oktober – 2014 – Mit liv som pendler

Her er den så. Pladsen. Plads 26 i Vogn 11. Lige ved siden af vandet, kaffen og aviserne. Placeret helt mod vinduet, så forbipasserende ikke støder ind i en med deres tykke kroppe eller bagage. På turen mod København falder lyset særdeles rart på plads 26 i Vogn 11. Og mit spejlbillede fremstår over the top. Skal man have kaffe, er det ikke nødvendigt at rejse sig.

Jeg har smidt mange mennesker væk fra plads 26 i Vogn 11. Mange gange har jeg slet ikke haft en pladsbillet til plads 26 i Vogn 11, men det jeg bildt den rejsende på pladsen ind. Fornøjelsen er helt klart størst når jeg smider en kendt person væk, hvilket er sket en række gange. Her topper Stig Rossen listen. Jeg er ikke sikker på hvor mange gange jeg har smidt Stig Rossen væk, men det er ihvertfald 5 gange. Han kan godt nok blive irriteret. Den største glæde har jeg dog fundet i at smide Inger Støjberg væk fra plads 26 i Vogn 11.

Vi bør nok også vende de andre pladser. Jeg har ikke kunne finde et passende billede, så jeg har selv tegnet et billede af hele kupéen.:

Hvis jeg ikke kan få plads 26 går jeg som regel efter plads 25. Jeg skulle nok have tegnet kaffen ved siden af plads 26, men som i nok kan se er plads 25 dejlig tæt på kaffen.

Problemet med gangpladserne er at man tit bliver ramt hårdt af travle tykke mennesker. Af en eller anden grund er det altid ekstra farligt ved Ringsted Station. Der er mange travle og tykke mennesker i Ringsted. Den værste af gangpladserne er plads 22 – lige ved døren. Her har jeg engang fået spildt vand ud over mig, jeg er blevet ramt på benet af en stor kuffert og jeg har set en meget tyk dame bukke sig ned for at tage kaffen.

Spørg endelig løs hvis i mangler oplysninger, billeder mm!

Jeg skrev sidst om manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte. Efter jeg havde skrevet det indlæg spekulerede jeg som en gal på hvordan jeg skulle gribe situationen an. Det er jo ikke sådan at pendlere snakker sammen, så at tale med ham om sagen er HELT udelukket.

Jeg vågnede ved 05-tiden med den stærkeste idé nogensinde:

“Hvad om jeg bestiller en pladsbillet fra Odense til København – LIGE nu. Kl. 05! Måske har manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte ikke endnu bestilt sin pladsbillet. Jeg arbejder med IT. Min økonomi kan bære de 30 kroner.”

Og ganske rigtigt, det havde han ikke. Jeg kunne vælge min plads. Plads 26 i vogn 11. På internettet!

Det næste jeg nu vil skrive giver måske ikke dig, kære læser, den samme varme følelse af glæde som den jeg fik da situationen udspillede sig i IC 803 kl. 07.14 på Korsør Station, men jeg håber at du alligevel, kan sætte dig ind i min glæde.

Jeg ser ham allerede da toget kører ind på perronen. Der i vinduet. Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte sidder på plads 26 i vogn 11. Jeg kan straks kende ham på den forvaskede lilla skjorte og den sparsommelig hårvækst. Da jeg bevæger mig gennem stillezonen i toget, mod min kupé, er forventningen til det næste der nu skal ske helt i top. Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte kigger nervøst på mig da jeg stiller mig foran plads 26. Jeg hiver min telefon frem fra lommen, finder pladsbiletten i min mail og siger med en høj og meget demonstrativ stemme: “Ja, det ser sørme ud til at du sidder på min plads”.

Det skal her siges at der sidder i alt, inklusiv manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte, 3 mennesker i kupéen i vogn 11, hvilket giver i alt 24 ledige plader. Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte spørger om jeg ikke blot kan tage en af de andre ledige pladser. Jeg svarer selvfølgelig nej. Vredt og irriteret.

Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte må flytte sig. Det gør han mens han sukker og pruster. Det er tydeligt at se at han prøver at se om der er en “Gem” funktion i 7-kabale før han lukker sin PC i. Havde han rykket til plads 22, ville jeg have grædt af glæde, men det gjorde han ikke. Han tog plads 28.

Dette er en af de bedste pendleroplevelser nogensinde. En sejr. En rus. En følelse af lykke. Et af de meget få øjeblikke hvor livet ikke føltes uretfærdigt!

Allerede i aften vil jeg bruge 30,- på at booke min plads i morgen tidlig. Og så håber jeg at jeg kan gennemleve det hele igen!

Den ældre herre, som hver dag er iført de samme karrygule bukser og forvasket lilla skjorte, er nu med samme tog som mig hver morgen. Det har nu stået på i 14 dage og jeg mistænker at han skal pendle fast fra Odense til Kbh. Det kunne jeg jo nok leve med til trods for den skidte tøjstil. Problemet er at han i 14 dage nu har booket plads nummer 26 i vogn 11. Ikke nok med det, så er det ENESTE han laver – på plads 26 i vogn 11 – at spille 7 kabale på hans computer. Det provokerer mig uendelig meget. Plads 26 i vogn 11 er skabt til vigtigere og større ting end at spille 7 kabale. Se nu mig, når jeg sidder på plads 26 i vogn 11, så udretter jeg store ting. Jeg skriver sjove updates på Facebook, griner højlydt af Youtube videoer hvor mennesker falder, skriver stor poesi, skriver musik, ser ned på de andre når de skal have mere kaffe, ser mit spejlbillede i vinduet(jeg ser skøn ud i spejbilledet fra plads 26 i vogn 11) og generelt har jeg det ret vildt på plads 26 i vogn 11.

Men ak. Nu må jeg sidde på gangplads 22 i vogn 11. Her går tykke mennesker fra Ringsted ind i mig, jeg skal rejse mig for at hente kaffe, jeg har andre mennesker på alle sider af mig. Det er ikke til til at tænke en tanke uden at blive forstyrret af det ene eller andet på plads 22 i vogn 11.

Imorges tænkte jeg tanken. Jeg blev helt flov bagefter. “Gid manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte ville gå en langtidssygemelding imøde”. Det ønsker jeg selvfølgelig ikke, men det er soleklart at manden ikke tænker store tanker på plads 26 i vogn 11. Hvorfor kan han ikke bare spille kabale på plads 22 i vogn 11?? Hvorfor skal livet altid være uretfærdigt!?

Month: oktober 2014

Lidt om Vogn 11.

Manden i de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte – Part 2

Manden med de karrygule bukser og forvasket lilla skjorte