På min pendlerrejse kører IC toget gennem en række stationer uden stop. Viby Sjælland er et af disse. Viby Sjælland ligger mellem Roskilde og Ringsted. Jeg har aldrig brudt mig om Viby Sjælland. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor, men jeg kan bare ikke lide Viby Sjælland.
En kold dag i januar 2013 skal jeg hjem fra arbejde og med mit sædvanlige tog hjem fra Hovedbanegården (som jeg pendlede til på daværende tidspunkt). Der lugter allerede sært i toget, da jeg stiger ind. Det grå grydehår observerer også den sære duft. “Man skal da lige love for at her lugter sært” siger Det grå grydehår henvendt til sig selv. Sixpence-Nazisten er mere ligefrem og råber “FY FOR SATAN!” da Sixpence-Nazisten har sat sig. Toget kører og en kontrollør undskylder dem grimme lugt og lover os rejsende at man er i krig med at finde en løsning. Sixpence-Nazisten slår igen med flad hånd i bordet.
Jeg sidder overfor Damen med den hidsige sweater. Damen med den hidsige sweater sidder modsat køreretningen og ser mildest talt anspændt ud. Damen med den hidsige sweater kæmper med lugten og de sure opstød. Så meget at Damen med hidsige sweater glemmer at vælte noget.
Der meddeles at der er noget galt med togets toiletsystem og at man vælger at gøre et stop på Viby Sjælland station – lige inden Ringsted Station hvor Sixpence-Nazisten skal af – for at togføreren kan forsøge at løse problemet. Sixpence-Nazisten slår endnu en gang i bordet og råber. Toget holder en 10 minutters tid hvorefter det annonceres at toget ikke vil fortsætte og at alle skal forlade toget. Det næste IC tog – 30 min senere – vil stoppe i Viby Sjælland og samle os op. Sixpence-Nazisten bliver nu for alvor vred. Sixpence-Nazisten tramper voldsomt i gulvet og råber om at komme for sent til en aftale og at nogen må betale den tabte tid.
Da alle rejsende kommer ud på perronen skal der telefoneres. Alle hiver mobiler frem. Blot for at erfare at der absolut ingen dækning er på Viby Sjælland Station. Sixpence-Nazisten løber fra den ene ende af perronen til den anden ende med mobilen helt i vejret for at få signal mens Sixpence-Nazisten bander og svovler som aldrig før. Jeg kigger længere ud af perronen og ser Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden står kun i t-shirt, selvom vi er midt i januar og det er koldt. Jeg tænker at jeg vil få mest ud af ventetiden ved at stille mig ved Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden nikker til mig da Hjemmeværnsmanden ser mig. Jeg nikker tilbage.
“Se hvor de alle løber rundt” siger Hjemmeværnsmanden og står helt stille. “Det er normalt, når et menneske presses, men det nytter ikke noget. Toget kommer ikke hurtigere af at løbe rundt” fortsætter Hjemmeværnsmanden. Jeg nikker til Hjemmeværnsmanden, som nikker igen. Jeg tænker at Hjemmeværnsmanden må være erfaren i at være presset. Måske har Hjemmeværnsmanden været i krig. Hvis Hjemmeværnsmanden har været i krig, er jeg sikker på at Hjemmeværnsmanden har slået et andet menneske ihjel. Hjemmeværnsmanden slutter enetalen af. “Det gælder til gengæld om at være hurtig, når næste tog kommer ind. Ellers er der ingen plads og så skal man stå. Hurtig og smart, skal man være“. Hjemmeværnsmanden nikker igen. Jeg nikker tilbage og overvejer et “hehe” men vurderer at det ikke passer til situationen.
Der er mange mennesker på Viby Sjælland Station. Rigtig mange. Jeg tænker over Hjemmeværnsmandens vise ord og begynder at forberede mig på at komme i Vogn 21 med Hjemmeværnsmanden. Længere ude på perronen står Det grå grydehår og Damen med den hidsige sweater – jeg fornemmer at de også forbereder sig. Sixpence-Nazisten har opgivet at få signal på mobilen og har sluttet sig Hjemmeværnsmanden og jeg.
“Så håber jeg FANDME der er plads” råber Sixpence-Nazisten. Hjemmeværnsmand nikker. “Selvfølgelig er der plads, og ellers bliver der plads” siger Hjemmeværnsmanden og stirrer på køreledningerne. Der er noget nedværdigende i at stå op i et tog. Jeg vil hellere vente 30 minutter på næste tog end at stå op. Engangspendlere står, rigtige pendlere sidder. Jeg lufter denne tanke for Sixpence-Nazisten og Hjemmeværnsmanden, som begge nikker. Jeg nikker tilbage og sammen kigger vi på køreledningerne.
De 30 minutter er snart gået. 2 minutter inden næste IC tog ankommer meddeler DSB at toget kommer i spor 4 og ikke 2, hvor vi alle står. Nu begynder vi alle at løbe mod trappen for at komme til den anden perron. Jeg ser lidt længere fremme at Det grå grydehår forsvinder ned mellem alle menneskene. Jeg løber lige i hælene på Hjemmeværnsmanden og Sixpence-Nazisten. Lige ved trappen ligger Det grå grydehår, som åbenbart er faldet. Jeg løber forbi og glædes ved at der nu er en mindre at slås om DSB 1′ pladserne med. Jeg ser at også Hjemmeværnsmanden smiler.
Idet vores lille trio kommer op af trapperne til spor 4, kører toget ind på Viby Sjælland Station. Til vores held holder Vogn 21 lige foran trapperne. Vi kigger på hinanden. Hjemmeværnsmanden nikker og stiller sig ind foran en mor med 3 mindre børn. Sixpence-Nazisten og jeg følger med. Da dørene går op presser Hjemmeværnsmanden sig foran. Hjemmeværnsmanden får skubbet til en ældre mand, som brokker sig og herefter rammer Hjemmeværnsmanden’ taske en ældre dame, som udbryder et “AV for pokker!“. Det går så hurtigt at jeg taber Hjemmeværnsmanden af syne. Sixpence-Nazisten er lige bag mig og vi møver os gennem de mange mennesker i det allerede fyldte tog. Til min rædsel genkender jeg 2 DSB 1′ pendlere foran Sixpence-Nazisten og jeg. Da vi kommer ind i DSB 1′ kupéen, er der kun 2 ledige pladser. Hjemmeværnsmanden sidder ved siden af de 2 ledige pladser og ser meget tilfreds ud. De 2 pendlere foran os skal til at sætte sig på de 2 ledige pladser, men Hjemmeværnsmanden rejser sig.
“Desværre, her er optaget” siger Hjemmeværnsmanden.
De 2 pendlere brokker sig, men Hjemmeværnsmanden ryster blot på hovedet. De 2 pendlere går videre. Sixpence-Nazisten og jeg kommer frem til de 2 pladser. Hjemmeværnsmanden peger først på os og så på de 2 ledige pladser. Jeg føler en brusende fornemmelse i maven. Hjemmeværnsmanden smiler og siger “høhø“. Jeg følger op med et “hehe“. Sixpence-Nazisten smiler og griner.