Æggemanden og Thailand

Der er gået en sommer hvor jeg ikke har set meget til Æggemanden. Der har været mørke stunder, hvor jeg har frygtet for Æggemandens liv. Sidst jeg så Æggemanden var Æggemanden på sammenbruddets rand. Det var bestemt ikke rart at være vidne til. Jeg tænker at det hele nok er kollapset for Æggemanden og at Æggemanden har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor Æggemanden har været i behandling. Det skal dig vise sig at jeg tager grueligt fejl, fordi det går godt for Æggemanden.

Der skal dog gå nogle rejser før jeg får lagt to og to sammen.

Rejse 1:

Jeg træder ind i Vogn 11 og ser Æggemanden. Æggemanden er iført et jakkesæt, som passer. Det stumper ikke. Ja, man skulle næsten tro at det var skræddersyet til Æggemanden. Æggemanden sveder slet ikke. Normalt sveder Æggemanden helt utrolig meget. Under Æggemandens arme og under Æggemandens bryster, plejer man at se skjolder af sved, men ikke i dag. Og Æggemanden er solbrun. Ikke bare lidt Solbrun. Æggemanden er solstraffet.

Æggemanden smiler til mig da jeg træder ind i toget. Æggemandens papirer ligger i 2 fine bunker foran Æggemanden og Æggemanden har fået en ny fin smartphone. Æggemandens smartphone ringer. Det er tydeligt at det er Æggemandens arbejde, der ringer. Æggemanden svarer roligt opkaldet og fortæller at alle papirer er gjort klar og mødet kan starte kl. 11. Æggemanden lægger røret på og kigger ud af vinduet. Let smilende.

Vi ankommer til Sorø og jeg afventer at Æggemanden vil løbe ud for at ryge de 2 cigaretter, men Æggemanden bliver siddende. Jeg opdager nu at jeg har sidder med en kop kaffe foran min mund hele vejen fra Korsør til Sorø – fuldstændig opslugt af Æggemandens overskud og balance.

Nu ser jeg noget, som jeg ikke umiddelbart tillægger nogle nærmere betydning. Æggemanden har manchetknapper i skjorten. Og disse manchetknapper prydes af det thailandske flag. Som sagt lægger jeg ikke mere i det thailandske flag og resten af turen følger jeg Æggemandens uvirkelige overskud med forundring.

Rejse 2:

Der er gået et par dage siden rejse 1. Jeg træder ind i vogn 11 og ser Æggemanden. Æggemanden stråler stadig af overskud. I dag har Æggemanden et beige jakkesæt på. Det er som skabt til Æggemanden. Og selvom Æggemanden har en mærkelig kropsform, så ser Æggemanden helt pæn ud i det beige jakkesæt. Igen taler Æggemanden i telefon med arbejdet. Der er igen styr på tingene. Æggemanden har alt klart til arbejdet.

Nu ringer Æggemandens telefon for 3. gang. Og denne gang smiler Æggemanden mere end nogensinde. Æggemanden kaster sig tilbage i sædet og siger på ubehjælpsom valbyengelsk “You knøw I love you wewy much?“. Æggemanden fortsætter med en lang række kærlighedserklæringer. Jeg tænker over hvem det mon er at Æggemanden har kastet sig kærlighed på og om denne kærlighed er grunden til Æggemandens voldsomme overskud. Også i dag har Æggemanden de thailandske manchetknapper på, men i min egen morgensløvhed får jeg fortsat ikke det hele til at hænge sammen.

Rejse 3:

Der er episoder i mit liv, som jeg ville ønske ikke at have oplevet. Engang faldt jeg på min cykel og landede i en vandpyt. Det var ikke rart.  Jeg fik også engang en gigantisk splint i foden. Det var heller ikke rart.

Synet, samt den efterfølgende episode, der møder mig denne morgen, er ligeledes noget jeg gerne ville have undværet.

I vogn 11 sidder Æggemanden sammen med en meget yngre pige. Æggemanden holder den unge pige helt tæt ind sig og i dag sveder Æggemanden. Æggemanden siger noget til den unge pige – på udueligt engelsk – og den unge pige svarer Æggemanden på endnu dårligere engelsk og med den helt genkendelig thailandske accent. Og så falder alle brikker på plads.

Æggemanden har været i Thailand. Midt i livskrisen træffer Æggemanden et valg om at tage til Thailand. Sikkert Pattaya. Her genoplader Æggemanden. Får syet jakkesæt. Ligger på stranden. Og i Thailand har Æggemanden så mødt denne unge – meget unge – pige og slæbt hende med hjem. Jeg bliver pludselig ramt af akut vrede og harme.

Det er typisk et menneske som Æggemanden. Det går dårligt på hjemmefronten. Selvforskyldt dårligt. Æggemanden har ladet tingene stå til. Ignoreret alle faresignaler. Æggemandens kone er skredet. Huset er på randen af tvang. Æggemandens børn hader Æggemanden. Og Æggemanden drikker for meget. Så stikker Æggemanden af til Thailand og udnytter de unge søde piger. Æggemanden nyder sikkert at se de unge piger skyde bordtennisbolde ud af deres forplantningsorganer. Æggemanden sidder sikkert og ler højlydt mens de unge piger knokler med ulækre europæiske mænd for at tjene penge til de fattige familiemedlemmer hjemme i landsbyen. Æggemanden har ligefrem nydt deres elendighed da den har overtrumfet Æggemandens egen elendighed. “Føj, Æggemand!” tænker jeg.

Jeg kigger igen over på Æggemanden, som sidder med at smil på læben. Æggemandens tykke hånd er gået på opdagelse på den unge piges krop. Æggemanden smiler bøvet og den unge pige smiler forlegent igen. Æggemandens hånd bevæger sig op af den unge piges lår og stopper lige dér hvor låret er ved at slutte. Måske har Æggemanden lagt hånden der hvor låret rent faktisk er slut. Det er ikke lige til at sige. Æggemanden hvisker noget i øret på den unge pige og griner. “Ha ha ha!!” griner Æggemanden højt.

Ja, ja, Æggemanden” tænker jeg. “Så skal du rigtig vise hende frem, som et stykke kød. Det er jo heller ikke gået for godt på det sidste. Men det her……Føj, Æggemand!“.

Vi er nået frem til Høje Taastrup station og jeg koger indeni. Jeg pakker mine ting sammen og tramper ud af kupéen. Mens jeg går mod dørene går en række forfærdelige tanker igennem mit hoved. Det sker ofte hvis jeg er presset. Jeg ønsker pludselig Æggemanden en masse ondt. Jeg ønsker at Æggemanden rammes af en kønssygdom. Ikke en dødelig en, men en der gør ondt. Jeg ønsker at den unge pige finder et bedre menneske end Æggemanden. Jeg ønsker at det Thailandske politi udsteder en arrestordre på Æggemanden, fordi den unge pige er under den seksuelle lavalder.

Jeg sætter mig på en bænk og prøver at geare lidt ned. Og så sker det, der så tit sker. Jeg rammes af en rigtig dårlig samvittighed. Æggemanden er jo ikke et ondt menneske. Det er gået så skidt for Æggemanden i lang tid.  Æggemanden har søgt tilflugt og kærligheden i en anden kultur. Måske lærer den unge pige også at elske Æggemanden på et tidspunkt. Måske får de et barn. Måske er det den store kærlighed. Måske skal de besøge Rosenborg slot sammen. Hvorfor kan jeg ikke unde den stakkels Æggemand dette?

Vi gør vel alle ting for at blive bekræftet fra tid til anden. Og så slår det mig hvor tit jeg selv gør det. I alle de stunder når jeg tvivler på min faderrolle og på mig selv som menneske. Så ser jeg De unge mødre. Så ler jeg højt og håner de unge mødre og fædre (engang skrev jeg sågar et nedladende digt om en af de unge mødre). Det hjælper stadigvæk.

Jeg beslutter mig for at tilgive Æggemanden. Jeg beslutter mig for at give kærligheden en chance.

Skriv et svar