Månederne har ikke været gode ved Æggemanden. Æggemanden har taget på. Æggemandens skjorter er ved at være for små. Knapperne nærmest skriger efter mere sytråd. Det er også gået ned ad bakke for Æggemandens hygiejne. Æggemanden lugter af sved og ser generelt fedtet ud. Jeg er begyndt at frygte for Æggemandens ve og vel. Der er morgener hvor man kan spotte en rødvinsunderlæbe. Det virker også som om at Æggemanden er mere presset end sædvanligt.
Sidst vi slap Æggemanden havde Æggemandens børn aflyst en middag hos Æggemanden. Det virker som at der efterfølgende er begyndt en decideret nedtur.
Det er torsdag morgen, og jeg står på mit sædvanlige tog kl. 07.23. På DSB 1′ i vogn 11 sidder kun 2 engangspendlere og Æggemanden. Jeg sætter mig så jeg kan følge med i Æggemandens rejse. Jeg har det med Æggemanden som et trafikuheld. Det er tragisk, men jeg kan ikke lade være med at kigge.
Æggemanden nikker nervøst til mig og bøjer så hovedet ned i de mange papirer. Æggemanden har travlt. Æggemanden skriver noter som det gjaldt liv og død. Det var sikkert noget Æggemanden skulle have klaret dagen før, måske efter aftensmaden.
Jeg forestiller mig at Æggemanden er kommet sent hjem dagen før. Æggemanden åbner første flaske rødvin og tænder for ovnen. Så finder Æggemanden 2 frysepizzaer frem. Dem med Jakabov skinkestrimler og champignon. Æggemanden drikker den første flaske meget hurtigt og spiser de 2 frysepizzaer – alene – i det store tomme hus. Og herefter åbner Æggemanden næste flaske rødvin, kigger i arbejdspapirerne for så at lægge dem væk. Æggemanden kan ikke mere arbejde den dag. Istedet finder Æggemanden VHS båndene frem. Dem med brylluppet, konfirmationen, de lykkelige ferier. Og kun iført underbusker, med tårer i øjnene, falder Æggemanden i søvn.
Tilbage til Vogn 11. Æggemandens telefon ringer. Æggemanden ignorerer opkaldet. Telefonen ringer igen og Æggemanden ignorerer igen opkaldet. Dette sker en 3-4 gange. Hver gang telefonen ringer, lukker Æggemanden øjnene. En af Engangspendlerne bliver til sidst så irriteret over den ringende telefon at Engangspendleren snerrer: “Så tag dog den skide telefon!”.
Æggemanden besvarer opkaldet. Æggemanden sveder. Da Æggemanden har taget telefonen kører toget ind på Sorø Station. Æggemanden kigger længelsfuldt ud på perronen og tankerne om de 2 cigaretter, Æggemanden kunne have nået at ryge.
Jeg prøver at lytte mig frem til hvem det er Æggemanden taler med. Det er ikke arbejdsrelateret, kan jeg fornemme. Så siger Æggemanden en sætning, der afslører hvad opkaldet handler om. “Jeg skal nok får styr på det overtræk” siger Æggemanden med lav stemme. “14 dage, bare 14 dage”. Æggemanden lægger røret på og læner sig tilbage. Æggemanden lukker øjnene og sidder sådan i nogle minutter.
Selvfølgelig. Efter skilsmissen har Æggemanden ikke kunne sælge det store hus. I den dramatiske skilsmisse har Æggemanden sikkert påtaget sig alle udgifter for det store hus. Æggemanden ryger mange cigaretter, drikker meget rødvin, spiser junkfood, hustrubidrag og nu rod i økonomien.
Og så er der arbejdspladsen. En arbejdsplads der kræver det umulige af Æggemanden. Der tales sikkert om Æggemanden i krogene på arbejdspladsen.
“Har du for meget at lave? Så bare få Æggemanden til at lave det” siger Æggemandens kollegaer sikkert. “Æggemanden siger aldrig nej”.
Der laves sikkert også practical jokes med Æggemanden på Æggemandens arbejdsplads. Ting bliver tapet fast på Æggemandens bord. Knappenåle på Æggemandens stol. Og ved juletid går Æggemandens drillenisse sikkert langt over stregen. Laver fake breve fra RKI eller pantefogeden til Æggemanden. Telefonfis natten lang. Løsner på låget til saltbøssen i kantinen. Måske er det gået så vidt at drillenissen har spredt rygter om at Æggemanden har lavet seksuelle overgreb på børnene og at det er grunden til skilsmissen.
Og nu sidder Æggemanden her i vogn 11 torsdag morgen. På vej til den arbejdsplads som har bragt Æggemanden så meget ondt. Med rod i økonomien. Ingen kontakt til børnene. Ingen venner. Æggemanden åbner igen øjnene og går i rask fart ud mod toilettet.
Da Æggemanden kommer tilbage har Æggemanden røde øjne. Jeg tror at Æggemanden har grædt. Æggemandens telefon ringer igen. Æggemanden kigger nervøst på Engangspendleren, som returnerer et blik, der fortæller at Æggemanden bare skal svare den telefon nu. Æggemanden besvarer opkaldet og her er det helt klart arbejdet det drejer sig om. Æggemanden får ikke ros, tværtimod. Jeg kan høre den råbende stemme i røret helt over til min plads.
“Men var det ikke først til fredag?” spørger Æggemanden nervøst. Det var det så ikke, for stemmen i røret råber højt. “Jeg laver det med det samme” siger Æggemanden og lægger på. Æggemanden lægger nogle papirer tilbage i tasken og finder den gamle bærbare pc frem. Æggemanden tænder maskinen og begynder at taste. Først taster Æggemanden i et højt tempo. Men tempoet falder og falder og til sidst går Æggemanden i stå. Æggemanden bøjer sig forover og lægger hovedet ned i sin arm. Lidt som man gjorde når man kedede sig i folkeskolen. Sådan bliver Æggemanden liggende i alt for lang tid. Jeg overvejer hvad jeg skal gøre. Jeg ser at Æggemandens kaffekop er tom. Jeg går over til Æggemanden og spørger: “Vil du have kaffe med?”. Æggemanden løfter og hovedet og kigger mig i dybt i øjnene. Så smiler Æggemanden. Eller, det er ikke et rigtigt smil, men en antydning af et smil.
“Ja tak”. Jeg skænker kaffe til Æggemanden. Med rystende hånd drikker Æggemanden kaffen. Og forsøger at taste på computeren. Æggemanden opgiver computeren og stirrer tom ud af vinduet.
Stakkels Æggemand. Jeg frygter at dette er første fase af Æggemandens endelige kollaps.