Æggemanden og den gennemsigtige skjorte

Kære læser, det er vigtigt at du har læst min præsentation af Æggemanden, før du læser dette indlæg.

Det er februar. Det har været gråvejr i 5 måneder. Det er tirsdag – ugens værste dag – og det regner. Det skal vise sig at blive den hårdeste dag meget længe.

Jeg kommer ind i Vogn 11 og indtager Plads 26 som altid. I kupéen sidder Chefen, Æggemanden og 2 Engangspendlere. Æggemanden sidder ved siden af mig på den anden side af midtergangen på Plads 28 og Chefen sidder skråt over for mig på Plads 27. Chefen er i et meget blandet humør. Chefen skal til lufthavnen og flyve til London. Jeg har på fornemmelsen at Chefen skal fremlægge noget for Chefens chef i London og at det der skal fremlægges ikke er noget Chefen er tilfreds med. Chefen taler højt i telefon.

“THEN YOU MUST DO IT ALL OVER!  OPTIMIZE, OPTIMIZE, OPTIMIZE! SALE, SALE, SALE!” råber Chefen pludselig. Chefen lægger røret på, slår i bordet og laver Smilet til mig. Jeg har øvet mig længe på et retur-smil og jeg er næsten ved at være der. Det starter med at smiler så meget jeg kan. Normalt er jeg typen som smiler med lukket mund, men når jeg returnerer Chefens Smil, så lader jeg min overlæbe trække ca. 2 cm op, så mine fortænder kommer til syne. Det er som at det med overlæben også får Chefens overlæbe til at gå 2 cm op. Hvis jeg så virkelig strammer mig an, kan jeg få min overlæbe til at komme et lille stykke længere op. Dette returnerer Chefen ved også at trække overlæben højere op. Chefens overlæbe kan dog trækkes højere op end min. Den kan faktisk næsten blive et med næsen.

Toget er nået til Slagelse og Æggemanden begynder at sidde uroligt. Æggemanden er rygetrængende og sidder allerede klar med en lighter og en pakke grønne Look. Æggemanden ser træt ud. Meget træt. Æggemandens skjorte er våd af sved under armene og Æggemanden har dybe sorte render under øjnene. På Sorø Station løber Æggemanden ud af toget og ned på perronen i den silende regn. Toget holder på Sorø i 6 minutter hvilket er nok til at Æggemanden kan nå at ryge 2 cigaretter.

Jeg ser ned på perronen og der står Æggemanden og ryger. I et massivt regnvejr. Æggemanden har ikke taget jakke på og den hvide skjorte er ikke længere kun våd under armene. Æggemanden kommer tilbage til sin plads. Æggemandens hvide skjorte er helt gennemsigtig og jeg kan se Æggemandens brystvorter gennem den hvide skjorte. Ydmygelserne vil ingen ende tage for Æggemanden. Chefen kigger med væmmelse på Æggemanden og ryster på hovedet. Æggemanden havde ikke overlevet længe i Chefens organisation. Chefen laver hurtigt Smilet da Æggemanden vender hovedet mod Chefen.

Æggemandens bord roder. Æggemanden taster løs på en gammel computer. Æggemanden sukker. Æggemanden taster videre. Æggemanden bladrer i papirer. Æggemanden holder hænderne op foran sine øjne og læner sig tilbage. Æggemandens telefon ringer. Æggemanden kigger nervøst på telefonen. Måske er det opkald grunden til at Æggemanden har virket ekstra nervøs.

Æggemanden besvarer opkaldet og taler med lav og ydmyg stemme. “Ja. Ja. Det ved jeg godt. Undskyld. Det gør jeg om lidt. Undskyld. Ja. Nej, selvfølgelig ikke.”

Det er helt tydeligt at Æggemanden får skæld ud af sin chef. Æggemanden har sikkert ikke nået hvad Æggemanden skulle. I Æggemandens firma kommer alle sikkert til Æggemanden.  “Hey, Æggemand. Har du ikke tid til det her?” spørger Æggemandens kollegaer sikkert. Og Æggemanden kan ikke sige nej. Og nu her, tirsdag morgen, er Æggemanden bagud og får skæld ud. Under samtalen finder Æggemanden nogle papirer med krusseduller, som ligner notater, frem. Æggemanden læser højt fra disse papirer og jeg forestiller mig at det var noget Æggemanden skulle have skrevet rent og sendt til sin chef. Måske var der faktisk deadline igår. Da Æggemanden er færdig med samtalen lægger Æggemanden papirerne med notaterne ved siden af sin computer og går over til kaffeserveringen for at skænke kaffe. Man kan stadig se Æggemandens brystvorter gennem den våde hvide skjorte. Da Æggemanden kommer tilbage til sin plads stiller Æggemanden kaffen fra sig men får stillet den på hjørnet af en brugt morgenmadsbakke. Dette resulterer i at kaffen vælter ud over Æggemandens notater.

Æggemanden venter nogle sekunder imens Æggemanden kigger på de gennemblødte papirer. I de sekunder ser Æggemanden helt fortabt ud. Jeg tænker at disse notater har indeholdt noget som Æggemanden har brugt det meste af natten på. Alene i det store hus. Det store hus som engang rummede et lykkeligt ægteskab.  Alene i det store hus med lidt for meget rødvin. Alene i den stue hvor børnene engang legede. Dengang før Æggemandens liv gik i tomgang i virksomhedens hamsterhjul.

Æggemanden tørrer kaffen op. Æggemanden prøver at tyde hvad der står på papirerne uden held. Og det ender med at Æggemanden smider de mange papirer ud. Chefen fniser. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Æggemandens elastik er helt slap og Æggemanden synker helt sammen i sædet. Æggemandens telefon ringer igen. Det går hurtigt op for mig at det er en af Æggemandens børn. Først ser Æggemanden opløftet ud, men det skal hurtigt vende. For under samtalen siger Æggemanden pludselig “Så i kommer ikke på lørdag alligevel?”. Den glæde der var at spore i Æggemandens ansigt forsvinder.

Jeg er sikker på at afbuddet skyldes den bitre kamp mellem Æggemanden og Æggemandens eks-kone. Æggemandens eks-kone har sikkert sagt til børnene at Æggemanden har været utro og generelt er et dårligt menneske. Det har fået Æggemandens børn til at aflyse lørdagens middag. En middag Æggemanden sikkert har glædet sig til i månedsvis. I de søvnløse nætter har lige netop denne middag været det eneste som har kunne frembringe et lille smil på Æggemandens læber. Nu skal Æggemanden sidde alene lørdag aften. Alene med den store sammenkogte ret, som Æggemanden havde planlagt at lave. Æggemanden havde sikkert allerede købt kød, bacon, champignon, cocktailpølser og rødvin. Jeg tager mig selv i at få våde øjne, men lader naturligvis som om at jeg har fået noget i øjet.

Kort tid efter kommer Mennesket gennem kupéen og ser Æggemandens kaotiske bord. “Sikke en svinesti!” udbryder Mennesket. “Havde du tænkt dig at jeg skulle rydde alt dit skrald op!”. Mennesket ryster på hovedet og fortsætter videre gennem toget. Her kan jeg ikke mere. Det er simpelthen for synd for Æggemanden. Jeg tager to skraldeposer og går hen til Æggemanden. Foran Æggemanden åbner jeg den ene pose, så Æggemanden kan putte sit skrald ned i den. Æggemanden smiler til mig. Jeg smiler igen med et “Der er lys for enden af enhver tunnel” smil.

“NO DISCOUNTS! NO MERCY!!” råber Chefen ind i sin telefon og slår i bordet.

Ikke alle dage er gode i Vogn 11.

10847412_10206315522153584_5251728202565783620_o

Tak til Anna Mie Hansen for hendes fortolkning af Æggemanden

 

 

Skriv et svar