Svovlmanden åbner en cola og manden overfor Svovlmanden brokker sig over at Svovlmanden hele tiden sparker til ham. Her fodres mine tanker yderligere. “Ja, selvfølgelig. Hån blot din medpendler ved at sparke ham mens du drikker cola! Det hele er jo bare sjov og ballade for dig, Svovlmand!“. Nu ringer Svovlmandens telefon pludselig og Svovlmanden taler helt utrolig højt ind i den meget lille telefon. Svovlmanden taler så højt at jeg tænker at dette må være en yderligere provokation fra Svovlmandens side. Jeg mærker afmagten i mig selv og spørger vredt Svovlmanden om der mon er en mulighed for at jeg kan komme ud fra min plads. Svovlmanden kommer på benene og jeg pakker vredt mine ting sammen og forlader min plads. Mens jeg pakker mine ting tramper jeg demonstrativt i gulvet.

Da jeg stiger ud af toget rammes jeg af dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over de forfærdelige tanker, som jeg har haft om Svovlmanden i toget. Da jeg var barn stak jeg engang min mor i hånden med en gaffel. Hun blødte. Jeg var vred over et eller andet. Jeg blev sendt op på mit værelse. Der sad jeg så alene, ked af det og med dårlig samvittighed. Kl 08.06 mandag morgen på Høje Taastrup Station belv jeg ført tilbage til barneværelset og ensomheden.

Livet som pendler går op og ned.