Bjørnen Med Den Stærke Ost – Mit liv som pendler

For at forstå baggrunden for dette indlæg, er det vigtigt at læse indlægget om Bjørnen med den stærke ost.

Det er mandag morgen. Jeg har sovet elendigt. Jeg er irritabel. Jeg er ved siden af mig selv.

Jeg stiger på IC 803 kl. 07.13 på Korsør Station. Jeg træder ind i Vogn 11 blot for at erfare at en Engangspendler har booket Plads 26. Engangspendleren taler højt i telefon, skænker kaffe og ser glad ud. Engangspendleren har tydeligvis fået en god nats søvn og glæder sig til dagen. Jeg kigger blot på Engangspendleren og føler vreden og afmagten i mig.

Mennesket er der med det samme og foretager billettering. “Ønsker herren et rundstykke i dag?” spørger Mennesket mig. Jeg takker ja, og Mennesket vender tilbage med et rundstykke. Til min store irritation ser jeg at Mennesket har givet mig en abrikosmarmelade. Jeg begynder at brokke mig, men Mennesket afbryder mig med en afvisende gestikulering og ordene: “Ja, så vil jeg anbefale at du spiser udenom“. Jeg er sikker på at Mennesket smiler da Mennesket vender sig og forlader kupéen.

Toget er snart på Slagelse Station og jeg bander fortsat over Mennesket, Engangspendleren og den generelle uretfærdighed i verden. På Slagelse Station stiger Bjørnen med den stærke ost ind i kupéen. Jeg kan mærke i mig selv at jeg ikke kan rumme Bjørnen med den stærke ost på denne allerede forfærdelige morgen.

Bjørnen med den stærke ost sætter sig, åbner sin taske, finder den lille bøtte frem og stiller den på bordet. Bjørnen med den stærke ost venter på en billettering og et rundstykke. Mennesket kommer ind, kigger på den lille bøtte og sukker. “Ønsker herren et rundstykke til det medbragte ost?” spørger Mennesket. Bjørnen med den stærke ost takker ja og lidt efter kommer Mennesket tilbage med et rundstykke. Mennesket sukker igen.

Jeg prøver på alle måder at kigge væk fra det der nu skal ske.

Bjørnen med den stærke ost åbner den lille bøtte. Tager det fugtige stykke ost op. Lægger det på rundstykket. Kæler for det. Retter på det. Knækker omhyggeligt hjørnerne af, så osten passer til rundstykket. De små ostehjørner ruller Bjørnen med den stærke ost mellem sine fingre inden de ryger op til munden. Jeg kan mærke at min arrigskab nu er svær at styre. Bjørnen med den stærke ost skal nu have kaffe. Og med ostefingre berører Bjørnen med den stærke ost ALT hvad der er at berøre i kaffeserveringen.

Jeg når at tænke en række tanker inden mit egentlige vredesudbrud. Jeg tænker ting som at jeg ønsker at Bjørnen med den stærke ost rammes af akut mælkeallergi. At Statsbanerne forflytter Bjørnen med den stærke ost til Holbæk, så Bjørnen med den stærke ost må tage Grisen fra Slagelse til Tølløse. Men værst af alt, jeg tænker at verden ville være et bedre sted uden Bjørnen med den stærke ost. Her kommer Bjørnen med den stærke ost bare anstigende og ødelægger alt for mig. Inden min samvittighed sætter ind sker der noget.

Hele kupéen lugter af svovl og børneprut fra Bjørnen med den stærke ost’ ost. Da Bjørnen med den stærke ost igen sætter sig kan jeg ikke længere holde vreden tilbage.

“Kan du for fanden ikke bruge en vådserviet til de fingre inden du smører alt ind i ost!?” vrisser jeg. “Og er det stykke ost så pokkers vigtigt? Det lugter forfærdeligt! Egoist!” snerrer jeg videre. Det grå grydehår ser pludselig nervøs ud og sidder uroligt. “Så for pokker” siger Det grå grydehår til sig selv og kigger ned i gulvet.

Bjørnen med den stærke ost kigger på mig, med et sørgmodigt blik. Et meget sørgmodigt blik. Bjørnen med den stærke ost sætter rundstykket fra sig og kigger mig i øjnene. Den dårlige samvittighed mig rammer intenst og hårdt. Jeg kan se det hele i Bjørnen med den stærke ost ‘ øjne. Nederlagene. Først flytter statsbanerne Bjørnen med den stærke ost til et kontor. Et sted Bjørnen med den stærke ost ikke trives. Bjørnen med den stærke ost er begyndt at trøstespise. Chokolade og kage i pauserne. Bjørnen med den stærke ost er blevet tyk. Konen har påtalt det overfor Bjørnen med den stærke ost. Bjørnen med den stærke ost kan pludselig ikke længere handle i Din Tøjmand, da størrelserne ikke er store nok. Nederlagene har stået i kø. Bjørnen med den stærke ost har sikkert en teenagedatter, som er flov over Bjørnen med den stærke ost’ udseende. Bjørnen med den stærke ost tager ikke længere til Ringsted Festival for at høre den rock Bjørnen med den stærke ost tidligere elskede af frygt for at møde folk, som Bjørnen med den stærke ost kendte i Bjørnen med den stærke ost ‘ storhedstid.

Og nu er det eneste faste holdepunkt – et stykke stærk ost i en plastbøtte.

“Hvis det er generende, skal jeg nok lade den blive hjemme fremover” siger Bjørnen med den stærke ost så.

Jeg stivner. Jeg stivner og indser kendsgerningerne. Bjørnen med den stærke ost har aldrig sådan rigtig haft brug for det stærke stykke ost. Det er ikke vigtigere end at det kan efterlades hjemme. Jeg mærker vreden blusse op igen. Jeg mister pludselig alt for Bjørnen med den stærke ost. Nu har Bjørnen med den stærke ost generet mig på så mange rejser og jeg er pludselig overbevist om at det har været med vilje. Det har været planlagt. Bjørnen med den stærke ost har gjort alt for at chikanere andre rejsende. Det har været en leg for Bjørnen med den stærke ost. Jeg skal til at sige en lang række ord, men nøjes med et “For satan…”. Jeg tager mine høretelefoner på og lukker øjnene. Jeg kan ikke mere.

Der er bare dage hvor livet arbejder imod en.

På DSB 1′ serveres der en bolle med smør, syltetøj og ost indtil kl. 10.00. Fra 10.00 til 14.00 et stykke chokolade. Og fra 14.00 til 18.00 en snack. Nogle pendlere medbringer egen mad.

Så er der de pendlere, der kombinerer ovenstående.

Jeg har pendlet med ham længe. Men jeg har først på det sidste lagt mærke til det.

Han er en kraftig mand, hvis alder er svær at fastsætte. Mit bud er i midt halvtredserne. Jeg har efterhånden fundet ud af at han er DSB ansat. Jeg gætter på at han har haft et værkstedsjob og senere er rykket ind på et kontor. Han har lidt for korte bukser – gerne i fløjl, en ternet skjorte – store tern, en svært aftagende måne på toppen, tyk og en meget uren hud. Som om han aldrig rigtig er blevet helt ren efter tiden på værkstedet. Jeg har døbt ham Bjørnen grundet hans voldsomt store og behårede hænder. Ydermere kæmper en voldsom dusk brysthår for at komme ud over øverste knap i skjorten. Bjørnen er ikke en pæn mand. Han ser slidt og til tider trist ud. Jeg spekulerer ofte over om at værkstedslivet knækkede Bjørnen. Måske skred konen også. Og herefter placerede Statsbanerne Bjørnen på et kontor. Et sted Bjørnen aldrig rigtig er blevet glad for. Måske står Bjørnen for at bestille reservedele til værkstederne og mindes dagligt om nedturen for år tilbage.

Bjørnen har fået resten af sit navn grundet Bjørnens meget insisterende vane:

At have sit eget stykke stærke ost med til morgenmadsrundstykket i toget.

Bjørnen med den stærke ost rejser fra Slagelse til Roskilde hver dag. Bjørnen med den stærke ost stiger på kl 7.24 på Slagelse Station. Bjørnen med den stærke ost sætter sig på sin plads INDEN kaffen skænkes. Her finder Bjørnen med den stærke ost den lille plastbøtte frem. I plastbøtten gemmer Bjørnen med den stærke ost det stærke stykke ost.

Billetteringen foretages og Bjørnen med den stærke ost bliver spurgt om han kunne tænke sig et rundstykke. Sådan et vil Bjørnen med den stærke ost altid gerne have. Bjørnen med den stærke ost venter stadigvæk med at skænke kaffe.

Bjørnen med den stærke ost får serveret sit rundstykke. Nu åbner Bjørnen med den stærke ost den lille plastbøtte. Jeg elsker virkelig ost. Stort set alle typer ost. Men der er noget i den lugt, som Bjørnen med den stærke ost’ stærke ost udsender, som bare er for voldsom på det tidspunkt af dagen. En sælsom blanding af gødning, børneprut og svovl.

Meget omhyggeligt smører Bjørnen med den stærke ost et tykt lag smør på rundstykket og lægger omhyggeligt det stærke stykke ost på. Efter at have observeret Bjørnen med den stærke ost’ rutine i noget tid, lægger jeg mærke til en ting. Bjørnen med den stærke ost piller rigtig meget ved det stærke stykke ost. Retter på det. Nuldrer det i hjørnerne. Og så dufter Bjørnen med den stærke ost til sine fingre. Og det står på helt indtil Sorø.

Og herefter, kære læser, så bevæger Bjørnen med den stærke ost sig op til kaffeserveringen. Og uden at skænke ostefingrene en tanke, begynder Bjørnen med den stærke ost at skænke kaffe. Bjørnen med den stærke ost nærmest gnider ostefingrene og og ned af termokanden. Også vandflasker berøres. Og kaffekrus. Vådservietterne rører Bjørnen med den stærke ost ikke.

Den kvikke læser vil huske at Plads 26 i Vogn 11 er placeret lige ved siden af kaffeseveringen. De dage hvor Bjørnen med den stærke ost rigtig har hygget sig med sit stærke stykke ost, hænger lugten ved i kafferserveringen. Næsten på hele turen. Det er med stor ubehag at jeg skænker kaffe og tager vand på disse dage. Tanken om Bjørnen med den stærke ost ostefingre gør mig nærmest syg.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at Bjørnen med den stærke ost skal ødelægge mine morgener på den måde. Derfor har jeg besluttet mig for at nævne dette problem for Bjørnen med den stærke ost. Jeg vil bede Bjørnen med den stærke ost om at opprioritere hygiejnen.

Fortsættelse følger….