Bjørnen med den stærke ost

På DSB 1′ serveres der en bolle med smør, syltetøj og ost indtil kl. 10.00. Fra 10.00 til 14.00 et stykke chokolade. Og fra 14.00 til 18.00 en snack. Nogle pendlere medbringer egen mad.

Så er der de pendlere, der kombinerer ovenstående.

Jeg har pendlet med ham længe. Men jeg har først på det sidste lagt mærke til det.

Han er en kraftig mand, hvis alder er svær at fastsætte. Mit bud er i midt halvtredserne. Jeg har efterhånden fundet ud af at han er DSB ansat. Jeg gætter på at han har haft et værkstedsjob og senere er rykket ind på et kontor. Han har lidt for korte bukser – gerne i fløjl, en ternet skjorte – store tern, en svært aftagende måne på toppen, tyk og en meget uren hud. Som om han aldrig rigtig er blevet helt ren efter tiden på værkstedet. Jeg har døbt ham Bjørnen grundet hans voldsomt store og behårede hænder. Ydermere kæmper en voldsom dusk brysthår for at komme ud over øverste knap i skjorten. Bjørnen er ikke en pæn mand. Han ser slidt og til tider trist ud.  Jeg spekulerer ofte over om at værkstedslivet knækkede Bjørnen. Måske skred konen også. Og herefter placerede Statsbanerne Bjørnen på et kontor. Et sted Bjørnen aldrig rigtig er blevet glad for. Måske står Bjørnen for at bestille reservedele til værkstederne og mindes dagligt om nedturen for år tilbage.

Bjørnen har fået resten af sit navn grundet Bjørnens meget insisterende vane:

At have sit eget stykke stærke ost med til morgenmadsrundstykket i toget.

Bjørnen med den stærke ost rejser fra Slagelse til Roskilde hver dag. Bjørnen med den stærke ost stiger på kl 7.24 på Slagelse Station. Bjørnen med den stærke ost sætter sig på sin plads INDEN kaffen skænkes. Her finder Bjørnen med den stærke ost den lille plastbøtte frem. I plastbøtten gemmer Bjørnen med den stærke ost det stærke stykke ost.

Billetteringen foretages og Bjørnen med den stærke ost  bliver spurgt om han kunne tænke sig et rundstykke. Sådan et vil Bjørnen med den stærke ost altid gerne have. Bjørnen med den stærke ost venter stadigvæk med at skænke kaffe.

Bjørnen med den stærke ost  får serveret sit rundstykke. Nu åbner Bjørnen med den stærke ost den lille plastbøtte. Jeg elsker virkelig ost. Stort set alle typer ost. Men der er noget i den lugt, som Bjørnen med den stærke ost’ stærke ost udsender, som bare er for voldsom på det tidspunkt af dagen. En sælsom blanding af gødning, børneprut og svovl.

Meget omhyggeligt smører Bjørnen med den stærke ost et tykt lag smør på rundstykket og lægger omhyggeligt det stærke stykke ost på. Efter at have observeret Bjørnen med den stærke ost’ rutine i noget tid, lægger jeg mærke til en ting. Bjørnen med den stærke ost piller rigtig meget ved det stærke stykke ost. Retter på det. Nuldrer det i hjørnerne. Og så dufter Bjørnen med den stærke ost til sine fingre. Og det står på helt indtil Sorø.

Og herefter, kære læser, så bevæger Bjørnen med den stærke ost sig op til kaffeserveringen. Og uden at skænke ostefingrene en tanke, begynder Bjørnen med den stærke ost at skænke kaffe. Bjørnen med den stærke ost  nærmest gnider ostefingrene og og ned af termokanden. Også vandflasker berøres. Og kaffekrus. Vådservietterne rører Bjørnen med den stærke ost ikke.

Den kvikke læser vil huske at Plads 26 i Vogn 11 er placeret lige ved siden af kaffeseveringen. De dage hvor Bjørnen med den stærke ost rigtig har hygget sig med sit stærke stykke ost, hænger lugten ved i kafferserveringen. Næsten på hele turen. Det er med stor ubehag at jeg skænker kaffe og tager vand på disse dage. Tanken om Bjørnen med den stærke ost ostefingre gør mig nærmest syg.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at Bjørnen med den stærke ost skal ødelægge mine morgener på den måde. Derfor har jeg besluttet mig for at nævne dette problem for Bjørnen med den stærke ost. Jeg vil bede Bjørnen med den stærke ost om at opprioritere hygiejnen.

Fortsættelse følger….

Skriv et svar