Month: december 2014

Mennesket og hedebølgen

admin 0 Comments

(Det er en fordel at kende til historien om Den blege bankmand og Roskilde tillægget inden man læser dette indlæg)

I sommeren 2011 havde vi nogle rigtig varme dage. Dage man ønskede ville ende. Dage med over 30 grader. Klimaanlægget i et IC3 tog har en fantastisk evne til at sætte ud når det er så varmt. Dette gør at togene er helt ufattelig varme. Varmere end udenfor. Så er det hårdt at pendle.

De fleste pendlere klæder sig på til hedebølgen. Den blege bankmand tager en skjorte med korte ærmer på. Svovlmanden har t-shirt på og Damen med den hidsige sweater skifter den hidsige sweater ud med en hidsig undertrøje. Den mest fornuftige er Hjemmeværnsmanden. Hjemmeværnsmanden tager et par meget korte – man kan argumentere for at de er en tand for korte – shorts på. Hjemmeværnsmanden tager et par sportssandaler på – og hvis det er tidligt om morgenen, vælger Hjemmeværnsmanden engang imellem hvide tennissokker under sportssandalen. Ellers er Hjemmeværnsmanden iført en af de mange ferie t-shirts. Denne dag bærer Hjemmeværnsmanden sin “CLUB LA SANTA SPORT  LANZAROTE” t-shirt. Hjemmeværnsmanden kan godt lide varme.

Den der lider mest i varmen er Mennesket. Mennesket er kontrollør af den gamle skole. Jeg har ALDRIG set Mennesket gøre en undtagelse i påklædningen. Det er ALTID i fuld uniform. Jakke, kasket, slips og skjorte knappet helt op.

Denne dag må alle vi Vogn 11 pendlere rykke til Vogn 21, da Vogn 11, 12, 13 og 14 er låst. Dette sker typisk hvis strømmen går i vognsættene og dette giver altid en række udfordringer da rejsende med pladsbilletter IKKE kan sidde på deres betalte pladser. Ydermere er toget 45 minutter forsinket.

Jeg hører allerede Mennesket råbe da jeg kommer ned på perronen. Mennesket råber til folk at bagerste togsæt er spærret og Mennesket råber op om hvorfor det dog er så svært at forstå. Jeg husker at Mennesket på et tidspunkt råber “Hvorfor er der ingen som forstår noget?!”. Sveden hagler ned af Menneskets ansigt da jeg passerer Mennesket og Menneskets jakke er våd af af sved. Mennesket ser helt vild ud i øjnene.

Jeg får plads på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Både Svovlmanden og Den blege bankmand er gået i hælene på mig og sidder nu også på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Hjemmeværnsmanden sidder naturligvis også på sin plads. Hjemmeværnsmanden kigger på Mennesket og smiler. Mennesket står og skriger nede på perronen. Det er ingen tvivl om at Hjemmeværnsmanden nyder synet. Hjemmeværnsmanden smiler og ryster på hovedet. Jeg er sikker på at Hjemmeværnsmanden tænker at Hjemmeværnet kunne klare denne opgave væsentlig bedre end Mennesket.

Mennesket har fået alle rejsende i toget og rejsen begynder. Med undtagelse af DSB 1′ er toget helt proppet. Klimaanlægget virker naturligvis ikke, så der er kogende varmt i toget. En yngre mand kommer gående meget hurtigt gennem kupéen og ind på toilettet som ligger lige efter DSB 1′. Mennesket kommer farende efter den unge mand. Den blege bankmand når at stoppe Mennesket på vejen. Den blege bankmand vil gerne have refunderet de 5,- for den pladsbillet, som Den blege bankmand har købt. Mennesket, som nu sveder så voldsomt at jeg frygter for Menneskets helbred, laver en afvisende gestilkulering med hånden og fortæller Den blege bankmand at det må vente, da Mennesket er travlt optaget.

Mennesket nærmest løber ud mod toilettet. Mennesket banker hårdt på døren til toilettet og råber at alle, som befinder sig på toilettet, omgående skal komme ud. Intet sker. Mennesket banker hårdere. Intet sker. Så gør Mennesket det eneste rigtige. Mennesket sparker til døren og flår derefter så hårdt i døren at den går i stykker. Da Mennesket har ødelagt toiletdøren kan Mennesket konstatere at den yngre mand ikke længere var toilettet og dette er tomt.

Mennesket kommer gennem vores kupé en gang til. Den blege bankmand prøver igen at stoppe Mennesket og kræve en refundering. Mennesket nærmest skriger til Den blege bankmand at det må vente, da Mennesket jagter en rejsende uden gyldig rejsehjemmel. Hjemmeværnsmanden rejser sig op og ser pludselig meget alvorlig ud. Hjemmeværnsmanden spørger om Mennesket skal have hjælp til den rejsende uden gyldig rejsehjemmel.

Jeg kan huske at jeg tænkte: “Sig nu ja! Sig nu for pokker ja! Det vil overgå min søns fødsel! Det vil overgå den første forelskelse! Det vil overgå første gang jeg smagte bacon! Det vil overgå ALT!”.

Mennesket smiler og fortæller Hjemmeværnsmanden at det er pænt af Hjemmeværnsmanden, men at Mennesket sagtens kan klare sådanne lømler selv. Hjemmeværnsmanden nikker. Så løfter Hjemmeværnsmanden sin pegefinger og peger ned på sædet. “Du ved hvor du kan finde mig” siger Hjemmeværnsmanden. Mennesket nikker og løber videre. Den blege bankmand prøver en sidste gang da Mennesket er på vej ud af kupéen…..“Min refundering” siger Den blege bankmand – nu mere bestemt.

“IKKE NU!!!” råber Mennesket og forsvinder. Mennesket løber frem og tilbage. Sveder. Bander. Slår i døre. Jeg sidder og får lidt ondt af Mennesket. En så voldsom dedikation til Statsbanerne kan ikke altid være nemt.

Mennesket kommer endnu engang tilbage. Mennesket er rasende. Mennesket tramper. Mennesket sveder. Mennesket slår i væggen. Menneskets ansigtskulør er nu lilla.

Idet Mennesket passerer Den blege bankmand, råber Den blege bankmand til Mennesket: “MIN REFUNDERING!”. Mennesket stopper. Bliver stående med ryggen til Den blege bankmand i nogle sekunder. Mennesket trækker vejret dybt. Mennesket vender sig mod Den blege bankmand. Og her siger Mennesket noget som jeg aldrig vil glemme:

“Skal jeg trække de 5,- fra dit 20,- Roskilde-tillæg”.

DLG-fiskeren

admin 0 Comments

DLG-fiskeren er den mest irriterende pendler af dem alle. Heldigvis rejser DLG-fiskeren kun i Vogn 11 1-2 gange om måneden. Men det er også rigeligt.

DLG-fiskeren arbejder ved DLG, det afslører et adgangskort, som hænger i DLG-fiskerens bukser. DLG-fiskeren har helt sikkert været landmand før kontorjobbet. Mange års udendørsliv har slidt huden i DLG-fiskeren ansigt. DLG-fiskeren er ret så overvægtig DLG-fiskeren går i ternet skjorter, seler og bukser i fløjl. Hvis DLG-fiskerens bukser kunne tale ville de skrige efter mere samvær med strømperne. DLG-fiskeren har mere måne end hår.

Det er svært for mig at tale om DLG-fiskeren uden at ordet “Bonderøv” trænger sig på.

DLG-fiskeren har en enestående evne til at lade som om at DLG-fiskeren er hjemme. Jeg har ingen idé om hvor DLG-fiskeren står på toget, men når jeg står på har DLG-fiskeren nået at pakke helt utrolig mange ting ud på bordet. Papir, blade (som vi vender tilbage til), nøgler, kaffe, kuglepenne, en MEGET gammel mobiltelefon, briller, blokke, pung og til sidst et æggeur. Æggeuret ringer altid omkring Roskilde Station. Jeg tror at DLG-fiskeren er bange for at falde i søvn og ikke vågne op i tide. Æggeurets tikken gør mig vanvittig. Men det skal blive meget værre, kære læser. For DLG-fiskeren gør så mange irriterende ting, at jeg slet ikke ved om der er plads til dem alle i dette indlæg.

DLG-fiskeren er lystfisker. DLG-fiskeren har altid utrolig mange blade om fiskeri med. Jeg vidste slet ikke at man kunne få så mange blade om fiskeri. Nogle gange har DLG-fiskeren også manualer med til forskelligt fiskeudstyr. Jeg forestiller mig at DLG-fiskeren netop har købt dette udstyr og er så begejstret at DLG-fiskeren bare MÅ have disse manualer med sig.

Ved serveringen af snacks er DLG-fiskeren helt utrolig grådig, DLG-fiskeren tager gerne en 5-6 stykker chokolade, 4-5 snacks og DLG-fiskeren drikker kaffe som var det sidste dag på jorden. Herudover tager DLG-fiskeren 6-7 pakker med vådservietter. Det meste af dette bliver pakket ned i DLG-fiskerens enorme kuffert. Når DLG-fiskeren så skal til at spise sin snack eller chokolade, kommer sætningen..

“Nå, hvad har vi så her, bom bom?”

Denne sætning siger DLG-fiskeren til alt. Om det er fiskemagasiner, aviser, mad, telefonopkald eller noget på den anden side af vinduet. Ja, selv når DLG-fiskeren kigger i sin egen kuffert…

“Nå, hvad har vi så her, bom bom?”

Den sætning er forfærdelig. Jeg sidder blot og venter på den når DLG-fiskeren er med. Jeg kan ikke foretage mig andet end at tænkte på hvornår DLG-fiskeren siger den igen:

“Nå, hvad har vi så her, bom bom?”

Jeg er ikke den eneste, som er generet af den sætning. Jeg har lagt mærke til Den blege bankmands skuldre. Hver gang DLG-fiskeren siger sætningen, hæver Den blege bankmands skuldre sig, Og lægger sig igen indtil næste gang DLG-fiskeren siger sætningen.

Mennesket, som må se tusindvis af mennesker hver dag, bliver tydeligvis også irriteret når DLG-fiskeren er med. Mennesket får det her helt specielle udtryk i ansigtet, som Mennesket får overfor pendlere, som Mennesket ikke bryder sig om. Jeg husker at Mennesket engang delte snacks ud. DLG-fiskeren havde som altid bredt sig hensynsløst i kupéen. Da DLG-fiskeren gik i gang med at fiske snacks fra kurven blev det alligevel for meget for Mennesket.  “Ja, så tror jeg det er nok! Du ligner jo ikke ligefrem en som mangler noget” sagde Mennesket vredt og flåede kurven til sig. Jeg kan huske at jeg nikkede anderkendende til Mennesket. Man tager 1 stk. chokolade og 1 snack. Mennesket nikkede igen.

DLG-fiskeren elsker at snakke om fiskeri og DLG-fiskeren kan tale længe om fiskeri. Det værste man kan gøre er på nogen måde at kommentere fiskebladende, manualerne eller andet der på nogen måde kan relatere til fiskeri. Jeg husker da Bjørnen med den stærke ost engang kom med en hurtig bemærkning om et godt sted at fiske på Sydsjælland. DLG-fiskeren snakkede uden ende fra Sorø til København H. Selv da Bjørnen med den stærke ost var faldet i søvn, talte DLG-fiskeren videre. Det er nu mest Engangspendlerne, som ryger i DLG-fiskerens fiskefælde. Selv Det grå grydehår holder inde med de små sætninger når DLG-fiskeren er med.

DLG-fiskeren skal også snakke i telefon på rejsen. DLG-fiskeren har en meget gammel mobiltelefon med en antenne på. DLG-fiskeren taler ofte om meget ligegyldige ting i telefonen. Ting som på alle måder kan vente. Sporadisk bryder DLG-fiskeren ud i et “HA HA!”. DLG-fiskeren griner kun med 2 x “HA”. Aldrig 3 x “HA”. De er meget høje og korte og ser man dem ikke komme får man et chok.

“Hej”
“Ja”
“Tjoh”
“Lad os det”
“HA HA!!!”
“Enig”
“Farvel”

Jeg har en dårlig vane. Det er en vane jeg kan blive helt flov over når jeg tager mig selv i det. Jeg kan sidde og ønske mennesker, som irriterer mig, dårligt her i livet. Jeg har taget mig selv i at ønske dårlige ting for DLG-fiskeren, så DLG-fiskeren ikke længere kan ødelægge min rejse. Dette ønske er tit gået igennem mit hoved, når jeg har rejst med DLG-fiskeren:

Jeg forestiller mig at bestyrelsen i DLG holder møde og der skal kigges på besparelser. Først er det noget med at skære ned på kantinemaden på hovedkontoret og efterfølgende kigger de på rejseudgifter. Det første sted hvor jeg fantaserer om at DLG skal spare er på DSB 1′ rejserne. Her meddeles det til blandt andet DLG-fiskeren at rejser fremover IKKE foregår på DSB 1′ men derimod i Familievognen.
Jeg ser så for mig at jeg en dag går igennem Familievognen for at komme ned til Vogn 11. Her ser jeg DLG-fiskeren sidde blandt larmende børn og spejdere som lugter af tis og bål. Jeg nikker til DLG-fiskeren og griner højt. Griner højt og længe på min vej ud af Familievognen. Jeg sætter mig på Plads 26 i Vogn 11 og siger højt at jeg netop har set DLG-fiskeren i Familievognen. Herefter griner vi alle. Selv Sixpence-Nazisten bryder ud i høj latter. Den blege bankmand rejser sig fra sin plads, går til kaffeserveringen, løfter kanden og spørger “Hvem skal have kaffe?!”. Mennesket kommer ind med et smil på læben. “Har i set det, venner?” siger Mennesket. Den blege bankmand lægger en hånd på Menneskets skulder og tilbyder Mennesket kaffe. Mennesket smiler.

Jeg kan godt blive lidt flov når jeg har tænke sådanne tanker.

Sixpence-Nazisten og det manglende internet

admin 0 Comments

Sixpence-Nazisten er den vredeste pendler af dem alle.
Sixpence-Nazisten er aggressiv.
Sixpence-Nazisten er altid vred over noget.

Sixpence-Nazisten rejser fra Ringsted til Høje Taastrup. Sixpence-Nazisten træder ind i Vogn 11på samme måde som Aben træder ind i klasseværelset i filmen Det forsømte forår. Sixpence-Nazisten  er i start 50’erne. Sixpence-Nazisten er for det meste klædt i brunt. Sko, bukser, skjorte og jakke i brun. Øverst bærer Sixpence-Nazisten sin elskede sixpence – med grønne og røde tern. Jeg har aldrig – i mine 7 år på strækningen – set Sixpence-Nazisten uden den sixpence. Det er meget svært at sige hvilket job Sixpence-Nazisten har. Jeg forestiller mig at Sixpence-Nazisten har et job hvor Sixpence-Nazisten ikke skal have med andre mennesker at gøre. Sixpence-Nazisten har sikkert en sjælden spidskompetence og er gemt væk i en kælder hvor andre i det pågældende  firma sjældent kommer.

Jeg tror at Sixpence-Nazisten bor i et hektisk hus med mange mennesker, som kommer og går. Måske er der teenagebørn. Bag Sixpence-Nazistens vrede udtryk synes jeg til tider at kunne se en angst. Jeg ved ikke hvad den angst bunder i. Jeg har dog gjort mig mine tanker. Måske er Sixpence-Nazistens børn kommet i skidt selskab i Ringsted. Det skulle være et hårdt miljø dér i Ringsted. Bare fra Vogn 11 kan man ikke undgå at se bøller på Ringsted Station. Jeg tror gerne at Sixpence-Nazisten vil bruge togturen til at koble af. Til at slippe nogle af de mange bekymringer om det barske miljø i Ringsted.  Det er bare sjældent at Sixpence-Nazisten får slappet af. Problemerne står nærmest i kø for Sixpence-Nazisten.

Kaffekanderne er som regel ved at være tømt ved Ringsted Station. Sixpence-Nazisten bliver meget voldsom når der ikke er mere kaffe på kanden. Først tager Sixpence-Nazisten kanden op og ryster meget voldsomt. Så smider han den tilbage i kaffeserveringen og kommer med et højt suk eller et “ØV!”.  Hvis Sixpence-Nazisten er meget kaffetrængende kan der godt komme et slag i bordet med knyttet hånd. Når DSB personalet kommer og fylder kaffe på kanden, er Sixpence-Nazisten der med det samme. “JEG BETALER FOR KAFFE! JEG VIL HAVE KAFFE NÅR JEG STÅR PÅ TOGET!”

Når Sixpence-Nazisten har fået kaffe, skal Sixpence-Nazisten se TV på sin iPad. Sixpence-Nazisten elsker naturprogrammer. Sixpence-Nazisten elsker TV2 Fri. Når Sixpence-Nazisten ser TV2 Fri, ser Sixpence-Nazisten helt fredfyldt ud.  Det er som at Sixpence-Nazisten glemmer omverden. Det hårde miljø i Ringsted er pludselig ude af Sixpence-Nazistens hoved.  Den vrede mund skifter retning og Sixpence-Nazisten smiler. Og trækker vejret helt normalt. Det er som om at alle i Vogn 11 slapper mere af når Sixpence-Nazisten ser TV2 Fri.

For at Sixpence-Nazisten kan se TV2 Fri skal Sixpence-Nazisten have en fungerende internetforbindelse på sin iPad. Og her møder Sixpence-Nazisten som regel det næste problem.

TDC udbyder internet via hotspot til IC-togene. Dette er gratis at benytte såfremt man sidder på DSB 1′. Desværre fungerer dette internet ikke særlig godt. Ofte kan man slet ikke logge på. For det meste smides man af når man først har fået forbindelse og det er svært at få forbindelse igen. Det er en af de ting, som vi pendlere ofte sådan lige berører – dog uden at tale alt for meget med hinanden. En typisk samtale om internettet i toget forløber ofte sådan her:

Den blege bankmand: “Så er den gal med internettet igen.”
Mig: “Ja. Det er snart hver dag.”
Den blege bankmand: “Ja, i går kom jeg heller ikke på. “

…pause….

Den blege bankmand: “Var det ikke også i onsdags, der var problemer?”
Mig: “Jo. Eller måske var det tirsdag.”

I slutningen af november kommer Sixpence-Nazisten ind i Vogn 11. Sixpence-Nazisten er tydeligvis irriteret. Og da Det grå grydehår skal finde noget i sin jakke, som ligger på hattehylden lige over Sixpence-Nazisten, bliver Sixpence-Nazisten meget ophidset over at Det grå grydehår skal bruge så lang tid på at rode i sin jakke.

“Havde du forestillet dig at dette skulle være en heldagsforestilling” vrisser Sixpence-Nazisten. “Det er jo umuligt at koncentrere sig, når du nærmest sidder på skødet af mig!”. Det grå grydehår sætter sig overfor Sixpence-Nazisten og Sixpence-Nazisten sukker højt mens Sixpence-Nazisten kigger på Det grå grydehår.

Sixpence-Nazisten har fået kaffe og finder sin iPad frem. Sixpence-Nazisten kigger på pladsnummeret og forsøger at logge på internettet. Det der nu sker har jeg døbt “Sixpencesionen”.

1. Sixpence-Nazisten vrisser højt “Hvorfor skal det lort være så langsomt!!”
2. Sixpence-Nazisten  kommer på internettet og får tændt for TV2 Fri. Sixpence-Nazisten smiler.
3. Sixpence-Nazisten mister forbindelsen til internettet. Sixpence-Nazisten slår hårdt i bordet og råber “FOR FANDEN!!”.

Herefter flyver Sixpence-Nazisten  op af sædet og henter DSB personale for at klage og forlange internet. Højdepunktet er når Mennesket er med. Mennesket afviser som altid hjælp til noget som ikke står i Menneskets arbejdsbeskrivelse.

“Jeg kan og vil ikke hjælpe! Du må ringe til TDC!” siger Mennesket. Hvis Mennesket har en overskudsdag kan der godt komme en lille stikpille. “Jeg kan anbefale en god bog. Den hopper ingen steder”. Dette gør Sixpence-Nazisten nærmest lilla i hovedet. Sixpence-Nazisten sætter sig tilbage i sædet. Her kommer der som regel endnu et slag i bordet fulgt op af et “For fanden!”.

Jeg tænker engang imellem på om Mennesket i virkeligheden står i kulissen og afbryder internettet. Når Mennesket så har afbrudt internettet tager Mennesket en tur igennem toget og nyder pendlernes reaktioner. Så går Mennesket tilbage ud i kulissen. Tænder for internettet igen, skænker en kop kaffe og nyder magten.

Da sneen faldt i 2010

admin 0 Comments

Sneen faldt tungt i januar 2010. Det giver jo altid en række store trafikale udfordringer. Mange aflysninger, mange forsinkelser, sporskifte fryser til is, døre i toge kan ikke lukke og mange andre udfordringer. Dette er et sne-trick, som jeg aldrig har delt med nogen før, så du, kære læser, er den første, som får dette trick serveret. Når sneen falder rammes området mellem Hovedbanegården og Østerport altid hårdt. Spørg mig ikke hvorfor, men den strækning er altid den første til at gå i sort. Derfor hopper jeg altid i en taxa ud til lufthavnen. Her starter et af de mange Jyllandstoge fra og Lufthavnen er ikke så hårdt ramt – åbenbart. Herfra kører toget indtil Hovedbanen – uden at skulle ind på Østerport strækningen – og kan fortsætte mod Jylland efter dette stop. Fordelen er en siddeplads, da der som regel ikke er så mange som står i Lufthavnen.

I januar 2010 tager jeg hjemmefra om morgenen og sneen daler let og smukt. I løbet af dagen tager sneen til og over middag er vi ude i en regulær snestorm og SMS’erne fra DSB står i kø for at komme ind i min telefon. “Mange aflysninger og forsinkelser” skriver DSB i deres SMS. Jeg hopper straks i en taxa til Lufthavnen, hvor der rent faktisk holder et tog og venter. Jeg finder en plads i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 og tænker at dette næsten er for godt til at være sandt. Det går dog næsten en time inden toget forlader Københavns Lufthavn. Toget er godt fyldt da vi forlader Lufthavnen og det meldes at alt hvad der hedder Pladsbillet og DSB 1′ er ophævet grundet det massive pres af mennesker på Københavns Hovedbanegård. Som jeg sidder der med min computer og mine høretelefoner priser jeg mig lykkelig for at kende til Lufthavns-tricket.

Da vi ruller ind på Københavns Hovedbanegård udspiller der sig kaotiske scener. Helt utrolig mange mennesker venter på Jyllandstoget. Folk løber, børn græder og voksne skælder ud. Pludselig ser jeg Det grå grydehår komme løbende nede på perronen. Blot et splitsekund efter glider Det grå grydehår på den efterhånden spejlglatte perron og falder lige ned på numsen. Ingen hjælper Det grå grydehår op som han ligger der og ømmer sig. Slet ikke Hjemmeværnsmanden som også kommer løbende  og nærmest hopper elegant over Det grå grydehår for at komme hen til dørene i Vogn 21. Inden Hjemmeværnsmanden gør sin entre i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 har Svovlmanden gjort sin entre. Og Svovlmanden vælger den eneste ledige plads. Hjemmeværnsmandens plads.

Hjemmeværnsmanden køber pladsbilletter til Plads 12 i Vogn 21 for en måned ad gangen og har dem i et fint lille bundt med en elastik om. Når der er optræk til at en Engangspendler ikke vil flytte sig fra Hjemmeværnsmandens plads, hiver Hjemmeværnsmanden blot bundet frem og bladrer frem til dags dato.

Hjemmeværnsmanden kommer endelig ind i DSB 1′ Stillezonen i Vogn 21 og ser Svovlmanden sidde på Plads 12. Hjemmeværnsmanden finder sit bundt af pladsbilletter frem og beder Svovlmanden om at flytte sig. Svovlmanden fortæller Hjemmeværnsmanden at alle reserverede pladser er inddraget, samt at der i dag ikke er noget der hedder DSB 1′. Hjemmeværnsmanden siger til Svovlmanden at Svovlmanden omgående skal fise af fra Hjemmeværnsmandens plads. Svovlmanden åbner i stedet sin Cola og kigger ud af vinduet. Her bliver Hjemmeværnsmanden tosset. Hjemmeværnsmanden farer ud af kupéen for at finde en kontrollør.

I mellemtiden har en venlig sjæl hjulpet Det grå grydehår op fra perronen og ind i toget. Det grå grydehår halter og ser ud til at have ondt. Her viser Svovlmanden storhed. Svovlmanden spørger Det grå gryde hår om Det grå grydehår vil sidde på Svovlmandens plads. Det grå grydehår takker ja og Svovlmanden rejser sig så Det grå grydehår kan komme til.

Efter lidt tid har Hjemmeværnsmanden kæmpet sig tilbage i kupéen og ser med det samme at Svovlmanden nu står op og Det grå grydehår sidder på Hjemmeværnsmandens plads, hvor Svovlmanden før sad. Hjemmeværnsmanden udbryder et “Hva saaaatan…” og bliver helt rød i hovedet. Med en skinger stemme spørger Hjemmeværnsmanden Svovlmanden “hvad fanden der foregår her!“. Svovlmanden fortæller kort at Det grå grydehår har slået sig og derfor har fået pladsen. Hjemmeværnsmanden  udbryder et “Det vil jeg da skide på! Det er min plads! Jeg har betalt for den!“. Hjemmeværnsmanden kigger på mig, peger på Det grå grydehår og ryster på hovedet. Jeg ryster også på hovedet. Da jeg har rystet på hovedet nikker Hjemmeværnsmanden til mig. Toget begynder endelig at køre. Det grå grydehår sidder og snakker lidt for sig selv: “Det havde jo været rart om folk var bedre til at hjælpe hinanden”. Det grå grydehår får et “SCHH” fra Hjemmeværnsmanden.

Næste stop er Høje Taastrup. Her fyldes toget til bristepunktet og alle står nu HELT klemt på DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Mange er slet ikke DSB 1′ pendlere. Det irriterer Hjemmeværnsmanden. Det irriterer også mig. Nu ringer Svovlmandens telefon og Svovlmanden taler højt i telefonen. Hjemmeværnsmanden prøver med et “DET ER EN STILLEZONE” men ordene drukner i larmen og Hjemmeværnsmanden ser pludselig meget lille ud midt imellem alverdens rejsende.

Toget forlader Høje Taastrup, men glæden er kort. DSB meddeler at vi nu får et stop inden Roskilde og at DSB ikke kan sige hvor lang tid det vil tage, da et sporskifte er frosset til is og man venter på en varmekanon. Hjemmeværnsmanden bliver igen ophidset og kommer med et forslag, som jeg den dag i dag stadig tænker på når sneen falder:

“Så må de sgu sætte nogle arbejdsløse mennesker ud ved hvert sporskifte med en flammekaster! Så skal den is nok komme på andre tanker tanker” siger Hjemmeværnsmanden højt.  Hjemmeværnsmanden bliver tydeligvis så glad for sit eget forslag at Hjemmeværnsmanden kommer med et lille “høhø” efterfølgende. Selv følger jeg op med et “hehe“.

Vi når Roskilde Station og der bliver mere plads i toget. Hjemmeværnsmanden får en plads lige overfor Det grå grydehår. Hjemmeværnsmanden er livet lidt op efter kommentaren om de arbejdsløse og fortsætter i det lidt muntre hjørne.

“Det er godt at det ikke er DSB, der skal forsvare landet i en krig” siger Hjemmeværnsmanden. “Sådan en smule sne har sgu aldrig stoppet en soldat” slutter Hjemmeværnsmanden af inden Hjemmeværnsmanden dykker ned sine papirbunker.

Jeg nikker langsomt til Hjemmeværnsmanden og bliver helt glad ved tanken om at DSB ikke skal beskytte mig i en krig.

Teltdamen med neglefilen

admin 0 Comments

Jeg har ikke set Teltdamen med neglefilen i et par år. Da jeg jeg i 2011-2012 rejste med IC afgangen 8.13 fra Korsør Station, var Teltdamen med neglefilen altid med. Måske er Teltdamen med neglefilen død i dag. Det er ikke til at sige. Det kan også være at det er Hjemmeværnsmandens skyld at Teltdamen med neglefilen ikke længere rejser med denne afgang. Men mere om det senere.

Teltdamen med neglefilen er en rund og fyldig dame. Teltdamen med neglefilen går altid i meget store kjoler med prikker, blomster eller andet forstyrrende mønster. Hun har kort krøllet hår og meget små grønne briller. Det ser meget specielt ud med de små briller, da Teltdamen med neglefilen har et meget stort hoved. Teltdamen med neglefilen har en lille taske med hvori hun opbevarer forskellige ting. Mere om taskens indhold senere.

Teltdamen med neglefilen og jeg stod engang af på Københavns Hovedbanegård samtidigt. Hvis det blæser meget, kan der opstå en form for gennemtræk på perronerne. Den dag blæste det meget. Teltdamen med neglefilen gik ud af toget  lige før mig og da Teltdamen med neglefilen trådte ned på perronen blæste Teltdamen med neglefilens meget store kjole op, så man kunne se Teltdamen med neglefilens hudfarvede nylonstrømper. Længere op end til hvor lårene stopper. Jeg kan huske at jeg kiggede på det med en sær tom fornemmelse indeni.

Teltdamen med neglefilen har et meget fast pendlermønster. Teltdamen med neglefilen har nemlig regnet ud at en del af den daglige hygiejne kan håndteres i toget. Hvor vi andre arbejder, tænker store tanker og holder øje med andre rejsende, sætter Teltdamen med neglefilen hår, lægger neglelak og en gang imellem sminke.  Til tider kan det være en voldsom affære. Engang gik Teltdamen med neglefilen igang med hårlakken. Her fik Den blege bankmand alligevel nok og bad hende om omgående at stoppe.

Det er betagende at se Teltdamen med neglefilen lægge sminke. Teltdamen med neglefilen lægger nemlig meget sminke i ansigtet. Så meget at hvis man sover en 20 minutters tid kan hun være svær at kende når man vågner. Kroppen og den store kjole afslører dog Teltdamen med neglefilen hurtigt. Teltdamen med neglefilen kan holde en mascara helt stille. Også selvom toget bumler derudaf. Jeg tænker ofte at Teltdamen med neglefilens vægt er en fordel her. På en eller anden måde opvejer Teltdamen med neglefilens vægt rystelserne og Teltdamen med neglefilen kan dermed holde hånden helt stille.

Det er dog af en helt anden grund at jeg for alt i verden undgår at sidde enten overfor eller ved siden af Teltdamen med neglefilen. Når toget har passeret Ringsted, finder Teltdamen med neglefilen sin neglefil frem. Og herefter skal der arbejdes på neglene. Teltdamen med neglefilen gør meget ud af neglene og der files længe. Teltdamen med neglefilen har så meget styr på at file negle at Teltdamen med neglefilen oftest blot stirrer ud af vinduet mens der files. De affilede neglerester danner en fin støvsky omkring Teltdamen med neglefilens mens hun filer. Samme type støvsky som når man sparker til en gammel svamp i skovbunden.

Jeg har det svært med ting som har siddet fast på andre mennesker og af en eller grund ikke længere gør det længere. Neglerester er en af disse ting. Jeg undgår for alt i verden at sidde tæt på Teltdamen med neglefilen, da jeg er angst for at skyen af neglerester lander i mad og drikke. Jeg forestiller mig at negleskyen lægger sig som en en insisterende hinde over min kaffe, som skind på sauce.

Jeg er langt fra den eneste pendler, som har det svært med Teltdamen med neglefilens neglefileri. På en af de meget varme sommerdage i 2012, sad jeg i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 sammen med Teltdamen med neglefilen, Det grå grydehår, Hjemmeværnsmanden og en Engangspendler. Altså en fyldt DSB 1′ Stillezone.

Det grå grydehår, som trods hedebølge bærer det grå jakkesæt, sveder meget som han sidder der på sin plads. Det er tydligt at Det grå grydehår er presset i varmen. Hjemmeværnsmanden er klædt mere fornuftigt på. Helt korte shorts, en ferie t-shirt, tennissokker og sportssandaler. Teltdamen med neglefilen har en meget kort kjole på. En tand for kort. Da Teltdamen med neglefilen begynder at file negle får Det grå grydehår det endnu strammere. Det grå grydehår kommer med en:

“Ja, det skulle man nok have klaret hjemmefra.”

Hjemmeværnsmanden reagerer hurtigt med et:

“DET ER EN STILLEZONE! HER ER MAN STILLE!”

Det grå grydehår bliver helt stille. Tilbage er kun lyden af neglefilen. Sådan en insisterende frem og tilbage lyd. I samme tempo hele tiden. Som sandpapir på træ. Hjemmeværnsmanden opfanger lyden. Hjemmeværnsmanden har endnu ikke set Teltdamen med neglefilen file negle. Det virker som at Hjemmeværnsmanden tror at det er toget, der laver denne lyd. Men lyden irriterer Hjemmeværnsmanden. Han kigger sig irriteret omkring. Og nu opdager han Teltdamen med neglefilens neglefilen. Hjemmeværnsmanden kommer med et “Hvad saaaatan…” og bliver helt rød i hovedet. Hjemmeværnsmanden flyver op af sædet og skælder Teltdamen med neglefilen ud. Jeg husker ikke ordene. Der er mange. Hjemmeværnsmanden giver i hvert fald Teltdamen med neglefilen en lektion i at negle files på toilettet. Med helt skinger stemme.

Teltdamen med neglefilen forlader chokeret Stillezonen. Hjemmeværnsmanden sætter ned igen. Han nikker til mig og Det grå grydehår. Vi nikker tilbage

Jeg har ikke set Teltdamen med neglefilen efter denne episode.

 

Det grå grydehår

admin 0 Comments

Det grå grydehår skifter ofte vogn. Det grå grydehår har ikke en fast plads. Det grå grydehår er atypisk på det punkt. Og alligevel er Det grå grydehår en klassisk pendler med 20+ år på bagen.

Det grå grydehår er en ældre mand. 60+. Det grå grydehår har meget store briller. Det grå grydehår er meget tynd og ranglet og ser helt utrolig skrøbelig ud. Jeg overvejede at kalde Det grå grydehår for “Spindelvævet”. For det er hvad Det grå grydehår mest af alt minder om. Et støvet gammelt spindelvæv. Jeg har dog valgt at navngive Det grå grydehår efter Det grå grydehårs frisure. Det grå grydehår har en bar cirkel på toppen af hovedet. Resten af håret er redt lodret ned og klippet som havde Det grå grydehår haft en gryde eller en potte  på hovedet under klipningen. Længden varierer aldrig. Jeg tænker at Det grå grydehår må blive klippet rigtig tit.

Jeg har fundet en teknik hvorpå jeg kan tjekke Det grå grydehårs hårlænge. Når jeg sidder overfor Det grå grydehår sætter jeg mig helt tilbage i sædet. Det grå grydehår sidder også altid helt tilbage sædet. Det grå grydehårs hår når altid til et bestemt stykke mønster på togsædet når vi begge sidder helt tilbage i sædet.  Aldrig længere, aldrig kortere. Lige der hvor mønsteret bliver grønt går Det grå grydehårs hår til.

Det grå grydehår går altid i et gråt jakkesæt. I blazeren er der meget store skulderpuder. Det grå grydehår har ikke telefon, computer, iPad, Kindle eller lign. Det grå grydehår læser kun avis. Det grå grydehår læser kun Berlingske. I hver DSB 1′ kupé er der et eksemplar af hver af de større aviser. Det grå grydehår bliver vældig irriteret når Berlingske er “optaget”.  Så spørger Det grå grydehår ind til hvornår avisen er ledig. Ikke om Det grå grydehår må overtage avisen efter brug, men HVORNÅR avisen er ledig. Herefter kommer der små kommentarer fra Det grå grydehår. Ikke sådan direkte henvendt, men sagt højt nærmest henvendt til sig selv.

“Det er egentlig utroligt så længe nogle mennesker skal bruge med en avis.”
“I dette tempo når jeg jo ikke at læse noget som helst.”
“Man kunne jo give 1. sektion videre, når man nu læser Kultursektionen.”

Ovenstående er meget typisk for måden hvorpå Det grå grydehår tilgår hverdagens uretfærdigheder. Det grå grydehår kommenterer situationen uden at konfrontere. Det er egentlig en herlig egenskab. Jeg tror at Det grå grydehår sparer mange konflikter på denne måde.

Tirsdag havde en Engangspendler sat sig overfor Det grå grydehår. Engangspendleren havde sat sin taske på gulvet under bordet, så Det grå grydehår ikke rigtig kunne være der med benene. Det grå grydehår er tydeligvis irriteret, kigger ned i jorden og siger så:

“Ja, det havde jo været rart om man havde lagt den taske op på hattehylden, så vi alle kunne være her.”

Da Engangspendleren ikke reagere venter Det grå grydehår en 5 minutter og siger så:

“Ja, det er godt nok svært at være her med benene. Det havde været mere rart for alle hvis man brugte hattehylden til bagage,”

Engangspendleren hører det og flytter undskyldende tasken.  Det grå grydehår siger ikke tak, men strækker benene og ser tilfreds ud.

En anden ting som irriterer Det grå grydehår voldsomt er hvis nogen tager det sidste kaffe og derefter ikke går ud og fortæller personalet at der er brug for mere kaffe. Så er Det grå grydehår der hurtigt med et par hurtige kommentarer – igen ikke henvendt direkte til nogen.

“Nogle mennesker tænker åbenbart kun på sig selv.”
“Ja, men det var da godt at han lige fik det sidste kaffe.”
“Jeg kunne godt have brugt en kop kaffe til denne lange dag.”

Der er mange små ting, som kan genere Det grå grydehår. Blandt andet servicemeddelelserne i højtalerne. Især hvis Det grå grydehår rigtig har sat sig til rette med Berlingske, kaffe og et tilfreds blik og den klassiske “DING DING” lyder fra højtalerne. Så ser Det grå grydehår træt ud og siger ting som

“Det er utroligt at man aldrig kan være i fred.”
“Hvis jeg fik 5,- for hvert DING, ville jeg være rig.”

Jeg mindes engang hvor Det grå grydehår konfronterede Mennesket med de mange servicemeddelelser i toget. Dette er en af de få gange hvor Det grå grydehår henvender sig direkte. Mennesket ser allerede ophidset ud da Det grå grydehår stopper Mennesket. Det grå grydehår spørger Mennesket om det er muligt at skrue ned for de mange meddelelser, da disse er meget forstyrrende for Det grå grydehår. Dette falder bestemt ikke i god jord hos Mennesket. Mennesket bliver hidsig og nærmest råber til Det grå grydehår  “Ja, så skulle jeg løbe hurtigere for at svare på alle de spørgsmål, der så ville komme. Men du ville måske nyde at se mig løbe hurtigere end jeg gør nu!? Det ville du sikkert!”.

Det grå grydehår kigger igen ned i jorden. Da Mennesket er gået kommer Det grå grydehår med et par sætninger:

“Ja, man skal jo ikke hjælpe dem der betaler ens løn.”
“Nå, så blev service en by i Rusland.”

Det grå grydehår er altid et lyspunkt på min rejse.

Da kaffen blev udskiftet

admin 0 Comments

Tilbage i foråret 2011 skete der noget dramatisk for os pendlere. DSB havde forberedt os på ændringerne i et stykke tid op til selve dagen.

“NU SKIFTER VI KAFFEN” havde DSB skrevet ved kaffeserveringen. Med så store bogstaver (og Comic Sans font) at vi ikke kunne undgå at se det. For første og eneste gang blev der snakket mellem os pendlere i Vogn 11. Ikke sådan lange samtaler. En typisk dialog om kaffen gik sådan her:

Den Blege Bankmand: “Nåda. Så skifter de kaffen ud.”
Mig: “Ja, det gør de da også.”
Den Blege Bankmand: “Ja, man må da håbe at det bliver bedre.”
Mig: “Ja, det må mand da godt nok”.

Sådan lød det ofte mellem os pendlere i ugerne op til Skiftet. Især Den Blege Bankmand var meget optaget af Skiftet. En dag hørte jeg en stemme bag mig på rulletrappen på Hovedbanegården.

“Ja, spændende bliver det…”

Det var Den Blege Bankmand. Den Blege Bankmand fortalte også en historie om da kaffen var blevet skiftet på Den Blege Bankmands arbejde. Det havde skabt en rigtig skidt stemning, og jeg tænkte at Den Blege Bankmand frygtede at der ville opstå ubehagelige situationer i Vogn 11. Nu begyndte frygten også at røre på sig i mig. Jeg tænkte på al den uro, som potentielt kunne opstå. Alt for lange samtaler i Vogn 11. At man pludselig havde noget sammen. Et fællesskab.

DSB havde lagt Skiftet en fredag. Og det skulle blive værre end frygtet.

Da jeg den fredag træder ind i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21 ser Kaffeserveringen helt forkert ud. Der står 3 forskellige papkrus. Alle har Nescafé logoet påtrykt. På den ene står der “Cappuccino”. På den næste står der “Espresso”. Og på den sidste står der bare “Kaffe”. Nede i koppen er der et stykke folie, som skal trækkes af. Og herunder ligger det brune pulver, som på magisk vis skal blive til kaffe, når man hælder kogende vand på. På nederste hylde i Kaffeserveringen er den røde og sorte klassiske termokande fjernet og tilbage står kun den hvide termokande – indeholdende kogende vand. Altså det man bruger til te. Hvor der før hang et “NU SKIFTER VI KAFFEN” skilt, hænger nu et “HER ER DEN NYE KAFFE” skilt. Stadig med meget store bogstaver (og Comic Sans font ).

Jeg prøver den almindelige “kaffe” og smagen er helt ved siden af. Det er ikke den tunge og drøje kaffe, som jeg er vant til i Vogn 11.

Jeg sidder og surmuler i noget tid og pludselig sker det. Toget kører ind på Sorø Station og Hjemmeværnsmanden træder ind i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Da Hjemmeværnsmanden har smidt en Engangspendler væk fra sin plads, taget overtøjet af og fundet alle sine papirer frem, skal Hjemmeværnsmanden have kaffe. Hjemmeværnsmanden ser de 3 forskellige papkrus og udbryder et “Hvad satan…”.  Præcis på samme måde som da Damen med den hidsige sweater spidlte kaffe på Hjemmeværnsmandens papirer.  Hjemmeværnsmanden  roder lidt rundt med foliet nede i papkruset men ender med at knuse kruset i hænderne i arrigskab,  så der står kaffepulver ud over det hele. Hjemmeværnsmanden sætter sig tilbage på sin plads, stirrer ud af vinduet og ryster på hovedet.

Jeg ser at Mennesket billetterer i den resterende del af DSB 1′ kupéen i Vogn 21 og at flere pendlere taler meget vredt til Mennesket. Jeg kan se at Mennesket afviser enhver form for brok, som kun Mennesket kan gøre. Det sker med en rysten på hovedet og en afvisende gestikuleren med højre hånd. Hjemmeværnsmanden ser kort tid efter Mennesket. Hjemmeværnsmanden rejser sig og står afventende i midtergangen. Hjemmeværnsmanden ligner mest af alt en aggressiv gorilla, som venter på sin modstander. Mennesket træder ind i Stillezonen. Det er tydeligt at Mennesket er forberedt på Hjemmeværnsmandens angreb. Hjemmeværnsmanden når næsten ikke at sige noget før Mennesket afbryder  med et “Jeg har intet med kaffen at gøre! Du må klage til DSB! Slut!”. Mennesket går hurtigt videre. Hjemmeværnsmanden bliver helt rød i hovedet og sætter sig på sin plads. Hjemmeværnsmanden flår sin PC op af tasken og tæsker løs i tastaturet. Klagen skriver jo ikke sig selv.

I de følgende uger brokkede vi os alle. Der var uro på DSB 1′. Svovlmanden begyndte at tage sin egen termokande med. Den Blege Bankmand drak kun vand. Damen med den hidsige sweater prøvede med Cappuccino, men hendes sure opstød blev forstærket og Damen med den hidsige sweater gav op. I halvanden uge var Hjemmeværnsmanden slet ikke med toget. Jeg tænkte  at Hjemmeværnsmanden tog bilen i protest.

Jeg ved ikke hvad der gjorde udslaget. Men pludselig en morgen var den gamle kaffe tilbage. Nescafé krusene var der stadig, men den gamle kaffe var tilbage. Jeg husker at solen skinnede og duften af den tunge og drøje kaffe aldrig har lugtet bedre. Skæbnen ville det at jeg den dag rejste i DSB 1′ Stillezone i Vogn 21. Da Hjemmeværnsmanden træder ind i kupéen, kigger han på den røde termokanden og smiler. Et lille smil, men dog et smil. Mennesket kommer ind i kupéen efter Ringsted Station for at foretage en billettering. Hjemmeværnsmanden kigger  triumferende på Mennesket og nærmest skåler med den gamle kaffe til Mennesket. Hjemmeværnsmanden ser næsten lykkelig ud da Mennesket forlader kupéen.

Den dag i dag er jeg stadig overbevist om at Hjemmeværnsmand skrev en klage i toget og at lige netop denne klage fik vores kaffe tilbage. Her år efter episoden er der stadig dage hvor jeg elsker Hjemmeværnsmanden mere end jeg elsker mig selv.