Month: februar 2015

Æggemanden

admin 0 Comments

Nogle rejsende går mit øje og sind forbi i mange år. Lige indtil den dag hvor jeg indser at vedkommende har gået mig på i lang tid. Jeg undskylder dette med at meget går mig på under min daglige rejse. Men for en måneds tid siden indså jeg det. Æggemanden er et irritationsmoment. Jeg kører med Æggemanden hver morgen. Jeg tror at Æggemanden stiger på toget på Fyn.

Æggemanden er i slut 40’erne. Æggemanden er helt skaldet og Æggemandens hoved har form som et æg. Men det er ikke kun Æggemandens hoved, som er æggeformet. Hele Æggemandens krop er formet som et æg. Æggemanden består af 2 æg. Et lille og et stort.

Æggemanden er ryger. Hver morgen gør mit tog et ophold på Sorø Station, så et lyntog kan passere. Dette ophold tager ca. 6 minutter. Allerede et par minutter inden Sorø Station gør Æggemanden sig klar. Æggemanden tager en lighter frem og flår 2 stk. grønne Look ud af cigaretpakken. Når toget holder løber Æggemanden med voldsom hastighed ud af toget og begynder en så voldsom rygning nede på perronen at Æggemanden bliver helt gas-blå i ansigtet. Æggemanden ryger så voldsomt at Æggemanden er forpustet da Æggemanden kommer tilbage ind i kupéen.

Æggemanden roder helt enormt meget på sin rejse. Æggemanden har computer, papirblok, briller, cigaretter, servietter og skrald liggende og flyde ud over det hele. Det værste er skraldet. Æggemanden nægter konsekvent at smide morgenmadsbakken ud. Æggemanden insisterer på at den skal stå og fylde på de i forvejen små borde.

Når Æggemanden pudser næse lader Æggemanden også de brugte servietter liggende på bordet. Æggemanden når at drikke en 4-5 kopper kaffe på rejsen og skifter kop hver gang. Dette betyder at der står mange brugte kopper og fylder på bordet  Det er som om at Æggemanden kører en daglig konkurrence med sig selv. At producere så meget skrald som overhovedet muligt. Hvis de 4 pladser om bordet er fyldt op, tænker Æggemanden ikke på at rydde op efter sig. Næh nej, Æggemanden virker derimod irriteret over at blive forstyrret midt i sin skraldeproduktion.

Det er som at noget dør i mig for hver et stykke skrald Æggemanden producerer.

Æggemanden er helt utrolig usund. Æggemanden drikker Cola, kaffe eller energidrikke som en gal abe. Æggemanden spiser wienerbrød i store mængder. Æggemanden spiser slik. Æggemanden spiser chips. Og lad mig minde jer om at alt dette sker om morgenen. Æggemandens tænder har en sælsom gul/brun nuance. Æggemandens hud er fedtet og uren. På Æggemandens isse konkurrerer i tusindvis af skæl om bedst at ramme bordet foran Æggemanden.

Jeg har drømt om at mange slemme ting skulle ske for Æggemanden. Jeg elsker lister. Her en liste over ting som jeg har ønsket skulle ske for Æggemanden:

At Mennesket tvinger Æggemanden til at rydde op
At Mennesket håner Æggemanden, mens Æggemanden rydder op
At Æggemanden bliver fyret og ikke længere skal pendle
At Æggemanden efterfølgende får job på en genbrugscentral
At genbrugscentralen fyrer Æggemanden grundet mangel på forståelse for sortering af affald
At kommunen derefter sender Æggemanden i aktivering på en losseplads

Som altid rammes jeg af dårlig samvittighed når jeg har tænkt grimt om et andet menneske. Og i dag er ingen undtagelse. For pludselig ser jeg det. Noget som jeg burde have set for længst.

Æggemanden er presset. Æggemanden er simpelthen et menneske som hænger på det yderste af livets planke med fingerspidserne. Æggemanden tager sig ofte til hovedet og siger “Nej, nej, nej!”.  Æggemanden kaster sig tilbage i sædet.  Æggemandens hænder ryster. Æggemanden sveder. Æggemanden flår indpakningen til vådservietten op og tørrer sig i hele ansigtet.  Når Æggemandens telefon ringer er det tydeligt at Æggemanden får skæld ud af en vred chef. Der er deadlines og jeg tror simpelthen ikke at Æggemanden kan levere! Stakkels Æggemanden.

Æggemanden er helt sikkert ikke et lykkeligt menneske. Engang havde  Æggemanden sikkert et godt liv. Var en pæn mand.  Levede et liv i harmoni og fremgang. Så meldte chancen sig. Et bedre job. I en stor virksomhed. Personaleansvar. Målsætninger. Møder. Fremlæggelser. Og langsomt begyndte Æggemandens nedtur. Æggemanden gabte for højt. De mange krav og forventninger blev langsomt for meget for Æggemanden.

Først gik det udover sexlivet med konen. Æggemanden kunne simpelthen ikke længere. Så begyndte de søvnløse nætter med flødeis og Cola. Men intet af dette fik Æggemanden til at ændre sit arbejdsliv. Æggemanden sagde ja til alt og alle. Nedturen satte nu for alvor ind. Skilsmisse. En bitter kamp om børnene. En stigende vægt. For meget rødvin. Et overbelånt hus efterladt til Æggemanden. Æggemanden tog mere arbejde. Regninger uden ende. Mere arbejde. Flere regninger.

Jeg åbner øjnene kigger på Æggemanden, som sidder bag et bjerg af skrald. Og jeg får ondt af Æggemanden. Rigtig ondt. Jeg får lyst til at give Æggemanden et kram og fortælle at alt nok skal gå. Men jeg nøjes med at nikke til Æggemanden på vej ud af toget. Æggemanden nikker igen. Jeg smiler. Jeg bilder mig ind at Æggemanden får våde øjne. Men det er måske mit dramatiske sind, som tager over.

Selvfølgelig skal Æggemanden ikke bekymre sig om det skrald. Det tager jeg for Æggemanden næste gang.

Ventetid i Trekroner – en romantisk historie

admin 0 Comments

Det er en skøn onsdag eftermiddag i sommeren 2012. Jeg sidder i Vogn 11 med Den blege bankmand,  Sixpence-Nazisten, Det grå grydehår og Damen med den hidsige sweater.

Allerede på Hovedbanegården ser Den blege bankmand ud til at have en særdeles god dag. Den blege bankmand er iført kortærmet hvid skjorte med brede og lodrette blå striber. Den blege bankmand er overraskende solbrun. Jeg tænker at Den blege bankmand har været på ferie. Måske rejser Den blege bankmand til det sydlige Frankrig. Jeg er sikker på at Den blege bankmand elsker det sydlige Frankrig.

“Kan du holde varmen, unge mand?” spørger Den blege bankmand da vi møder hinanden på perronen. Den blege bankmand tager solbrillerne af og hænger dem i skjortelommen. Den blege bankmand dufter af en dejlig barbersprit. Den blege bankmand smiler. “Hvem kommer først ind!?” siger Den blege bankmand da toget holder ved perronen. Den blege bankmand griner og vi går ind sammen.

Tilbage til toget. Den blege bankmand sidder overfor Damen med den hidsige sweater til venstre for mig på henholdsvis Plads 22 og Plads 28. Selv sidder jeg på Plads 26.

“Vi får et ophold i Trekroner. Dette vil vare ca. 10 minutter” siger en stemme ud af højtalerne.

“ØV!” råber Sixpence-Nazisten fra sin plads. Opholdet slår dog ikke Den blege bankmand  ud. Den blege bankmand kigger på Damen med den hidsige sweater. “Mange mener ikke at RUC er et rigtigt universitet” siger Den blege bankmand. “Legetøjsuniversitetet, kalder jeg det”. Den blege bankmand griner mens Den blege bankmand kigger på Damen med den hidsige sweater, som fniser. Den blege bankmand  læner sig frem mod Damen med den hidsige sweater. “Hvor har du selv gået i skole?“. Damen med den hidsige nævner en skole, som jeg ikke kender. “HERLIGT! DEJLIGT STED!” råber Den blege bankmand og blinker til Damen med den hidsige sweater.

Den blege bankmand finder det store ringbind frem. Damen med den hidsige kigger på billedet af Den blege bankmand på ringbindet og ser imponeret ud. Den blege bankmand bladrer lidt i ringbindet og kigger så på Damen med den hidsige sweater.

“Ved sidste ledermøde foreslog jeg en filial i Trekroner. Hvor der er mange unge mennesker, er der mange penge i omløb”. Den blege bankmand er i topform. “Ingen udvikling er afvikling”. Damen med den hidsige sweater smiler nu mere kærligt og kigger drømmende på Den blege bankmand. Den blege bankmand tager en lille bunke papirer ud af ringbindet og lægger på bordet. Den blege bankmand lader fingeren løbe ned over de mange 6-7-cifrede numre og griner undervejs. Men en sikker hånd sætter Den blege bankmand sit hår skyder brystet frem.

“Mere kaffe?” spørger Damen med den hidsige sweater Den blege bankmand. “Meget gerne.” svarer Den blege bankmand. Damen med den hidsige sweater skænker kaffe til Den blege bankmand. “Bruger du noget i kaffen?“. Den blege bankmand lægger sin hånd over Damen med den hidsige sweaters arm. “Ingenting i min kaffe, jeg kan lide kaffe”. Den blege bankmand ler højlydt. “Ha ha ha”. Den blege bankmand stopper med ét sit grin og kigger Damen med den hidsige sweater dybt i øjnene. Damen med den hidsige sweater udbyder et “iiiih, altså!“.

Sixpence-Nazisten brokker sig over manglende internet, livet pulserer på legetøjsuniversitetet, rejsende bevæger sig gennem toget og Det grå grydehår snakker med sig selv. Men mellem Den blege bankmand og Damen med den hidsige sweater står tiden stille de næste sekunder. Selv da Damen med den hidsige sweater vælter Den blege bankmands kaffekop med hånden står tiden stille. Der går sekunder før Den blege bankmand rejser sig. “Lad mig!” siger Den blege bankmand galant. Damen med den hidsige sweater kigger med længsel på Den blege bankmand mens Den blege bankmand tørrer kaffen op. Den blege bankmands papirer er sølet ind i kaffe, men Den blege bankmand er ikke sur. Tværtimod.

“Det gør ikke noget” siger Den blege bankmand. “De kan printes igen. Og igen. Og igen”. Damen med den hidsige får et mindre surt opstød og puster ud meget tæt på Den blege bankmands ansigt. Men Den blege bankmand smiler stadigvæk.

I en anden virkelighed ville denne lille flirt kunne have udviklet sig. Den blege bankmand ville have inviteret Damen med den hidsige sweater til det sydlige Frankrig. Og ikke 300 flasker væltet fransk rødvin ville kunne skade følelserne mellem det nyforelskede par. Den blege bankmand ville gå lange ture med Damen med den hidsige sweater på de flotte strande. Den blege bankmand ville snakke om investeringer og aktier i selskaber, som er tyndt finansieret. Damen med den hidsige sweater ville kigge forelsket på Den blege bankmand og give Den blege bankmand ret i at RUC er et legetøjsuniversitet. Så ville de begge grine mens solen bevægede sig ned bag havet. Om aftenen vil Den blege bankmand og Damen med den hidsige sweater spise delikatesser og danse til musik som hittede i 70’erne.

Men i den virkelige verden, på denne dejlige onsdag, kører toget videre og Den blege bankmand trækker sig tilbage til ringbindet. Damen med den hidsige sweater finder sin bog frem. En sådan kærlighed mellem 2 pendlere ville aldrig gå. Det ved alle pendlere.

Og som vi forlader Trekroner, dør den lille sommerromance.

Hjemmeværnsmanden, Vildmanden med skærmbrillen og foldecyklen

admin 0 Comments

Det er en god idé at kende til Vildmanden med skærmbrillen inden man læser dette indlæg.

Det er mandag eftermiddag og jeg står på Høje Taastrup Station og venter på toget.

Jeg står i mine egne tanker. Ofte tænker jeg på tog når jeg står i mine egne tanker, men lige den dag tænker jeg på færger. Jeg tænker på Storebæltsfærgerne. Jeg dagdrømmer om at Storebæltsfærgerne stadig sejler og at Storebæltsbroen ikke er bygget. Mine tanker er ved at blive rigtige gode. Jeg ser for mig at jeg skal til Fyn. Jeg sidder på Plads 26 i Vogn 11. Jeg har kaffe i mit krus. Mit tog ruller ind på den prægtige færge. Jeg mærker de her dejlige kuldegysninger ned af ryggen. Dem får jeg når jeg har rigtig gode tanker.

Idet jeg forestiller mig at jeg skal op på færgens dæk, bliver jeg forstyrret af en stor mand med en foldecykel – altså sådan en cykel, som kan klappes sammen. Det er mørkt så jeg ser ikke først hvem det er, men da de 2 cykelhjelme kommer til syne kan jeg se hvem det er. Det er Vildmanden med skærmbrillen. Selvfølgelig er det Vildmanden med skærmbrillen, som skal flå mig ud af mine tanker om færger. Vildmanden med skærmbrillen kæmper med foldecyklen og får undervejs sin finger i klemme.

“AV FOR HELVEDE” brøler Vildmanden med skærmbrillen. Mine tanker om færger er knust.  I stedet skal jeg nu se på Vildmanden med skærmbrillen kæmpe med en foldecykel. Der er ikke langt fra toppen til bunden.

Vildmanden med skærmbrillen har udover foldecykel og 2 cykelhjelme en kæmpe rygsæk og en kæmpe kuffert med. Tog kører ind til perronen og Vildmanden med skærmbrillen kæmper for at få alt bagagen op i toget. Jeg har bestilt en pladsbillet til DSB 1′ Stillezone i Vogn 21, da alle pladser på DSB 1′ i Vogn 11 er udsolgt. Til min rædsel går Vildmanden med skærmbrillen også ind på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21.

På sin vanlige plads sidder Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden virker irriteret. Hjemmeværnsmanden har en gul Malta t-shirt på. Måske er det grunden til at Hjemmeværnsmanden er irriteret. Normalt er Hjemmeværnsmanden iført en hvid ferie t-shirt. Jeg tænker at alle i ledelsen hos Hjemmeværnet har kommenteret den gule t-shirt. Til møder, til frokost, til flere møder. Hjemmeværnsmanden har sikkert fortrudt sit valg af t-shirt og Hjemmeværnsmandens dag er ødelagt grundet det.

Vildmanden med skærmbrillen starter kampen for at få al bagagen op på hattehylden. “Opsedasse” siger Vildmanden med skærmbrillen da kæmpekufferten er ved at være på plads på hattehylden. Hjemmeværnsmanden kigger vredt på Vildmanden med skærmbrillen.

“Oooooopsedasse” siger Vildmanden med skærmbrillen da foldecyklen også er på plads på hattehylden.

“DETTE ER EN STILLEZONE! STILLEZONE!” Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet og peger på “Stillezone” skiltet.

Vildmanden med skærmbrillen kigger forskrækket på Hjemmeværnsmanden og sætter sig. Men Vildmanden med skærmbrillen sidder som altid uroligt. Vildmanden med skærmbrillen er som altid ved at vælte computer da Vildmanden med skærmbrillen skal skænke kaffe iført høretelefoner. Hjemmeværnsmanden er nu rigtig irriteret. Jeg laver et blik til Hjemmeværnsmanden. Et blik som signalerer at dette på ingen måde afviger fra den vanlige opførsel fra Vildmanden med skærmbrillens side. Hjemmeværnsmanden fanger mit blik og nikker. Jeg nikker tilbage.

En ny togkontrollør kommer ind med snackkurven før billetteringen. “Hvordan i helvede kan du være sikker på at alle har gyldig billet til DSB 1′?” Hjemmeværnsmanden stirrer den nye og nu meget nervøse kontrollør dybt i øjnene. “Du kunne potentielt give DSB 1′ snacks til rejsende UDEN DSB 1′ billet” fortsætter Hjemmeværnsmanden. “Du er sgu nødt til at foretage billetteringen først. Og så dele snacks ud!” Den nye kontrollør undskylder og vender snackkurven mod Vildmanden med skærmbrillen. “ORV! KNÆKBRØD MED HUMUS!” nærmest råber Vildmanden med skærmbrillen ud i rummet da han, trods det samme udvalg i snart en måned, ser indholdet i snackkurven.

“UHHHHM” råber Vildmanden med skærmbrillen igen. Og her får Hjemmeværnsmanden nok. Hjemmeværnsmanden rejser sig. Farer hen foran “Stillezone” skiltet. “ER DET UMULIGT FOR DIG AT FORSTÅ DETTE SKILT!!!” skriger Hjemmeværnsmanden. Vildmanden med skærmbrillen svarer tilbage at Hjemmeværnsmanden jo nu selv står og råber og at der åbenbart er flere, som ikke forstår skiltet. Vildmanden med skærmbrillen griner af sin egen vittighed.

Hjemmeværnsmanden træder et skridt tilbage og ser helt svimmel ud. Hjemmeværnsmanden  sætter sig. “For saaaaatan” mumler Hjemmeværnsmanden.

Yderligere 10 minutter går. Efter Ringsted bremser toget hårdt op. Jeg når lige at tage fat i min kaffekop så den ikke vælter. Desværre er der ingen til at holde Vildmanden med skærmbrillens foldecykel. Foldecyklen ryger ned, rammer kanten af Vildmanden med skærmbrillens bord og falder der efter ned over Hjemmeværnsmandens taske, som vælter. En del papirer ryger ud af tasken. Hjemmeværnsmanden vender sig og ser det kaos, som udspiller sig på gulvet. Hjemmeværnsmanden kaster sig ned på gulvet, smider foldecyklen hen af gulvet og samler de vigtige papirer op. Jeg tænker at der er så vigtige informationer i de papirer at nationens sikkerhed potentielt kunne være i fare.

Da Hjemmeværnsmanden har samlet papirerne op skal Hjemmeværnsmanden rejse sig men får banket sit hoved op i sit bord med det resultat at koppen med kaffe vælter.

“SE HVAD DU HAR GJORT!!” råber Hjemmeværnsmanden til Vildmanden med skærmbrillen. Hjemmeværnsmanden henter servietter og opdager det så. Hjemmeværnsmandens blå pendlerkort ligger på bordet og svømmer i kaffe. Hjemmeværnsmanden går i stå. Hjemmeværnsmanden kigger på det blå pendlerkort. Hjemmeværnsmanden løfter det blå pendlerkort op af kaffen og stirrer på det, mens det drypper af. Hjemmeværnsmanden lægger det blå pendlerkort på pladsen overfor og tørrer kaffen op. Hjemmeværnsmanden kigger hele tiden på det blå pendlerkort mens Hjemmeværnsmanden tørrer løs. Herefter tager Hjemmeværnsmanden pendlerkortet op og kigger bedrøvet på det.

Vildmanden med skærmbrillen har under hele forløbet forsøgt at folde foldecyklen sammen igen. Det er som noget driller Vildmanden med skærmbrillen for Vildmanden med skærmbrillen bander og svovler over foldecyklen.

Hjemmeværnsmanden går hen imod Vildmanden med skærmbrillen og skal til at skælde ud, men inden da når Hjemmeværnsmanden  at åbne det blå pendlerkort. Hjemmeværnsmanden  sænker hovedet og sætter sig. Hjemmeværnsmanden må støtte sig armlænet. Og nu ser jeg det. Alt trykken i Hjemmeværnsmandens blå pendlerkort er tværet ud og det er ikke til at se hvad der står i det. Hjemmeværnsmanden lukker øjnene og ryster på hovedet. Hjemmeværnsmanden er tydeligvis rystet ovenpå ødelæggelsen af det blå pendlerkort. Hjemmeværnsmanden slår øjnene op og stirrer direkte ned på Vildmanden med skærmbrillen. Hjemmeværnsmanden sætter sig op i sædet. “Din forb….”. Hjemmeværnsmanden når ikke længere for så går døren op og ind kommer den nye kontrollør.

“Må jeg have lov at se kort eller billet?” siger den nye kontrollør. Hjemmeværnsmanden synker tilbage i sædet og viser skamfuldt det ødelagte blå pendlerkort.

“Du skal have lavet dit periodekort” siger den nye kontrollør. “Jeg kunne faktisk give dig en kontrolafgift grundet dette. “

Hjemmeværnsmanden sænker hovedet. Jeg får sådan lyst til at give Hjemmeværnsmanden et kram. Men jeg nikker i stedet for til Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden tøver men nikker efter lidt tid igen.

Fortsættelse følger…..

PS. Til dem som ikke ved hvad en foldecykel er:
0148534_foldecykel-barracuda

Rejsekortet

admin 0 Comments

Jeg bryder mig ikke om nye ting. Om forandring. Om ting der ikke er som er de plejer. Det er der ingen pendlere der gør. I hvert fald ikke rigtige pendlere.

Selv har jeg ikke foretage skiftet til et Rejsekort. Jeg er glad for mit pendlerkort. Der er utrolig mange minder og tryghed forbundet med mit pendlerkort. Det er en af de ting, som jeg holder allermest af. Jeg aner ikke om jeg kan spare penge på et Rejsekort, og jeg er også ligeglad. Jeg beholder mit blå pendlerkort.

Den blege bankmand var den første som skiftede det gamle pendlerkort ud med et Rejsekort. Den blege bankmand var igennem en lang proces inden Den blege bankmand foretog skiftet. I en lang periode havde Den blege bankmand en Rejsekortet-brochure og prisliste liggende i det store ringbind. Den blege bankmand brugte rigtig meget tid på at læse om Rejsekortet. På et tidspunkt tog Den blege bankmand også lommeregneren i brug.

Forrest i Den blege bankmands ringbind sidder en notesblok og den tager Den blege bankmand vigtige notater på. En morgen skrev Den blege bankmand “REJSEKORT” øverst på en side. Den blege bankmand satte en streg under “REJSEKORT” og skrev en lang række udregninger nedenunder. Der indså jeg at Den blege bankmand mente business med Rejsekortet.

Dag 1:

Det er onsdag og Den blege bankmand stiger på toget. Der er noget anderledes ved Den blege bankmand denne morgen. Den blege bankmand virker nervøs. Den blege bankmand tager sig flere gange til inderlommen i den sorte blazer. Så sætter Den blege bankmand sig, finder sit ringbind frem og til sidst tager Den blege bankmand sin pung frem. Ud af pungen tager Den blege bankmand sit nye Rejsekort. På Rejsekortet har Den blege bankmand fået trykt et billede af sig selv. Samme billede som pryder Den blege bankmands ringbind. Den blege bankmand ryster en smule på hænderne da Den blege bankmand skænker kaffe.

Billetteringen. Den blege bankmand ser nu for alvor nervøs ud. Det grå grydehår udbryder et “så….“. Alle i Vogn 11  sidder klar med det blå pendlerkort og stirrer på Den blege bankmand. Den blege bankmand holder sit nye Rejsekort op. Kontrolløren kigger først på de blå pendlerkort og når så til Den blege bankmand. Kontrolløren finder en maskine som lyser blåt frem. Kontrolløren peger på Den blege bankmands Rejsekort.

“Har jeg gjort noget forkert?” spørger Den blege bankmand nervøst.  “Jeg har gjort som der stod!”

Kontrolløren beroliger Den blege bankmand. Alt er i orden.  Den blege bankmand synker tilbage i sædet. Lettet. Det grå grydehår kigger med ærefrygt på Den blege bankmand. Og i et kort sekund tror jeg at Det grå grydehår overvejer at foretage skiftet. Men kort tid efter er det tydeligt at Det grå grydehår har opgivet den tanke. Smilet og det kortvarige overskud er væk. Det grå grydehår kigger trist ned i bordet.

Jeg beundrer virkelig Den blege bankmands mod. Hvis jeg havde foretaget skiftet havde jeg ikke luftet mit Rejsekort på den måde. Så havde jeg gemt det væk. Måske havde jeg stillet mig i mellemgangen, ventet på billetteringen og så sat mig ind i på Plads 26.

Dag 2:

Det er torsdag. Den blege bankmand stiger på toget og ligner en tordensky. Den blege bankmand flår ringbindet op af tasken og bladrer aggressivt i det. Den blege bankmand sidder uroligt i sædet. Den blege bankmand tager sig til hovedet. Jeg fornemmer at Den blege bankmand gerne vil fortælle noget. Det kan være meget svært at starte en samtale med en anden pendler. Ingen ønsker at tale med hinanden, men det kan være nødvendigt. Jeg fornemmer at det er nødvendigt. “Mere kaffe?” siger jeg og kigger på Den blege bankmand.

“50,- kroner!” snerrer Den blege bankmand og skuler til sit Rejsekort, som ligger ved siden af ringbindet. Jeg forstår nu hvad der er sket. Den blege bankmand har glemt at tjekke ud og har fået et gebyr på 50,-. Det gebyr  har jeg læst om.  Jeg skænker kaffe til Den blege bankmand. “Mælk eller sukker?” spørger jeg Den blege bankmand. Jeg ved at Den blege bankmand ikke bruger nogle af delene, men Den blege bankmand har brug for at fortælle mere.

“Jeg havde travlt og løb til ud til min bil. Det skal man straffes for. DET ER URETFÆRDIGT!“. Den blege bankmand slår i bordet.  Det giver et sæt i Det grå grydehår, som efterfølgende lukker øjnene. Det gør Det grå grydehår når tingene bliver en tand for intenst. Jeg tror at Det grå grydehår går ind sig selv og finder sit glade sted. Engang gik Mennesket amok på en Engangspendler. Efterfølgende havde Det grå grydehår lukket øjne i præcis 16 minutter.

Dag 6:

Det er mandag. Min rejse går uden stor drama. Det tætteste på drama er da Damen med den hidsige sweater vælter en halv liter vand ud over et bord.

På Roskilde Station stiger Den blege bankmand ind i toget. Den blege bankmand var ikke med toget fredag. Måske har Den blege bankmand holdt en fridag. Jeg tror at Den blege bankmand har evalueret oplevelserne med Rejsekortet.

Den blege bankmand ser glad ud. Den blege bankmand er blevet klippet. Den blege bankmand har en blå/hvid stribet skjorte på. Normalt er Den blege bankmand iført hvid skjorte. Der er med andre ord en helt særlig gnist at spore i Den blege bankmand i dag.
Den blege bankmand finder ringbindet frem. Den blege bankmand finder sin pung frem. Og så sker det. Den blege bankmand kigger mig i øjnene og finder det blå pendlerkort frem. Den blege bankmand lægger stolt det blå pendlerkort ved siden af ringbindet. Jeg fornemmer at Den blege bankmand gerne vil fortælle noget.

“Man kan virkelig mærke at det bliver lysere dag for dag” siger jeg til Den blege bankmand.

“Det var en fejl” siger Den blege bankmand. Der bliver stille. Jeg fornemmer at Den blege bankmand ikke er færdig. “Snart er det også lyst når vi tager hjem” fortsætter jeg.

“Det duer ikke at pendle med et Rejsekort. Risikoen for selvforskyldte fejl er simpelthen for stor” siger Den blege bankmand. Mennesket kommer ind for at foretage en billettering. Den blege bankmand holder lettet og lykkelig det blå pendlerkort op. Mennesket nikker. Mennesket hader Rejsekortet. Mennesket er ekstra ond ved rejsende med et Rejsekort. Jeg tror i virkeligheden at det har været Den blege bankmands største frygt. At Mennesket skulle se Den blege bankmands Rejsekort. Den blege bankmand smiler. Jeg smiler. Der bliver stille igen. Den stilhed som alle pendlere holder så meget af.

Dag 10:

Det er torsdag. Jeg skal hjem fra arbejde. Jeg sætter mig i Vogn 21 i håb om at Hjemmeværnsmanden er med. Det gør jeg nogle gange. Nogle gange trænger jeg til at sidde med Hjemmeværnsmanden.  Hjemmeværnsmanden sidder på sin vanlige plads i Vogn 21. Hjemmeværnsmanden er i et særdeles højt humør og nynner en smule da papirerne bliver bladret igennem.

På Ringsted Station holder vi længere end normalt. En ældre herre forsøger forgæves at tjekke ud med sit Rejsekort nede på perronen men maskinen vil ikke. Hjemmeværnsmanden iagttager manden.

“Det er hvad der sker når computere skal gøre arbejdet” siger Hjemmeværnsmanden. “Så bliver vi mennesker gjort til grin“. Hjemmeværnsmanden kigger mig i øjnene.

“Det er dankortet om igen“.

Hjemmeværnsmanden Part 3 – den aflåste Vogn 21

admin 0 Comments

Det er tirsdag morgen. Jeg lægger mærke til det da toget kører ind på Korsør Station. Vogn 21 til 24 er aflåst. Den er sikkert galt med strømmen eller toiletterne i de vogne. Jeg priser mig lykkelig for at det ikke er Vogn 11 der er ramt. Det har været en lortemorgen. Jeg har sovet elendigt og har en travl dag forude.

Jeg går ind i Vogn 11 og ser til min glæde at Chefen er den eneste i Vogn 11. Chefen sidder på Plads 22, så Plads 26 er ledig. Min morgen bliver langsomt bedre. Chefen har en god dag. En rigtig god dag. Chefen er solariebrun som aldrig før og Chefen taler om sig selv i 3. person i sin iPhone. Chefens skjorte er mintgrøn. Det er en god dag for Chefen.

Mennesket kommer med morgenmad. Mennesket har husket hindbærmarmelade til mig. Da Mennesket stiller morgenmadsbakken foran mig, peger Mennesket på marmeladen og nikker til mig. Jeg nikker igen til Mennesket. Mennesket kigger vredt på Chefen og stiller en morgenmadsbakke med abrikosmarmelade foran Chefen. Mennesket peger på Chefens marmelade og nikker til mig. Jeg nikker tilbage til Mennesket.

Jeg læner mig tilbage og nyder morgenen som gradvist bliver bedre. Toget når til Sorø og der sker nu noget….

Ind i DSB 1′ kupéen i Vogn 11 kommer Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden er forpustet og ser meget oprørt ud. Hjemmeværnsmanden sætter sig på Plads 28 – skråt overfor Chefen. Det er lang tid siden at Hjemmeværnsmanden har set så vred ud. Hjemmeværnsmanden nikker dog til mig.

Jeg tænker over Hjemmeværnsmanden morgener. Jeg tror at alt er planlagt. Foran Hjemmeværnsmandens seng har Hjemmeværnsmandens kone stillet Hjemmeværnsmandens sutsko, så Hjemmeværnsmanden træder direkte ned i dem når Hjemmeværnsmanden står op. Herefter har Hjemmeværnsmandens kone lavet kaffe og smurt et styke brød til Hjemmeværnsmanden. Altid den samme kop. Altid den samme tallerken (måske en af hærens jubilæumstallerkner). Måske spiser Hjemmeværnsmanden rugbrød om morgenen. Med kødpålæg.  Aftenen forinden har Hjemmeværnsmanden lagt næste dages tøj frem. Måske  er Hjemmeværnsmanden blevet irriteret, hvis den rigtige ferie t-shirt ikke er ren.

“Hvor er Tunesien-trøjen” spørger Hjemmeværnsmanden nok sin kone.
“Den havde du jo på i søndags…” svarer konen.
“For saaatan….” svarer Hjemmeværnsmanden vredt.

Jeg tænker også at Hjemmeværnsmanden har en meget fast rutine med transporten til Sorø Station. Måske hører Hjemmeværnsmanden det samme stykke musik i bilen hver morgen. Måske er er det marchmusik? Måske er det noget gammel dansk musik. Det er svært at sige. Jeg er ihvertald sikker på at Hjemmeværnsmanden går efter den samme parkeringsplads hver dag og at Hjemmeværnsmanden går langt for at få denne plads.

I dag har Hjemmeværnsmanden en “London” t-shirt på. Der er et billede af Big Ben på den. Mennesket kommer ind i Vogn 11 for at billettere og Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet.

“HVORFOR FANDEN ER VOGN 21 LÅST AF!?” råber Hjemmeværnsmanden. “JEG HÅBER FANDME AT I HAR EN GOD GRUND!“.

Mennesket svarer at dele af togets klimaanlæget er gået i stykker og at togets personale er blevet pålagt at lukke de berørte vogne. Hjemmeværnsmanden kommer med et “For saaaatan…” og sætter sig. Chefen har en del gadgets liggende på bordet, hvilket tydeligvis irriterer Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden tager sin computer frem og stiller på bordet. Hjemmeværnsmanden skubber så til Chefens iPad indtil den ryger ned på sædet ved siden af Chefen. Hjemmeværnsmanden kigger på mig og nikker. Chefen bliver irriteret og udbryder: “Du kunne jo spørge om du kunne få mere plads!“. Hjemmeværnsmanden deler bordet i 2 dele med armen og siger uden at kigge på Chefen. “Min halvdel”  og peger på den ene halvdel af bordet. “Din halvdel” fortsætter Hjemmeværnsmanden og peger på den anden halvdel af bordet. Jeg tænker at det er ret logisk, men at Chefen nok ikke er vant til den slags. Chefen ryster på hovedet af Hjemmeværnsmanden og laver smilet til mig. Jeg ignorerer Chefens smil. Jeg har valgt side.

Chefens telefon ringer. Chefen kaster sig tilbage i sædet og griner højlydt. Det er en af Chefens venner. For der snakkes om en bytur og nogle damer. Hjemmeværnsmanden skal lige til at flyve op af sædet for at skælde ud, men indser at det er jo ikke er en Stillezone. Hjemmeværnsmanden kigger sørgmodigt ned i bordet. Jeg får ondt af Hjemmeværnsmanden. Hver gang Chefen hæver stemmen i sin telefonsamtale lægger jeg mærke til en ting på Hjemmeværnsmanden. Det er måske et tick. Måske en stressreaktion. Hjemmeværnsmandens venstre øre bevæger sig hver gang Chefen hæver stemmen. En centimeter op og så ned igen.

Chefen rejser sig og går mod toilettet. Hjemmeværnsmanden kigger på mig. “Det er som regel de vigtige mennesker, som man er nødsaget til at sætte på plads” siger Hjemmeværnsmanden. “Det oplever jeg overalt hvor jeg er!” fortsætter Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden kigger ud af vinduet. Jeg kan se at Hjemmeværnsmanden tænker. Hjemmeværnsmanden tænker sikkert på alle de gange Hjemmeværnsmanden har måtte sætte vigtige mennesker på plads. “Fandens!!” slutter Hjemmeværnsmanden af og kigger ned i sine papirer. Irritationen over den aflåste Vogn 21 er stadig at spore.

Chefen er kommet tilbage og vi er nået Ringsted Station. Ind på DSB 1′ træder 2 yngre mennesker. Jeg genkender den ene unge mand. Den unge mand er en relativt kendt hip hopper. De 2 unge mennesker sætter sig. Hjemmeværnsmanden rejser sig og går hen til de 2 unge mennesker for at foretage den civile billettering.

“I er klar over at dette er DSB 1′ ?” spørger Hjemmeværnsmanden. De 2 unge mennesker ignorerer Hjemmeværnsmanden. “Her skal man have en gyldig DSB 1′ billet“. Hjemmeværnsmanden ryster på hovedet og går tilbage til sin plads. “Det må kontrolløren klare!” siger Hjemmeværnsmanden og kigger på mig. Havde det været Vogn 21 havde Hjemmeværnsmanden helt sikkert klaret det. Men det er tydeligt at Hjemmeværnsmanden ikke føler sig hjemme i Vogn 11. Hjemmeværnsmanden  kigger igen på mig. “Det er den typiske holdning hos ungdommen idag. Da jeg….”

Hjemmeværnsmanden når ikke videre i sætningen for nu træder Mennesket ind af døren. Mennesket kigger sultent på de 2 unge mennesker. Hjemmeværnsmanden smiler. Mennesket forbereder sig på at smide de unge mennesker væk. “Så skal jeg bede d’herre om at trække et andet sted hen end på DSB 1′, hvor man jo skal have en dyr billet” siger Mennesket og ser lykkelig ud.

Den kendte unge mand viser en DSB ‘1 billet til Mennesket. Mennesket stivner. Hjemmeværnsmanden rejser sig op for at se hvad der sker. Hjemmeværnsmanden ser billetten og stivner. Jeg kigger på Hjemmeværnsmandens øre. Det bevæger sig nu op og ned i en rask fart. Hjemmeværnsmanden synker sammen i sædet. Hjemmeværnsmanden ryster på hovedet. Det er som om at det hele er blevet for meget for Hjemmeværnsmanden. Aflåst Vogn 21, Chefen, de unge mennesker. Hjemmeværnsmanden lukker øjnene. Chefens telefon ringer. Chefen ser med det samme vred ud.

“YOU NEED TO BE AGGRESSIVE! NO BACKING OUT!!” råber Chefen pludselig. “CLOSE CLOSE CLOSE!”.

Hjemmeværnsmandens øre bliver nu oppe. Det falder ikke ned igen. Hjemmeværnsmanden kigger sørgmodigt på mig. Et blik der fortæller at denne morgen er ødelagt for Hjemmeværnsmanden.

Da jeg skal til at stå af toget, prøver jeg med et “hehe” til Hjemmeværnsmanden på vej ud. Men Hjemmeværnsmanden gengælder ikke mit “hehe” med sit “høhø”.