Æggemanden

Æggemanden og Thailand

adminaugust 31, 2015 0 Comments

Der er gået en sommer hvor jeg ikke har set meget til Æggemanden. Der har været mørke stunder, hvor jeg har frygtet for Æggemandens liv. Sidst jeg så Æggemanden var Æggemanden på sammenbruddets rand. Det var bestemt ikke rart at være vidne til. Jeg tænker at det hele nok er kollapset for Æggemanden og at Æggemanden har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor Æggemanden har været i behandling. Det skal dig vise sig at jeg tager grueligt fejl, fordi det går godt for Æggemanden.

Der skal dog gå nogle rejser før jeg får lagt to og to sammen.

Rejse 1:

Jeg træder ind i Vogn 11 og ser Æggemanden. Æggemanden er iført et jakkesæt, som passer. Det stumper ikke. Ja, man skulle næsten tro at det var skræddersyet til Æggemanden. Æggemanden sveder slet ikke. Normalt sveder Æggemanden helt utrolig meget. Under Æggemandens arme og under Æggemandens bryster, plejer man at se skjolder af sved, men ikke i dag. Og Æggemanden er solbrun. Ikke bare lidt Solbrun. Æggemanden er solstraffet.

Æggemanden smiler til mig da jeg træder ind i toget. Æggemandens papirer ligger i 2 fine bunker foran Æggemanden og Æggemanden har fået en ny fin smartphone. Æggemandens smartphone ringer. Det er tydeligt at det er Æggemandens arbejde, der ringer. Æggemanden svarer roligt opkaldet og fortæller at alle papirer er gjort klar og mødet kan starte kl. 11. Æggemanden lægger røret på og kigger ud af vinduet. Let smilende.

Vi ankommer til Sorø og jeg afventer at Æggemanden vil løbe ud for at ryge de 2 cigaretter, men Æggemanden bliver siddende. Jeg opdager nu at jeg har sidder med en kop kaffe foran min mund hele vejen fra Korsør til Sorø – fuldstændig opslugt af Æggemandens overskud og balance.

Nu ser jeg noget, som jeg ikke umiddelbart tillægger nogle nærmere betydning. Æggemanden har manchetknapper i skjorten. Og disse manchetknapper prydes af det thailandske flag. Som sagt lægger jeg ikke mere i det thailandske flag og resten af turen følger jeg Æggemandens uvirkelige overskud med forundring.

Rejse 2:

Der er gået et par dage siden rejse 1. Jeg træder ind i vogn 11 og ser Æggemanden. Æggemanden stråler stadig af overskud. I dag har Æggemanden et beige jakkesæt på. Det er som skabt til Æggemanden. Og selvom Æggemanden har en mærkelig kropsform, så ser Æggemanden helt pæn ud i det beige jakkesæt. Igen taler Æggemanden i telefon med arbejdet. Der er igen styr på tingene. Æggemanden har alt klart til arbejdet.

Nu ringer Æggemandens telefon for 3. gang. Og denne gang smiler Æggemanden mere end nogensinde. Æggemanden kaster sig tilbage i sædet og siger på ubehjælpsom valbyengelsk “You knøw I love you wewy much?“. Æggemanden fortsætter med en lang række kærlighedserklæringer. Jeg tænker over hvem det mon er at Æggemanden har kastet sig kærlighed på og om denne kærlighed er grunden til Æggemandens voldsomme overskud. Også i dag har Æggemanden de thailandske manchetknapper på, men i min egen morgensløvhed får jeg fortsat ikke det hele til at hænge sammen.

Rejse 3:

Der er episoder i mit liv, som jeg ville ønske ikke at have oplevet. Engang faldt jeg på min cykel og landede i en vandpyt. Det var ikke rart. Jeg fik også engang en gigantisk splint i foden. Det var heller ikke rart.

Synet, samt den efterfølgende episode, der møder mig denne morgen, er ligeledes noget jeg gerne ville have undværet.

I vogn 11 sidder Æggemanden sammen med en meget yngre pige. Æggemanden holder den unge pige helt tæt ind sig og i dag sveder Æggemanden. Æggemanden siger noget til den unge pige – på udueligt engelsk – og den unge pige svarer Æggemanden på endnu dårligere engelsk og med den helt genkendelig thailandske accent. Og så falder alle brikker på plads.

Æggemanden har været i Thailand. Midt i livskrisen træffer Æggemanden et valg om at tage til Thailand. Sikkert Pattaya. Her genoplader Æggemanden. Får syet jakkesæt. Ligger på stranden. Og i Thailand har Æggemanden så mødt denne unge – meget unge – pige og slæbt hende med hjem. Jeg bliver pludselig ramt af akut vrede og harme.

Det er typisk et menneske som Æggemanden. Det går dårligt på hjemmefronten. Selvforskyldt dårligt. Æggemanden har ladet tingene stå til. Ignoreret alle faresignaler. Æggemandens kone er skredet. Huset er på randen af tvang. Æggemandens børn hader Æggemanden. Og Æggemanden drikker for meget. Så stikker Æggemanden af til Thailand og udnytter de unge søde piger. Æggemanden nyder sikkert at se de unge piger skyde bordtennisbolde ud af deres forplantningsorganer. Æggemanden sidder sikkert og ler højlydt mens de unge piger knokler med ulækre europæiske mænd for at tjene penge til de fattige familiemedlemmer hjemme i landsbyen. Æggemanden har ligefrem nydt deres elendighed da den har overtrumfet Æggemandens egen elendighed. “Føj, Æggemand!” tænker jeg.

Jeg kigger igen over på Æggemanden, som sidder med at smil på læben. Æggemandens tykke hånd er gået på opdagelse på den unge piges krop. Æggemanden smiler bøvet og den unge pige smiler forlegent igen. Æggemandens hånd bevæger sig op af den unge piges lår og stopper lige dér hvor låret er ved at slutte. Måske har Æggemanden lagt hånden der hvor låret rent faktisk er slut. Det er ikke lige til at sige. Æggemanden hvisker noget i øret på den unge pige og griner. “Ha ha ha!!” griner Æggemanden højt.

“Ja, ja, Æggemanden” tænker jeg. “Så skal du rigtig vise hende frem, som et stykke kød. Det er jo heller ikke gået for godt på det sidste. Men det her……Føj, Æggemand!“.

Vi er nået frem til Høje Taastrup station og jeg koger indeni. Jeg pakker mine ting sammen og tramper ud af kupéen. Mens jeg går mod dørene går en række forfærdelige tanker igennem mit hoved. Det sker ofte hvis jeg er presset. Jeg ønsker pludselig Æggemanden en masse ondt. Jeg ønsker at Æggemanden rammes af en kønssygdom. Ikke en dødelig en, men en der gør ondt. Jeg ønsker at den unge pige finder et bedre menneske end Æggemanden. Jeg ønsker at det Thailandske politi udsteder en arrestordre på Æggemanden, fordi den unge pige er under den seksuelle lavalder.

Jeg sætter mig på en bænk og prøver at geare lidt ned. Og så sker det, der så tit sker. Jeg rammes af en rigtig dårlig samvittighed. Æggemanden er jo ikke et ondt menneske. Det er gået så skidt for Æggemanden i lang tid. Æggemanden har søgt tilflugt og kærligheden i en anden kultur. Måske lærer den unge pige også at elske Æggemanden på et tidspunkt. Måske får de et barn. Måske er det den store kærlighed. Måske skal de besøge Rosenborg slot sammen. Hvorfor kan jeg ikke unde den stakkels Æggemand dette?

Vi gør vel alle ting for at blive bekræftet fra tid til anden. Og så slår det mig hvor tit jeg selv gør det. I alle de stunder når jeg tvivler på min faderrolle og på mig selv som menneske. Så ser jeg De unge mødre. Så ler jeg højt og håner de unge mødre og fædre (engang skrev jeg sågar et nedladende digt om en af de unge mødre). Det hjælper stadigvæk.

Jeg beslutter mig for at tilgive Æggemanden. Jeg beslutter mig for at give kærligheden en chance.

Da kaffen blev udskiftet – Part 2

adminaugust 1, 2015 0 Comments

Kære læser, det er en god idé at genopfriske Den nye kontrollør episode inden, du læser dette indlæg.

Først prøvede Statsbanerne at skifte den tunge og drøje kandekaffe ud med instantkaffe. Instantkaffen blev, men den tunge og drøje kandekaffe kom tilbage. Læs evt. dette indlæg for at få genopfrisket denne episode.

Så fjernede Statsbanerne snackkurven. Læs evt. dette indlæg for at genopfriske den episode.

Nu har DSB fjernet den tunge og drøje kandekaffe igen og erstattet denne med instantkaffe fra firmaet Starbucks. Den fine røde termokande pryder ikke længere kaffeserveringen.

Vi spoler tiden tilbage til den mandag for ikke så lang tid siden, hvor Statsbanerne udførte denne voldsomme handling UDEN at informere på forhånd. Flere vil nok huske at Statsbanerne forberedte os pendlere på skiftet til Instantkaffe i sin tid. Så klagede Hjemmeværnsmanden og retfærdigheden sejrede.

Der er en mærkelig stemning da jeg træder ind i Stillezonen på DSB 1′ i Vogn 21 på vejen hjem denne mandag morgen. Vogn 11 er låst af, så jeg er løbet op til Vogn 21. I stillezonen sidder Hjemmeværnsmanden, Den blege bankmand og Æggemanden.

Der er noget anderledes ved Den blege bankmand i dag. Den blege bankmand plejer at bære en lyseblå eller helt hvid skjorte. Men ikke i dag. Den blege bankmand har en lyserød skjorte på. Da Den blege bankmand ser at jeg stirrer på den lyserøde skjorte, bøjer Den blege bankmand hovedet i skam.

Jeg tror godt jeg ved hvad der er sket. Hjemme hos Den blege bankmand, har Den blege bankmands kone tænkt at det er på tide med noget nyt. Den blege bankmands kone har set nyheder på TV. Hun har set de unge nye bankmænd. I friske nye farver. Hun har set unge bankfolk med en gnist. Den gnist, som Den blege bankmand engang besad. Inden de flyttede i ud i det store hus i Roskilde. Dengang de havde den lille lejlighed i Hedehusene. Dengang var der gnist i Den blege bankmand. Ofte bankede det på døren. Det var et bud med blomster. Den blege bankmand kom engang imellem hjem i frokostpausen, drevet af kærlighed.

Men nu er det ikke det samme længere. Den blege bankmand elsker stadig penge, men gnisten mangler. Gnisten efter at nå til tops. Den blege bankmand har sikkert haft den samme stilling i mange år, og selvom det er en høj stilling, føler Den blege bankmands kone at Den blege bankmand burde stræbe efter noget højere. Og nu har de unge flotte og stræbende bankmænd fra TV altså fået Den blege bankmands kone til at tænke at nu skal Den blege bankmand altså piftes op. Med en lyserød skjorte.

Om morgenen har Den blege bankmands kone hængt den lyserøde skjorte op på badeværelset sammen med alt det andet tøj, som Den blege bankmand skal tage på den dag. Den blege bankmand har sikkert ikke orket skænderiet og de mange ord om situationen i det lille hjem. Så med sammenbidte læber og negle presset hårdt mod håndfladerne har Den blege bankmand kravlet i den lyserøde skjorte og nu sidder Den blege bankmand til spot og spe i Vogn 21. Jeg tør slet ikke tænke på dagen i banken. Især under frokosten i kantinen har det sikkert været hårdt for Den blege bankmand.

Tilbage til Vogn 21. Ikke kun Den blege bankmand ser anderledes ud denne morgen. Æggemanden sidder med et stort hvidt papkrus. Der står Starbucks på kaffekruset. Jeg tænker først at Æggemanden har været forbi en Starbucks og købe en god kop kaffe. Men Æggemanden ser ikke helt glad ud. Æggemanden ser aldrig helt glad ud, men her til morgen ser Æggemanden mindre glad ud end normalt.

Mit hoved drejer sig mod Hjemmeværnsmanden, men inden det rammer Hjemmeværnsmanden, ser jeg noget på gulvet. Et Starbucks krus revet i mange stykker på gulvet. Jeg tæller ikke stykker, men konstaterer at dette krus er revet i stykker med vilje og af et vredt menneske.

Mit blik glider nu over på Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden er helt rød i hovedet. Eller måske nærmere lilla. Hjemmeværnsmanden har ikke kaffe foran sig, hvilket er usædvanligt. Hjemmeværnsmanden ryster på hovedet da han ser mig. Jeg går til kaffeserveringen for at skænke kaffe. Ingen kaffe, kun kogende vand i den klassiske hvide kande, som ingen pendler nogensinde kunne drømme om at røre. Jeg sætter mig og Hjemmeværnsmanden kigger på mig.

“Det var så den kaffe” siger Hjemmeværnsmanden. Jeg spørger forsigtigt ind til hvad der er sket og Hjemmeværnsmanden fortæller mig at Den nye kontrollør har været forbi og fortælle at det er slut med den tunge og drøje kandekaffe og at Starbucks kaffen nu er hvad vi pendlere skal drikke. Hjemmeværnsmanden fortæller ligeledes at han ikke kan lide Den nye kontrollørs attitude. “Den unge lømmel!!” råber Hjemmeværnsmanden. Jeg sætter mig uden at tage kaffe og kigger ned på det iturevne krus.

“Hvad er der sket?” spørger jeg. Jeg frygter lidt at Hjemmeværnsmanden har været oppe at slås med Den nye kontrollør. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Hjemmeværnsmanden kigger alvorligt på mig. “Nogle gange er det nødvendigt at statuere et eksempel. At sige fra. At vise sin utilfredshed!“. Jeg kigger igen ned på det iturevne krus. Det er alligevel revet i ret mange stykker. Jeg ville gerne have set Hjemmeværnsmanden flå kruset i stykker. I vrede.

Den blege bankmand bryder ind. “Det er nemlig rigtigt. De kan ikke blive ved med at lave tingene om“. Hjemmeværnsmanden kigger på Den blege bankmands lyserøde skjorte og Den blege bankmand bøjer igen hovedet i skam.

Døren går op og ind træder Den nye kontrollør. Inden Den nye kontrollør når at se mit kort, flyver Hjemmeværnsmanden op af sædet. “HVOR ER KAFFEN!?” råber Hjemmeværnsmanden. Den nye kontrollør ignorerer Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden stiller sig nu ind mellem mig og Den nye kontrollør og skriger nu. “SE SÅ AT SERVERE DEN SKIDE KAFFE!!“. Den nye kontrollør kigger Hjemmeværnsmanden dybt i øjnene.

“Hør nu her. Jeg har allerede fortalt dig hvordan kaffen fremover vil blive serveret. Fremover er det Starbucks Instantkaffe. Det er ikke noget jeg har besluttet, men jeg synes du skulle tage at prøve den. Den smager godt. Du kunne måske lære noget nyt i dag” siger Den nye kontrollør og smiler til Hjemmeværnsmanden. “Og så skal du lige samle dit rod op” siger Den nye kontrollør og peger ned på det iturevne krus.

“Du skal ikke belære mig om kaffe , jeg drak kaffe da du stadig gik med ble. Nu skal jeg…..” Hjemmeværnsmanden bliver afbrudt af Den nye kontrollør. “Hvis du ikke har andet vigtigt, som ikke er relateret kaffe, vil jeg passe mit arbejde“. Den nye kontrollør forsvinder ud af kupéen. Hjemmeværnsmanden står som en statue. Helt stille. Stadig med løftet pegefinger. Der går nogle sekunder. Hjemmeværnsmanden tramper hidsigt i det iturevne krus. Hjemmeværnsmanden sætter sig.

“Jeg betaler denne mands løn!” råber Hjemmeværnsmanden. Den blege bankmand bryder ind med en hurtig udregning, som påviser at Hjemmeværnsmanden kun betaler en brøkdel af Den nye kontrollørs løn. Hjemmeværnsmanden svarer ikke. Hjemmeværnsmanden kigger blot på den lyserøde skjorte og Den blege bankmand bøjer igen hovedet i skam.

Og så sker det, der plejer at ske. Hjemmeværnsmanden finder sin computer frem. Der skal klages. Jeg hjælper Hjemmeværnsmanden på nettet og Hjemmeværnsmanden begynder at taste løs. Den nye kontrollør træder igen ind i kupéen. Hjemmeværnsmanden knipser. Den nye kontrollør kigger på Hjemmeværnsmanden. “Så er vi nået til at jeg skal bruge dit fulde navn, unge mand. Jeg er nemlig ved at skrive en klage“. Den nye kontrollør smiler til Hjemmeværnsmanden og oplyser sit navn. “Held og lykke med klagen” slutter Den nye kontrollør af med at sige.

“Det er sidste gang vi får denne mand at se, mine herre” slutter Hjemmeværnsmanden af. “Og vores kaffe er snart tilbage!“.

Æggemandens kollaps – fase 1

adminjuni 28, 2015 0 Comments

Månederne har ikke været gode ved Æggemanden. Æggemanden har taget på. Æggemandens skjorter er ved at være for små. Knapperne nærmest skriger efter mere sytråd. Det er også gået ned ad bakke for Æggemandens hygiejne. Æggemanden lugter af sved og ser generelt fedtet ud. Jeg er begyndt at frygte for Æggemandens ve og vel. Der er morgener hvor man kan spotte en rødvinsunderlæbe. Det virker også som om at Æggemanden er mere presset end sædvanligt.

Sidst vi slap Æggemanden havde Æggemandens børn aflyst en middag hos Æggemanden. Det virker som at der efterfølgende er begyndt en decideret nedtur.

Det er torsdag morgen, og jeg står på mit sædvanlige tog kl. 07.23. På DSB 1′ i vogn 11 sidder kun 2 engangspendlere og Æggemanden. Jeg sætter mig så jeg kan følge med i Æggemandens rejse. Jeg har det med Æggemanden som et trafikuheld. Det er tragisk, men jeg kan ikke lade være med at kigge.

Æggemanden nikker nervøst til mig og bøjer så hovedet ned i de mange papirer. Æggemanden har travlt. Æggemanden skriver noter som det gjaldt liv og død. Det var sikkert noget Æggemanden skulle have klaret dagen før, måske efter aftensmaden.

Jeg forestiller mig at Æggemanden er kommet sent hjem dagen før. Æggemanden åbner første flaske rødvin og tænder for ovnen. Så finder Æggemanden 2 frysepizzaer frem. Dem med Jakabov skinkestrimler og champignon. Æggemanden drikker den første flaske meget hurtigt og spiser de 2 frysepizzaer – alene – i det store tomme hus. Og herefter åbner Æggemanden næste flaske rødvin, kigger i arbejdspapirerne for så at lægge dem væk. Æggemanden kan ikke mere arbejde den dag. Istedet finder Æggemanden VHS båndene frem. Dem med brylluppet, konfirmationen, de lykkelige ferier. Og kun iført underbusker, med tårer i øjnene, falder Æggemanden i søvn.

Tilbage til Vogn 11. Æggemandens telefon ringer. Æggemanden ignorerer opkaldet. Telefonen ringer igen og Æggemanden ignorerer igen opkaldet. Dette sker en 3-4 gange. Hver gang telefonen ringer, lukker Æggemanden øjnene. En af Engangspendlerne bliver til sidst så irriteret over den ringende telefon at Engangspendleren snerrer: “Så tag dog den skide telefon!”.

Æggemanden besvarer opkaldet. Æggemanden sveder. Da Æggemanden har taget telefonen kører toget ind på Sorø Station. Æggemanden kigger længelsfuldt ud på perronen og tankerne om de 2 cigaretter, Æggemanden kunne have nået at ryge.

Jeg prøver at lytte mig frem til hvem det er Æggemanden taler med. Det er ikke arbejdsrelateret, kan jeg fornemme. Så siger Æggemanden en sætning, der afslører hvad opkaldet handler om. “Jeg skal nok får styr på det overtræk” siger Æggemanden med lav stemme. “14 dage, bare 14 dage”. Æggemanden lægger røret på og læner sig tilbage. Æggemanden lukker øjnene og sidder sådan i nogle minutter.

Selvfølgelig. Efter skilsmissen har Æggemanden ikke kunne sælge det store hus. I den dramatiske skilsmisse har Æggemanden sikkert påtaget sig alle udgifter for det store hus. Æggemanden ryger mange cigaretter, drikker meget rødvin, spiser junkfood, hustrubidrag og nu rod i økonomien.

Og så er der arbejdspladsen. En arbejdsplads der kræver det umulige af Æggemanden. Der tales sikkert om Æggemanden i krogene på arbejdspladsen.

“Har du for meget at lave? Så bare få Æggemanden til at lave det” siger Æggemandens kollegaer sikkert. “Æggemanden siger aldrig nej”.

Der laves sikkert også practical jokes med Æggemanden på Æggemandens arbejdsplads. Ting bliver tapet fast på Æggemandens bord. Knappenåle på Æggemandens stol. Og ved juletid går Æggemandens drillenisse sikkert langt over stregen. Laver fake breve fra RKI eller pantefogeden til Æggemanden. Telefonfis natten lang. Løsner på låget til saltbøssen i kantinen. Måske er det gået så vidt at drillenissen har spredt rygter om at Æggemanden har lavet seksuelle overgreb på børnene og at det er grunden til skilsmissen.

Og nu sidder Æggemanden her i vogn 11 torsdag morgen. På vej til den arbejdsplads som har bragt Æggemanden så meget ondt. Med rod i økonomien. Ingen kontakt til børnene. Ingen venner. Æggemanden åbner igen øjnene og går i rask fart ud mod toilettet.

Da Æggemanden kommer tilbage har Æggemanden røde øjne. Jeg tror at Æggemanden har grædt. Æggemandens telefon ringer igen. Æggemanden kigger nervøst på Engangspendleren, som returnerer et blik, der fortæller at Æggemanden bare skal svare den telefon nu. Æggemanden besvarer opkaldet og her er det helt klart arbejdet det drejer sig om. Æggemanden får ikke ros, tværtimod. Jeg kan høre den råbende stemme i røret helt over til min plads.

“Men var det ikke først til fredag?” spørger Æggemanden nervøst. Det var det så ikke, for stemmen i røret råber højt. “Jeg laver det med det samme” siger Æggemanden og lægger på. Æggemanden lægger nogle papirer tilbage i tasken og finder den gamle bærbare pc frem. Æggemanden tænder maskinen og begynder at taste. Først taster Æggemanden i et højt tempo. Men tempoet falder og falder og til sidst går Æggemanden i stå. Æggemanden bøjer sig forover og lægger hovedet ned i sin arm. Lidt som man gjorde når man kedede sig i folkeskolen. Sådan bliver Æggemanden liggende i alt for lang tid. Jeg overvejer hvad jeg skal gøre. Jeg ser at Æggemandens kaffekop er tom. Jeg går over til Æggemanden og spørger: “Vil du have kaffe med?”. Æggemanden løfter og hovedet og kigger mig i dybt i øjnene. Så smiler Æggemanden. Eller, det er ikke et rigtigt smil, men en antydning af et smil.

“Ja tak”. Jeg skænker kaffe til Æggemanden. Med rystende hånd drikker Æggemanden kaffen. Og forsøger at taste på computeren. Æggemanden opgiver computeren og stirrer tom ud af vinduet.

Stakkels Æggemand. Jeg frygter at dette er første fase af Æggemandens endelige kollaps.

Æggemanden og den gennemsigtige skjorte

adminmarts 13, 2015 0 Comments

Kære læser, det er vigtigt at du har læst min præsentation af Æggemanden, før du læser dette indlæg.

Det er februar. Det har været gråvejr i 5 måneder. Det er tirsdag – ugens værste dag – og det regner. Det skal vise sig at blive den hårdeste dag meget længe.

Jeg kommer ind i Vogn 11 og indtager Plads 26 som altid. I kupéen sidder Chefen, Æggemanden og 2 Engangspendlere. Æggemanden sidder ved siden af mig på den anden side af midtergangen på Plads 28 og Chefen sidder skråt over for mig på Plads 27. Chefen er i et meget blandet humør. Chefen skal til lufthavnen og flyve til London. Jeg har på fornemmelsen at Chefen skal fremlægge noget for Chefens chef i London og at det der skal fremlægges ikke er noget Chefen er tilfreds med. Chefen taler højt i telefon.

“THEN YOU MUST DO IT ALL OVER! OPTIMIZE, OPTIMIZE, OPTIMIZE! SALE, SALE, SALE!” råber Chefen pludselig. Chefen lægger røret på, slår i bordet og laver Smilet til mig. Jeg har øvet mig længe på et retur-smil og jeg er næsten ved at være der. Det starter med at smiler så meget jeg kan. Normalt er jeg typen som smiler med lukket mund, men når jeg returnerer Chefens Smil, så lader jeg min overlæbe trække ca. 2 cm op, så mine fortænder kommer til syne. Det er som at det med overlæben også får Chefens overlæbe til at gå 2 cm op. Hvis jeg så virkelig strammer mig an, kan jeg få min overlæbe til at komme et lille stykke længere op. Dette returnerer Chefen ved også at trække overlæben højere op. Chefens overlæbe kan dog trækkes højere op end min. Den kan faktisk næsten blive et med næsen.

Toget er nået til Slagelse og Æggemanden begynder at sidde uroligt. Æggemanden er rygetrængende og sidder allerede klar med en lighter og en pakke grønne Look. Æggemanden ser træt ud. Meget træt. Æggemandens skjorte er våd af sved under armene og Æggemanden har dybe sorte render under øjnene. På Sorø Station løber Æggemanden ud af toget og ned på perronen i den silende regn. Toget holder på Sorø i 6 minutter hvilket er nok til at Æggemanden kan nå at ryge 2 cigaretter.

Jeg ser ned på perronen og der står Æggemanden og ryger. I et massivt regnvejr. Æggemanden har ikke taget jakke på og den hvide skjorte er ikke længere kun våd under armene. Æggemanden kommer tilbage til sin plads. Æggemandens hvide skjorte er helt gennemsigtig og jeg kan se Æggemandens brystvorter gennem den hvide skjorte. Ydmygelserne vil ingen ende tage for Æggemanden. Chefen kigger med væmmelse på Æggemanden og ryster på hovedet. Æggemanden havde ikke overlevet længe i Chefens organisation. Chefen laver hurtigt Smilet da Æggemanden vender hovedet mod Chefen.

Æggemandens bord roder. Æggemanden taster løs på en gammel computer. Æggemanden sukker. Æggemanden taster videre. Æggemanden bladrer i papirer. Æggemanden holder hænderne op foran sine øjne og læner sig tilbage. Æggemandens telefon ringer. Æggemanden kigger nervøst på telefonen. Måske er det opkald grunden til at Æggemanden har virket ekstra nervøs.

Æggemanden besvarer opkaldet og taler med lav og ydmyg stemme. “Ja. Ja. Det ved jeg godt. Undskyld. Det gør jeg om lidt. Undskyld. Ja. Nej, selvfølgelig ikke.”

Det er helt tydeligt at Æggemanden får skæld ud af sin chef. Æggemanden har sikkert ikke nået hvad Æggemanden skulle. I Æggemandens firma kommer alle sikkert til Æggemanden. “Hey, Æggemand. Har du ikke tid til det her?” spørger Æggemandens kollegaer sikkert. Og Æggemanden kan ikke sige nej. Og nu her, tirsdag morgen, er Æggemanden bagud og får skæld ud. Under samtalen finder Æggemanden nogle papirer med krusseduller, som ligner notater, frem. Æggemanden læser højt fra disse papirer og jeg forestiller mig at det var noget Æggemanden skulle have skrevet rent og sendt til sin chef. Måske var der faktisk deadline igår. Da Æggemanden er færdig med samtalen lægger Æggemanden papirerne med notaterne ved siden af sin computer og går over til kaffeserveringen for at skænke kaffe. Man kan stadig se Æggemandens brystvorter gennem den våde hvide skjorte. Da Æggemanden kommer tilbage til sin plads stiller Æggemanden kaffen fra sig men får stillet den på hjørnet af en brugt morgenmadsbakke. Dette resulterer i at kaffen vælter ud over Æggemandens notater.

Æggemanden venter nogle sekunder imens Æggemanden kigger på de gennemblødte papirer. I de sekunder ser Æggemanden helt fortabt ud. Jeg tænker at disse notater har indeholdt noget som Æggemanden har brugt det meste af natten på. Alene i det store hus. Det store hus som engang rummede et lykkeligt ægteskab. Alene i det store hus med lidt for meget rødvin. Alene i den stue hvor børnene engang legede. Dengang før Æggemandens liv gik i tomgang i virksomhedens hamsterhjul.

Æggemanden tørrer kaffen op. Æggemanden prøver at tyde hvad der står på papirerne uden held. Og det ender med at Æggemanden smider de mange papirer ud. Chefen fniser. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Æggemandens elastik er helt slap og Æggemanden synker helt sammen i sædet. Æggemandens telefon ringer igen. Det går hurtigt op for mig at det er en af Æggemandens børn. Først ser Æggemanden opløftet ud, men det skal hurtigt vende. For under samtalen siger Æggemanden pludselig “Så i kommer ikke på lørdag alligevel?”. Den glæde der var at spore i Æggemandens ansigt forsvinder.

Jeg er sikker på at afbuddet skyldes den bitre kamp mellem Æggemanden og Æggemandens eks-kone. Æggemandens eks-kone har sikkert sagt til børnene at Æggemanden har været utro og generelt er et dårligt menneske. Det har fået Æggemandens børn til at aflyse lørdagens middag. En middag Æggemanden sikkert har glædet sig til i månedsvis. I de søvnløse nætter har lige netop denne middag været det eneste som har kunne frembringe et lille smil på Æggemandens læber. Nu skal Æggemanden sidde alene lørdag aften. Alene med den store sammenkogte ret, som Æggemanden havde planlagt at lave. Æggemanden havde sikkert allerede købt kød, bacon, champignon, cocktailpølser og rødvin. Jeg tager mig selv i at få våde øjne, men lader naturligvis som om at jeg har fået noget i øjet.

Kort tid efter kommer Mennesket gennem kupéen og ser Æggemandens kaotiske bord. “Sikke en svinesti!” udbryder Mennesket. “Havde du tænkt dig at jeg skulle rydde alt dit skrald op!”. Mennesket ryster på hovedet og fortsætter videre gennem toget. Her kan jeg ikke mere. Det er simpelthen for synd for Æggemanden. Jeg tager to skraldeposer og går hen til Æggemanden. Foran Æggemanden åbner jeg den ene pose, så Æggemanden kan putte sit skrald ned i den. Æggemanden smiler til mig. Jeg smiler igen med et “Der er lys for enden af enhver tunnel” smil.

“NO DISCOUNTS! NO MERCY!!” råber Chefen ind i sin telefon og slår i bordet.

Ikke alle dage er gode i Vogn 11.

Tak til Anna Mie Hansen for hendes fortolkning af Æggemanden

adminfebruar 27, 2015 0 Comments

Nogle rejsende går mit øje og sind forbi i mange år. Lige indtil den dag hvor jeg indser at vedkommende har gået mig på i lang tid. Jeg undskylder dette med at meget går mig på under min daglige rejse. Men for en måneds tid siden indså jeg det. Æggemanden er et irritationsmoment. Jeg kører med Æggemanden hver morgen. Jeg tror at Æggemanden stiger på toget på Fyn.

Æggemanden er i slut 40’erne. Æggemanden er helt skaldet og Æggemandens hoved har form som et æg. Men det er ikke kun Æggemandens hoved, som er æggeformet. Hele Æggemandens krop er formet som et æg. Æggemanden består af 2 æg. Et lille og et stort.

Æggemanden er ryger. Hver morgen gør mit tog et ophold på Sorø Station, så et lyntog kan passere. Dette ophold tager ca. 6 minutter. Allerede et par minutter inden Sorø Station gør Æggemanden sig klar. Æggemanden tager en lighter frem og flår 2 stk. grønne Look ud af cigaretpakken. Når toget holder løber Æggemanden med voldsom hastighed ud af toget og begynder en så voldsom rygning nede på perronen at Æggemanden bliver helt gas-blå i ansigtet. Æggemanden ryger så voldsomt at Æggemanden er forpustet da Æggemanden kommer tilbage ind i kupéen.

Æggemanden roder helt enormt meget på sin rejse. Æggemanden har computer, papirblok, briller, cigaretter, servietter og skrald liggende og flyde ud over det hele. Det værste er skraldet. Æggemanden nægter konsekvent at smide morgenmadsbakken ud. Æggemanden insisterer på at den skal stå og fylde på de i forvejen små borde.

Når Æggemanden pudser næse lader Æggemanden også de brugte servietter liggende på bordet. Æggemanden når at drikke en 4-5 kopper kaffe på rejsen og skifter kop hver gang. Dette betyder at der står mange brugte kopper og fylder på bordet Det er som om at Æggemanden kører en daglig konkurrence med sig selv. At producere så meget skrald som overhovedet muligt. Hvis de 4 pladser om bordet er fyldt op, tænker Æggemanden ikke på at rydde op efter sig. Næh nej, Æggemanden virker derimod irriteret over at blive forstyrret midt i sin skraldeproduktion.

Det er som at noget dør i mig for hver et stykke skrald Æggemanden producerer.

Æggemanden er helt utrolig usund. Æggemanden drikker Cola, kaffe eller energidrikke som en gal abe. Æggemanden spiser wienerbrød i store mængder. Æggemanden spiser slik. Æggemanden spiser chips. Og lad mig minde jer om at alt dette sker om morgenen. Æggemandens tænder har en sælsom gul/brun nuance. Æggemandens hud er fedtet og uren. På Æggemandens isse konkurrerer i tusindvis af skæl om bedst at ramme bordet foran Æggemanden.

Jeg har drømt om at mange slemme ting skulle ske for Æggemanden. Jeg elsker lister. Her en liste over ting som jeg har ønsket skulle ske for Æggemanden:

At Mennesket tvinger Æggemanden til at rydde op
At Mennesket håner Æggemanden, mens Æggemanden rydder op
At Æggemanden bliver fyret og ikke længere skal pendle
At Æggemanden efterfølgende får job på en genbrugscentral
At genbrugscentralen fyrer Æggemanden grundet mangel på forståelse for sortering af affald
At kommunen derefter sender Æggemanden i aktivering på en losseplads

Som altid rammes jeg af dårlig samvittighed når jeg har tænkt grimt om et andet menneske. Og i dag er ingen undtagelse. For pludselig ser jeg det. Noget som jeg burde have set for længst.

Æggemanden er presset. Æggemanden er simpelthen et menneske som hænger på det yderste af livets planke med fingerspidserne. Æggemanden tager sig ofte til hovedet og siger “Nej, nej, nej!”. Æggemanden kaster sig tilbage i sædet. Æggemandens hænder ryster. Æggemanden sveder. Æggemanden flår indpakningen til vådservietten op og tørrer sig i hele ansigtet. Når Æggemandens telefon ringer er det tydeligt at Æggemanden får skæld ud af en vred chef. Der er deadlines og jeg tror simpelthen ikke at Æggemanden kan levere! Stakkels Æggemanden.

Æggemanden er helt sikkert ikke et lykkeligt menneske. Engang havde Æggemanden sikkert et godt liv. Var en pæn mand. Levede et liv i harmoni og fremgang. Så meldte chancen sig. Et bedre job. I en stor virksomhed. Personaleansvar. Målsætninger. Møder. Fremlæggelser. Og langsomt begyndte Æggemandens nedtur. Æggemanden gabte for højt. De mange krav og forventninger blev langsomt for meget for Æggemanden.

Først gik det udover sexlivet med konen. Æggemanden kunne simpelthen ikke længere. Så begyndte de søvnløse nætter med flødeis og Cola. Men intet af dette fik Æggemanden til at ændre sit arbejdsliv. Æggemanden sagde ja til alt og alle. Nedturen satte nu for alvor ind. Skilsmisse. En bitter kamp om børnene. En stigende vægt. For meget rødvin. Et overbelånt hus efterladt til Æggemanden. Æggemanden tog mere arbejde. Regninger uden ende. Mere arbejde. Flere regninger.

Jeg åbner øjnene kigger på Æggemanden, som sidder bag et bjerg af skrald. Og jeg får ondt af Æggemanden. Rigtig ondt. Jeg får lyst til at give Æggemanden et kram og fortælle at alt nok skal gå. Men jeg nøjes med at nikke til Æggemanden på vej ud af toget. Æggemanden nikker igen. Jeg smiler. Jeg bilder mig ind at Æggemanden får våde øjne. Men det er måske mit dramatiske sind, som tager over.

Selvfølgelig skal Æggemanden ikke bekymre sig om det skrald. Det tager jeg for Æggemanden næste gang.